Hjernedød og organdonation
Hjernedød er et uigenkaldeligt ophør af alle hjernens funktioner på grund af en stor dødelig hjerneskade.
Hjernedødskriteriet blev indført i 1990, og frem til august 2023 har det været praksis i Danmark, at der kun bruges indre organer fra hjernedøde. Det skyldes, at cirkulationen og dermed ilttilførslen til donororganer kan opretholdes hos den afdøde ved hjælp af en respirator.
Hjernedød er et uigenkaldeligt ophør af alle hjernens funktioner på grund af en stor dødelig hjerneskade. Vejrtrækning og hjertet holdes kunstigt i gang ved hjælp af en respirator.
Før patienten erklæres hjernedød, har lægerne forsøgt alt, hvad der er muligt for at redde patientens liv. Der findes ingen behandling, der kan bringe personen tilbage til livet, efter at hjernedøden er indtrådt.
Man konstaterer hjernedøden gennem flere forskellige hjerneundersøgelser. To forskellige læger foretager hjernedødsundersøgelsen to gange med minimum en times mellemrum. Når et menneske bliver erklæret hjernedødt, vil lægerne undersøge, om organdonation er en mulighed.
Pjece til pårørende om hjernedød og organdonation
Det er ikke altid, at personen kan erklæres hjernedød - også selvom personen har fået en stor skade i hjernen, som vedkommende ikke kan overleve.
I stedet vil man beslutte at afbryde respiratorbehandlingen og afvente, at vejrtrækningen ophører og hjertet stopper med at slå, og herefter konstatere at personen er død. Det vil sige, at personen konstateres død efter det cirkulatoriske dødskriterium.