xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Infektioner med streptokokbakterier

Infektion med bakterierne streptococcus pyogenes (på dansk også kaldet gruppe A streptokokker) er en af de mest almindelige årsager til bakterieinfektioner hos mennesker.

Gruppe A streptokokkerne kan give sygdomme som halsbetændelse, børnesår, rosen, mellemørebetændelse eller skarlagensfeber.

I sjældne tilfælde kan bakterierne give alvorlig sygdom som blodforgiftning, hjernehindebetændelse, barselsfeber og i meget sjældne tilfælde infektion med kødædende bakterier (nekrotiserende bløddelsinfektioner).

Hvis man har en virusinfektion fx influenza eller skoldkopper, har man en øget risiko for at få en streptokokinfektion efterfølgende.

 

Information om streptokokbakterier

Smitte

Gruppe A streptokokker smitter ved dråbesmitte og kontaktsmitte. En smittet person kan ved fx host eller nys sprede dråber med bakterier. Dråberne kan indåndes af en anden person og afsætte sig i dennes næse eller mund. Det sker fx ved halsbetændelse og skarlagensfeber.

Smitten kan også overføres, ved at en smittet person overfører bakterier fra egne slimhinder fx spyt eller snot, til hænderne og dermed viderebringer smitte til andre fx ved håndtryk. Den næste person kan så føre smitte til egne slimhinder i øjne, næse eller mund (direkte kontaktsmitte). En smittet person kan også smitte videre gennem genstande (indirekte kontaktsmitte), som den smittede rører ved. Børnesår smitter både ved direkte og indirekte kontaktsmitte.

Personer, der bærer streptokokker i svælget, på huden, i endetarmen eller i skeden, kan også være raske smittebærere.

Symptomer

Symptomer på halsbetændelse

Symptomerne er typisk ondt i halsen og ubehag, når man synker, feber, kulderystelser, hævede lymfeknuder på halsen, hovedpine og evt. almen utilpashed. Lægen vil ofte kunne se, at mandlerne i halsen er hævede, røde og evt. har hvide belægninger. Nogle børn med halsbetændelse kan også klage over at have ondt i maven og kvalme.

Symptomer på skarlagensfeber

Skarlagensfeber begynder som en halsbetændelse, og efter et par dage kommer et udslæt. Udslættet kan findes på hele kroppen og i ansigtet, og huden virker ru/sandpapirsagtig. Ofte får barnet også en rød tunge, det kaldes en hindbærtunge. En til to uger efter udslættet er begyndt, kan huden skalle af på hænder og fødder.

Andre symptomer kan være feber, almen utilpashed, ondt i ørerne eller ondt i maven og opkast. Typisk vil man ikke få skarlagensfeber mere end én gang.

Symptomer på børnesår

Børnesår er overfladiske sår, som ofte sidder omkring næse og mund, men kan sidde overalt på kroppen. Sårene begynder oftest som en lille rød plet, der hurtigt udvikler sig til et væskende sår, der dækkes af gullige skorper.

Sårene er meget smitsomme og smitte overføres med væske fra såret, der overføres via hænder eller genstande.

Forebyggelse

Forebyg smitte med streptokokbakterier ved at følge de generelle smitteforbyggende råd:

  1. Bliv hjemme, når du er syg,
  2. Luft ud og skab gennemtræk,
  3. Vask hænder eller brug håndsprit,
  4. Gør rent, særligt overflader, som mange rører ved,
  5. Host eller nys i ærmet.

Vejledning om forebyggelse: Smitsomme sygdomme hos børn og unge

Gode råd om forebyggelse af smitsomme sygdomme og om god hygiejne

Behandling

Streptokokhalsbetændelse og skarlagensfeber behandles med antibiotika. Man kan blive testet med en halspodning hos egen læge, hvis der er mistanke om halsbetændelse med gruppe A streptokokker.

Børnesår behandles oftest med vask og med klorhexidin sæbe. Hvis det ikke er tilstrækkeligt, kan man give antibiotika som lokalbehandling eller tabletter/mikstur.

Institutioner

Ved bakteriel halsbetændelse eller skarlagensfeber anbefales børn at blive hjemme for ikke at smitte andre børn. Barnet kan komme i institution 2 døgn efter opstartet behandling med antibiotika.

Ved børnesår, må smittede børn må ikke komme i institution, før sårene er tørret ind, og skorperne er faldet af. Børn i skolealderen kan komme i skole, da de kan overholde god håndhygiejne, og hvis sårene kan tildække, og hvis ikke sårene er meget udbredte. God hygiejne og hyppig håndvask kan forebygge ny udbrud af børnesår blandt skolebørn.

Opdateret 03 FEB 2023