xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Min Graviditet - app til gravide

Gratis app fra sundhedsvæsenets parter som gør det lettere for gravide at finde korrekt og brugbar information

Appen ”Min Graviditet” er lanceret af Sundhedsdatastyrelsen i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Danske Regioner, PLO og KL.

Initiativet er en del af Strategi for Digital Sundhed og digitaliseringen af graviditetsforløbet på tværs af almen praksis, fødested og sundhedspleje.

I ”Min Graviditet” kan gravide og andre interesserede finde information om graviditet, fødsel og den første periode med spædbarnet.

Appen giver et overblik over forløbets aktiviteter fra svangreomsorgens anbefalinger.

I appen findes over 400 korte artikler og videoer, som henvender sig til gravide. Al information afspejler anbefalinger fra de danske sundhedsmyndigheder.

Indhold

I ”Min Graviditet” kan den gravide og øvrige interesserede bl.a.:

  • Beregne termin - og finde målrettet information uge for uge
  • Få overblik over forløbets mulige aktiviteter – indtil otte uger efter fødsel
  • Gå på opdagelse i 13 generelle emner om graviditet, fødsel og spædbarnspleje – al information er valideret af Sundhedsstyrelsen og baseret på danske anbefalinger
  • Se videoer om fx hvile- og fødestillinger
  • Finde opdateret information om fx motion og vacciner

På sigt vil appen Min Graviditet også give adgang til de data som registreres under Graviditetsforløbet, da papirvandrejournalen står overfor en endelig udfasning til fordel for Digital Løsning til Graviditetsforløb.

Min Graviditet kan hentes til smartphone:

Hent appen i Google Play

Hent appen i App Store

Opdateret 24 APR 2025