Erfaringsopsamlinger fra puljen Praksisnært kompetenceløft til nedbringelse af antipsykotisk medicin til mennesker med demens
En række kommuner fik i 2021 midler fra Sundhedsstyrelsen under puljen Praksisnært kompetenceløft til nedbringelse af antipsykotisk medicin til mennesker med demens. Erfaringsopsamlingen samler op på disse indsatser og kan inspirere til fremtidige lignende indsatser.
15 projekter, i kommuner og på sygehuse, fik midler til at arbejde med at nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin til mennesker med demens gennem kompetenceudvikling af personale i ældreplejen, læger med flere.
I februar 2024 udkom en rapport, der samlede op på erfaringerne, sammen med case-beskrivelser fra de 15 projekter. Rapporten beskriver blandt andet, hvilke tiltag kommunerne har søsat og hvilke erfaringer, de har gjort sig.
Fælles for projekterne er at de tager afsæt i personcentreret omsorg og andre psykosociale indsatser med det formål at skabe størst mulig trivsel for den enkelte for at forebygge brug af antipsykotisk medicin. På tværs af projekterne har især fire elementer vist sig at være vigtige for at nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin.
Projekterne, deres erfaringer, læring og resultater beskrives enkeltvis i rapporten ”Cases: Læringer og resultater fra projekterne”. I erfaringsopsamlingen opsummeres de erfaringer, der går på tværs af projekterne.
Evaluering af Demensrejsehold med fokus på nedbringelse af antipsykotisk medicin