xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Udbygning af de regionale selvmords­­forebyggende centre

Puljen giver regionerne mulighed for at styrke forebyggelsen af selvmord og selvmordsforsøg i de regionale centre for selvmordsforebyggelse.

Formålet med puljen er at udbygge centrene, så de kan styrke indsatsen over for selvmordstruede og dermed understøtte centrenes målsætning om et hurtigt opfølgende behandlingstilbud til mennesker, der er selvmordstruede – blandt andre børn og unge.

De regionale centre tilbyder behandling til personer, som enten har svære overvejelser om selvmord eller har forsøgt selvmord. Centrenes tilbud er korttidsbehandling til selvmordstruede, herunder til personer, der har forsøgt selvmord, men i øvrigt er raske eller ikke lider af alvorlig psykisk sygdom. Der er i dag centre i alle regioner med afdelinger flere steder i regionen. Centrene yder desuden rådgivning, undervisning og supervision til sundhedspersonale og andre, der i deres arbejde kommer i kontakt med selvmordstruede og deres pårørende. 

Med satspuljeaftalen for perioden 2017-2020 afsættes der 7,8 mio. kr. i perioden 2017-2020 til en udbygning af de regionale centre for selvmordsforebyggelse. 

Puljemidlerne fordeles på baggrund af ansøgninger fra regionerne. Udbygningen af centrene skal igangsættes senest august 2017 og afsluttes inden udgangen af 2020. 

Opdateret 16 NOV 2018