xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Tilsyn inden for strålebeskyttelse

Sundhedsstyrelsen fører tilsyn med, at lovgivningen inden for strålebeskyttelse overholdes. Tilsyn kan ske proaktivt eller reaktivt.

Ioniserende

Tilsyn bekræfter sikkerhed

Overholdelsen af strålebeskyttelseslovgivningen er med til at forebygge ulykker. Ulykker eller hændelser, der resulterer i høje strålingsdoser eller alvorlig forurening, er ofte forbundet med manglende overholdelse af lovkravene. Tilsyn har derfor det vigtige mål at bekræfte sikkerheden for alle typer af virksomheder, der bruger strålekilder og anlæg.

Myndighedens tilsyn indskrænker ikke virksomhedens hovedansvar for sikkerheden og kan ikke erstatte den kontrol, som virksomheden selv skal foretage.

Typer af tilsyn

Tilsyn kan ske proaktivt eller som reaktion på tilgængelige indikatorer for afvigelse fra ”normen”. Det kan for eksempel ske på baggrund af virksomhedernes dosisindberetninger eller kvartalsvise indberetningslister for indkøb af kilder. Proaktive tilsyn kan også ske på baggrund af hændelser eller uheld på den enkelte virksomhed eller i branchen – nationalt som internationalt.

Tilsyn kan både være administrative og udgående. 

Brug af digitale værktøjer ved tilsyn

Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse benytter digitale værktøjer i arbejdet med tilsyn. Data behandles som beskrevet under Databeskyttelse - Sundhedsstyrelsen.

Til støtte ved udarbejdelse af opfølgningsbreve efter tilsyn anvendes en AI-assistent, som hjælper med første udkast til brevene for at sikre bedre kommunikation og mere ensretning.

Opdateret 23 SEP 2025