Rådet for Selvmordsforebyggelse
Som en del af Handlingsplan for styrket forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg, har Sundhedsstyrelsen nedsat Rådet for Selvmordsforebyggelse.
Handlingsplan for styrket forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg
Rådet for Selvmordsforebyggelse har til formål at følge og monitorere implementeringen af initiativerne i handlingsplanen for styrket forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg.
Herudover skal rådet udbrede viden og sikre samarbejde og synergi på tværs af sektorer og mellem aktører på det selvmordsforebyggende område samt rådgive nationale myndigheder på tværs af myndighedsområder.
Sundhedsstyrelsen er forperson for rådet og varetager sekretariatsbetjeningen af rådet.
Læs mere om rådets formål, opgaver og medlemmer i kommissoriet
Se habilitetserklæringer for medlemmer
Rådet for Selvmordsforebyggelse blev etableret i 2024 som erstatning for det Nationale Partnerskab for forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg, der havde haft virke fra 2017-2024.