Ældre fra 65 år: anbefalinger om ernæring
Ældre over 65 år anbefales at følge De officielle Kostråd. Dertil kommer en række supplerende råd til ældre om at huske protein, D-vitamin og calcium og at vedblive med at være fysisk aktiv op i årene.
Ældre over 65 år anbefales at følge De officielle Kostråd og en række supplerende råd. De supplerende råd omfatter anbefalinger om at spise tilstrækkeligt protein, at få tilstrækkeligt med D-vitamin og calcium samt at fortsætte med at være fysisk aktiv.
En sund og varieret kost kombineret med en fysisk aktiv hverdag hjælper til at bevare muskel- og knoglestyrke, der er forudsætningen for, at man som ældre kan blive ved med at udføre de daglige gøremål.
Ældre over 70 år samt alle ældre i plejebolig og hjemmepleje (uanset alder) anbefales et dagligt tilskud af D-vitamin og calcium.
Opdateret 03 JAN 2020