xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Demens og udadreagerende adfærd

Af de ca. 89.000 danskere, der anslås at have demens, har ca. 8000 såkaldt udadreagerende adfærd og andre adfærdsforstyrrelser. Sundhedsstyrelsen har sammen med en række plejecentre afprøvet en metode til at forebygge den udadreagerende adfærd.

En mindre del af borgere med demens kan udvikle udadreagerende adfærd og andre adfærdsforstyrrelser. Det kan fx komme til udtryk ved, at borgeren råber, truer eller optræder voldeligt eller grænseoverskridende overfor andre mennesker, eller blot er rastløs og fx flytter rundt på møbler, er agiteret og ikke kan finde ro.

Nationalt Videnscenter for Demens anslår, at ca. 8000 af de ca. 89.000 danskere med demens har en udadreagerende adfærd. Disse borgere er typisk ældre mennesker, der bor på plejecentre, og de udgør et relativt lille antal beboere på de enkelte centre.

Baggrund for adfærden

Udadreagerende adfærd er ikke en egentlig diagnose, men den ses ofte hos borgere med frontotemporal demens. Denne type demens giver skader på frontal- og tindingelapperne i hjernen, og skaderne gør det svært at tolke og reagere på sanseindtryk på samme måde, som man gjorde inden sygdommen. Det kan betyde, at borgerens sociale færdigheder forsvinder, og med dem også evnen til at følge normer og værdier for god opførsel.

Udadreagerende adfærd ses også hos borgere, som har psykiatriske diagnoser og fx lider af psykose, forvirringstilstande, vrangforestillinger, angst eller depression. Endelig kan voldsomme reaktioner også skyldes tidligere traumer, som dukker op i forbindelse med demenssygdommen, eller fysiske tilstande som smerter og almen utilpashed.

Metode til forebyggelse

For den enkelte borger er udadreagerende adfærd et udtryk for mistrivsel, ofte fordi han eller hun ikke mødes på den bedst tænkelige måde i plejen, eller fordi de har fysiske eller andre behov, som ikke er dækket, fx smerter eller angst.

Den udadreagerende adfærd påvirker også trivsel og arbejdsmiljø på de plejecentre, hvor disse borgere oftest bor. På den måde har adfærden store konsekvenser for beboerens omgivelser, både andre beboere, pårørende, medarbejdere og ledelse.

Det er ofte en fagligt krævende opgave at give beboere med udadreagerende adfærd den rette hjælp. Sundhedsstyrelsen har derfor sammen med ni plejecentre afprøvet en metode til at forebygge den udadreagerende adfærd.

Opdateret 24 APR 2019