xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Lokalanæstetika tilsat adrenalin – et dogme står for fald

Rationel farmakoterapi nr. 5, 2014

Månedsbladet opdateres ikke efter udgivelsen. Indholdet afspejler den aktuelle evidens på udgivelsestidspunktet.

  • Camilla Ryge­ og Per Rasmussen­: Håndkirurgisk enhed, Ortopædkirurgisk afdeling, Nordsjællands Hospital

Anvendelse af adrenalinholdige lokal-analgetika giver forlænget analgetisk effekt og mindsket behov for anvendelse af tourniquet til blodtomhed, da hyperperfusionen, som man ser ved blokaden, ikke ses ved anvendelse af adrenalin.  
Indtil for nyligt fremgik det af Pro-medicin.dk, at anvendelse af lokal-anæstetika (lidocain, marcain ect.) tilsat adrenalin var kontraindiceret på fingre og tæer pga. risiko for iskæmi.
Dogmet er opstået i 1950’erne, hvor der blev rapporteret få tilfælde af nekrose af fingre efter brug af lokalanæstesi med adrenalin. Nekro-serne er siden hen vist at være udløst af procain med toksisk lave pH-vær-dier.
Udover dette er der ikke rapporteret om nekrose i fingre ved anvendelse af adrenalin i litteraturen. Et randomiseret studie har endvidere dokumenteret, at iskæmi, udløst af høje adrenalindoser, kan reverteres ved anvendelse af phentolamin.
Til trods for adskillige artikler i udenlandsk litteratur har dogmet holdt sig fast i vores danske opslag og er blevet givet videre til unge kollegaer i landets skadestuer.
Evidens for tryg brug af lokal-anæstesi med adrenalin på fingre
Der foreligger på nuværende tidspunkt overbevisende evidens for, at man trygt kan anvende adrenalinholdige lokalanæstetika på fingre. 
Fra 2002-2004 indsamlede 9 håndkirurger i USA data på samtlige deres indgreb, hvor lidocain med adrenalin var blevet anvendt på hænder og fingre, i alt 3.110 gange. Der var ingen tilfælde med hudnekrose, og der blev aldrig anvendt phentolamin. 
Et randomiseret, kontrolleret studie målte blodgasværdier på fingerspidser i fingerblok med ren lidocain overfor lidocain med adrenalin. Der var ingen signifikant ændring i partialtrykket af oxygen og pulsoximeter-værdierne hos gruppen med adrenalin, hvorimod der var en stigning i målingerne hos gruppen uden adrenalin. Effekten af blokket blev forlænget fra i gennemsnit 5 timer hos gruppen uden adrenalin til 8 timer i gruppen med adrenalin.

Anbefalinger ved brug i daglig praksis

Lidocain med adrenalin kan anvendes i sædvanlige doser (lidocain 10 mg/ml eller lidocain 20 mg/ml tilsat 5 mikrogram adrenalin/ml) på fingre og fødder, både som ledningsblok og som infiltrationsanalgesi. Maksimal systemdosis skal overholdes (maks. 5 mg/kg). 
Før anvendelse af adrenalinholdig lokalanalgetika bør der foreligge en vurdering af patientens generelle vævsperfusion på ekstremiteten. Der bør udvises stor forsigtighed ved kendt Raynaulds fænomen, generel ekstremitetsiskæmi (oftest fødderne) og karskader med iskæmitegn præ-operativt.

Korrespondance

camilla.ryge@gmail.com 

Litteraturreferencer

(1) Denkler K. A comprehensive review of epinephrine in the finger: to do or not to do. Plast Reconst Surg 2001; 108:114-124
(2) Thomson CJ, Lalonde DH, Denkler KA Feicht AJ. A critical look at the evidence for and against elective epinephrine use in the finger. Plast Reconst Surg 2007;119:260-266
(3) Nodwell T, Lalonde D. How long does it take phentolamine to revert adrenalin-indused vasoconstriction in the finger and hand? A prospective randomized blinded study: the Dalhousie project experimental phase. Can J Plast Surg 2003;11:187-190
(4) Lalonde D, Bell M, Benoit P, Sparkes G, Denkler K, Chang P. A multicenter prosepctive study of 3110 consecutive cases of elective epinephrine use in the fingers and hand: the Dalhousie Project Clinical phase. J Hand Surg 2005;30A:1061-1067
(5) Sönmez A, Yaman M, Ersoy B, Numanodlu A. Digital blocks with and without adrenalin: a randomised-controlled study of capillary blood parameters. J Hand Surg 2008;33B:515-518


Opdateret 21 MAJ 2014