xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
Sundhedsstyrelsen vil sikre sundhed for alle

LGBT+


Sundhedsstyrelsen vil sikre sundhed for alle - uanset alder, race, religion og seksuelle præferencer. Det forpligter - også i vores indsatser for LGBT+ personer.
 
Undersøgelser peger på, at LGBT+ personer som samlet gruppe generelt trives dårligere og har flere livsstils- og sundhedsrelaterede udfordringer end den øvrige befolkning. 
 
I Sundhedsstyrelsen arbejder vi derfor med en lang række nye initiativer, der skal fremme sundhed og trivsel blandt LGBT+ personer. Blandt initiativerne indgår en informationsindsats, som dels har til formål at understøtte almen praksis i at møde LGBT+ personer med åbenhed, fordomsfrihed, opdateret viden og relevante færdigheder. Vi har også fokus på særlige forebyggelsesindsatser for at fremme både mental og fysisk sundhed hos LGBT+ personer og på, at ældre LGBT+ personer kan have særlige behov, når de får behov for pleje og omsorg i deres alderdom.
 
Hertil arbejdes bredt med seksuel sundhed samt sikring af høj kvalitet og lige adgang til sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold. Det kan du også læse mere om på denne side.

Viden