Donation efter cirkulatorisk død (DCD)
Med en bred politisk aftale blev der i 2019 enighed om at styrke transplantationsområdet yderligere ved at give mulighed for transplantation af organer fra afdøde, hvor døden er konstateret på baggrund af uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed. Dette kaldes 'Donation efter cirkulatorisk død' (DCD).
I Danmark har vi to dødskriterier, altså måder, som bruges til at konstatere, at en person er død. Foruden hjernedødskriteriet har vi det mere almindelige dødskriterium; at man stopper med at trække vejret, og hjertet holder op med at slå. Det er det kriterium, som bruges ved langt de fleste dødsfald. Dette er også tidligere blevet omtalt som hjertedødskriteriet. Hjertedød er dog en misvisende betegnelse, da døden forårsages af ophør af blodcirkulationen og ikke af, at hjertet dør, hvorfor der anvendes betegnelsen cirkulatorisk død.
Før hjernedødskriteriet blev indført i 1990, blev der udtaget nyrer til transplantation udelukkende efter cirkulatorisk død. Siden indførelsen af hjernedødskriteriet, har det været praksis i Danmark, at der kun udtages indre organer fra hjernedøde, da cirkulation og dermed ilttilførslen til donororganer kunne opretholdes hos den afdøde gennem behandling med respirator.
Donation af hornhinder efter cirkulatorisk død er dog fortsat i Danmark siden 1990, da hornhinder ikke på samme måde er afhængig af ilttilførslen. Der er altså ikke tale om, at der indføres et nyt dødskriterium, men at man udvider brugen af DCD til også at kunne anvendes ved donation af de indre organer.
Potentielle DCD-donorer er ikke en helt ny patientgruppe
De personer, der efter deres død kan give organer efter det cirkulatoriske dødskriterium, vil være patienter med svære dødelige skader i hjernen, hvor det lægefagligt vurderes, at videre behandling er udsigtsløs og det er besluttet at afslutte livsforlængende behandling, som det også er praksis ved donation fra hjernedøde.
Man konstaterer hjernedøden gennem flere forskellige tests. Der vil i nogle tilfælde gå lang tid, inden alle reaktioner fra hjernen er stoppet. Derfor er det ikke altid, at personen kan erklæres hjernedød - også selvom personen har fået en stor skade i hjernen, som vedkommende ikke kan overleve.
I stedet vil man beslutte at afbryde respiratorbehandlingen og afvente, at vejrtrækningen ophører og hjertet stopper med at slå, og herefter konstatere, at personen er død. Det vil sige, at personen konstateres død efter det cirkulatoriske dødskriterium – men også at personen efter nuværende praksis ikke kan være organdonor (undtagen ved donation af hornhinder).
Den faglige udvikling på området betyder, at der i dag er bedre muligheder for at anvende større organer fra donorer, som ikke kan konstateres hjernedøde, men hvor døden konstateres efter det traditionelle dødskriterium med uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed.
I 2020 blev DCD anvendt i 13 europæiske lande, og det er indført i både Sverige og Norge. Derudover bliver kriterierne fra den udvidede DCD også brugt i bl.a. USA og i Australien.
Nationale anbefalinger for donation efter cirkulatorisk død
Høringsnotat anbefalinger for donation efter cirkulatorisk død
Oversigt over høringssvar og peer review – Anbefalinger for donation efter cirkulatorisk død (DCD)
DCD og organdonation
Hvad betyder det, når man donerer organer efter cirkulatorisk død (DCD)?
Organdonation kan blive en mulighed efter man er konstateret død.
Efter sundhedsloven kan en person konstateres død, hvis der er:
- uopretteligt ophør af al hjernefunktion (hjernedød)
- uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed (cirkulatorisk død)
Donation efter cirkulatorisk død betyder derfor, at man donerer organer efter døden er konstateret, ved at hjertet er stoppet med at slå og vejrtrækningen ophørt. Tidligere har man kun kunnet donere de indre organer efter hjernedød.
Hvornår er organdonation efter cirkulatorisk død mulig?
I Danmark har det indtil nu kun været muligt at donere de indre organer fra patienter, som er konstateret døde ved, at deres hjernefunktion er ophørt. Det kaldes også for hjernedød.
