xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Styrket sundheds­faglig rådgivning og lettere adgang til psykiatrisk udredning

Ny pulje skal styrke den sundhedsfaglige rådgivning for medarbejdere på botilbud med borgere med psykiske lidelser samt give lettere adgangen til psykiatrisk udredning

Seks projekter i alt, herunder to fra Region Hovedstaden samt et projekt fra hver af de øvrige fire regioner, har fået tilsagn fra Sundhedsstyrelsen om, at de har fået midler fra puljen til styrket sundhedsfaglig rådgivning og lettere adgang til psykiatrisk udredning. Puljen er en del af regeringens Aftale om satspulje på sundheds- og ældreområdet for 2017-2020. De seks projekter modtager i alt 56,9 millioner kroner over denne knap fire år lange periode.

Målet med projektet er at understøtte lettere adgang til psykiatrisk udredning og sundhedsfaglig rådgivning i forhold til afklaring af, om borgere på botilbud bør indlægges eller om der skal iværksættes tiltag, der forebygger at borgerens situation forværres. Det kan eksempelvis ske via udgående regionale teams eller medarbejderrotation mellem botilbud og sygehus. Der kan etableres telefonrådgivning (hotline), mailsparring og telefonkonferencer mellem sygehus og botilbud eller etableres forsøgsordning med fast opfølgning efter indlæggelse for en række borgere på botilbuddene. Der kan også etableres rutinemæssige besøg fra læge eller andet relevant fagpersonale på bostedet for på den måde tidligt at kunne opspore og dermed intervenere psykiatriske forværringer hos borgere.

Projekterne, som har modtaget støtte, er samarbejdsprojekter mellem region og en eller flere kommunale botilbud eller botilbudslignende tilbud. Der er givet støtte til projekter fra alle fem regioner i samarbejde med en række botilbud og botilbudslignende tilbud. Sundhedsstyrelsen modtog i alt seks ansøgninger.

Herunder kan du læse projektbeskrivelserne for de seks projekter, der har fået tilsagn om midler fra puljen:

Region Hovedstaden (Amager): Udgående botilbudsteam på PC Amager

Region Hovedstaden (Glostrup): Etablering af bostedsteam

Region Midtjylland: Styrket sundhedsfaglig rådgivning og lettere adgang til psykiatrisk udredning: Styrket sundhedsfaglig rådgivning og sammenhængende behandling til patienter på botilbud

Region Nordjylland: Styrket sundhedsfaglig rådgivning og lettere adgang til psykiatrisk udredning – med særligt fokus på forebyggelse af voldsepisoder på socialpsykiatriske botilbud

Region Syddanmark: Styrket sundhedsfaglig rådgivning og lettere adgang til Børne- og ungdomspsykiatrisk udredning i Region Syddanmark

Region Sjælland: Styrket sundhedsfaglig rådgivning og lettere adgang til psykiatrisk udredning

Herunder finder du skema med kontaktperson tilknyttet de seks projekter:

Baggrund for puljen

Puljen skal understøtte mere stabile forløb for borgere med psykiske lidelser på botilbuddene, forebygge voldsepisoder samt understøtte medarbejderne på botilbuddene i deres arbejde med borgerne.

Puljemidlerne skal styrke den regionale psykiatriske behandling ved at regionerne via udgående funktioner eksempelsvis kan foretage faglig rådgivning, subakut vurdering og henvisning til psykiatrisk vurdering og indlæggelse.

Ansøgningsmateriale

Frist for ansøgning om midler var den 28. april 2017.

Puljeopslag

Ansøgningsskema 1

Ansøgningsskema 2

Ansøgningsskema 3

Ansøgningsskema 4

Vejledning

Spørgsmål og svar

Er det regionale botilbud inkluderet i målgruppen?

Sundhedsstyrelsen kan informere om, at de regionale botilbud betragtes som en del af målgruppen på lige fod med de kommunale botilbud.

Opdateret 16 NOV 2018