Xonvea (2023)
Sundhedsstyrelsen (Indsatser for Rationel Farmakoterapi, IRF) har vurderet Xonvea mod graviditetskvalme og anbefaler ikke rutinemæssigt brugen, da præparatet koster betydeligt mere end behandlingsalternativer uden at være markant bedre.
20 SEP 2023
IRF vurderer, at Xonvea ikke bør benyttes regelmæssigt. Xonvea indeholder B6-vitamin og et antihistamin. Prisen er ugunstig sammenlignet med kombinationsbehandling med B6-vitamin og antihistamin. Ved maksimal dosering af Xonvea er dosis af B-vitamin lavere end anbefalingerne fra DSOG.
Xonvea har vist et mindre fald på skalaen for graviditetskvalme, men det er usikkert om denne forskel er klinisk relevant. Derudover fremstår Xonvea ikke som værende markant bedre end alternativerne til behandling, da de har lignende effekter sammenlignet med placebo.