Det er ikke altid, at en patient kan erklæres hjernedød - også selvom personen har en stor skade i hjernen, som vedkommende ikke kan overleve. I stedet vil man beslutte at afbryde respiratorbehandlingen og afvente, at vejrtrækningen ophører og hjertet stopper med at slå. Herefter konstateres, at personen er død. Det vil sige, at personen konstateres død efter det cirkulatoriske dødskriterium – men også at personen efter tidligere praksis ikke kunne være blevet organdonor, bortset fra ved donation af hornhinder.
Hvilke personer kan blive organdonorer?
Er DCD noget nyt?
Hvorfor udvides brugen af DCD i Danmark?
Hvorfor er donation efter cirkulatorisk død (DCD) ikke indført tidligere?
Indfører vi et nyt dødskriterium – cirkulatorisk død?
Der bliver ikke indført et nyt dødskriterium. I Danmark har vi to dødskriterier, altså måder, som bruges til at konstatere, at en person er død. Foruden hjernedødskriteriet har vi det mere almindelige dødskriterium; at man stopper med at trække vejret, og hjertet holder op med at slå. Det er det kriterium, man bruger ved langt de fleste dødsfald, og som også kaldes cirkulatorisk død.
Det nye er, at brugen af donation efter cirkulatorisk død bliver udvidet til også at omfatte kroppens indre organer f.eks. nyrer, lunger, lever og hjerte. Siden 1990, hvor hjernedødskriteriet blev indført, er der kun doneret hornhinder efter cirkulatorisk død.
Hvad er forskellen på hjernedød og cirkulatorisk død?
Ved cirkulatorisk død holder hjertet op med at slå, og vejrtrækningen stopper. Blodet vil derfor ikke længere blive cirkuleret rundt i kroppen, heller ikke til hjernen, som vil gå til grunde og døden indtræder. Det er den måde, som langt de fleste konstateres døde på.
Hvad er aftalt politisk?
Hvad siger lovgivningen?
Hvorfor laver Sundhedsstyrelsen anbefalinger for DCD?
Hvilke lande anvender DCD?
DCD-forløb og organer til transplantation
Hvilke patienter kan donere efter cirkulatorisk død?
De personer, som kan donere organer efter cirkulatorisk død, er patienter, der er indlagt på en intensivafdeling med så svære skader i hjernen, at de vil dø af dem. Det kan være som følge af en stor hjerneblødning, eller efter at hjernen har været uden ilt i for lang tid, som man fx ser efter et længerevarende hjertestop.
Lægerne har forinden gjort alt hvad de kan for at redde patientens liv, men uden det er muligt. Det bliver først vurderet, om organdonation er en mulighed, når det står klart at patienten ikke kan overleve, uanset om det er donation efter hjernedød eller cirkulatorisk død. Derudover skal organerne være egnede til transplantation, og der skal være et match på ventelisterne.
Hvilke organer kan man donere efter cirkulatorisk død?
Kan de pårørende tage afsked?
Ja. Et donationsforløb er også et afskedsforløb for de pårørende.
Personalet på hospitalet gør meget ud af, at der er tid og plads til, at de pårørende kan tage afsked. Det gælder, uanset om afdøde skal være organdonor eller ej, og uanset om der er tale om donation efter hjernedød eller cirkulatorisk død.
Hvordan vurderer man, at en person er død efter hjernedød og cirkulatorisk død?
Hvorfor giver man ikke hjertemassage for at sætte hjertet i gang igen, så patienten kan overleve?
Er kvaliteten af organerne, der kommer fraDCD-donorer lige så god, som de organer der kommer fra hjernedøde donorer?
Hvad er 'no touch periode', og hvorfor varer den fem minutter?
Hvad er Dead Donor Rule?
Er der større sandsynlighed for at man vågner op igen efter konstatering af cirkulatorisk død end ved konstatering af hjernedød?
Organdonation generelt
Hvordan tilkendegiver man sin stillingtagen til organdonation?
Der er tre gyldige måder at tage stilling til organdonation på i Danmark:
-
I organdonorregistret via sundhed.dk
-
På et donorkort som man skal bære på sig
-
Mundtlig tilkendegivelse til sine pårørende