xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English

Uddannelse af speciallæger: generelle kurser

Sundhedsstyrelsen fastsætter rammer for de obligatoriske generelle kurser i videreuddannelsen. Det teoretiske uddannelsesprogram er obligatorisk og kurser udbydes i regi af de tre videreuddannelsesregioner og Sundhedsstyrelsen.

De Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse er ansvarlige for følgende generelle kurser: 

  • Kursus i kommunikation (den kliniske basisuddannelse) 
  • Kursus i pædagogik/læring (den kliniske basisuddannelse) 
  • Kursus i akut behandling og transport (den kliniske basisuddannelse)
  • Kursus i vejledning (på introuddannelsen)
  • Kursus i Sundhedsvæsenets organisation og ledelse, SOL 1 (hoveduddannelsen) og SOL 3 (hoveduddannelsen)

Spørgsmål vedrørende disse kurser bedes derfor rettet til De Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse. 

SOL 2

SOL 2 (Sundhedsvæsenets Organisation og Ledelse) er et 3-dages internatkursus. Kurset er obligatorisk for læger i hoveduddannelsen, og deltagelse i hele kurset er en forudsætning for at få kurset godkendt. SOL 2 erstatter det tidligere LAS III, det vil sige, hvis du har gennemført LAS III, skal du ikke gennemføre SOL 2. 

En vigtig del af SOL 2 er at inddrage dine konkrete erfaringer som kommende speciallæge. Forud for kurset får du tilsendt en opgave, som skal løses inden kursets start. 

CAMES (Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation) varetager administrationen af SOL 2.

Tilmelding til SOL

Adgangskrav til SOL 2 er som udgangspunkt, at man har gennemført SOL 1/LAS I, og at man på tidspunktet for SOL 2 kursets afvikling har gennemført halvdelen af hoveduddannelsen.

I forbindelse med tilmeldingen skal derfor oplyses forventet tidspunkt for afslutning af hoveduddannelsesforløbet. 

Alle SOL 2 kurser i 2023 og 2024 er fuldtegnede. Tilmelding til 2025 kommer senere.

Al kommunikation omkring SOL 2 foregår elektronisk, så tjek din mail ofte.

Eventuelle spørgsmål vedrørende tilmelding rettes til: 

Francis Grinderslev, kursusadministrator
E-mail: sol-kurser.center-for-hr@regionh.dk

Opdateret 30 NOV 2022