xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Demens og antipsykotisk medicin

Demenshandlingsplanens tredje nationale mål er, at en forbedret pleje- og behandlingsindsats skal nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin til mennesker med demens med 50 % frem mod udgangen af 2025.

Ved udgivelsen af Den nationale demenshandlingsplan i 2017 fik hver femte person med demens antipsykotisk medicin. I 2021 lå forbruget på samme niveau.

Her på siden finder du viden og værktøjer til arbejdet med at nedbringe antipsykotisk medicin til mennesker med demens i ældreplejen.

Undgå antipsykotisk medicin til mennesker med demens

Som udgangspunkt skal mennesker med demens ikke have antipsykotisk medicin. Effekten af behandlingen til mennesker med demens er i bedste fald er beskeden og kan medføre alvorlige bivirkninger og øget dødelighed. Samtidig nedsætter medicinen de kognitive evner hos mennesker med demens og svækker evnen til at kommunikere endnu mere. Dette vanskeliggør samarbejdet og muligheden for at tilbyde den relevante pleje og omsorg til mennesket med demens.

Mennesker med en demenssygdom kan med tiden udvise uforståelig eller udfordrende adfærd, som kan skabe utryghed for borgeren selv, de pårørende, andre borgere og for medarbejderne. Adfærdsmæssige og psykiske symptomer kan bl.a. skyldes somatisk sygdom som fx infektioner, smerter eller bivirkninger fra medicin. Adfærden kan også være udtryk for mistrivsel og uopfyldte basale fysiske eller psykologiske behov eller dermed være en reaktion på uhensigtsmæssige omgivelser og pleje og omsorg.

Det er ofte muligt at undersøge og finde frem til de bagvedliggende årsager til borgerens adfærd og symptomer og på den baggrund igangsætte relevante indsatser, som kan fremme borgerens trivsel og velbefindende. Antipsykotisk medicin er ikke udviklet til at dæmpe uforståelig adfærd, og i stedet for antipsykotisk medicin, anbefaler Sundhedsstyrelsen ikke-medicinske tiltag som f.eks. personcentreret omsorg og andre psykosociale indsatser, og at mennesket sættes i centrum frem for sygdommen for at skabe størst mulig trivsel hos mennesker med demens.

Kun ved akut behov og i sjældne tilfælde kan det være nødvendigt med antipsykotika, f.eks. hvis personen fremstår stærkt forpint af psykotiske symptomer, er til fare for sig selv eller andre.

Sammen om at nedbringe antipsykotisk medicin til mennesker med demens

Nedbringelse af antipsykotisk medicin er en kompleks faglig opgave. Der er mange parter involveret i behandlings- og plejeopgaven, herunder almen praksis, regionale enheder (psykiatri, ældrepsykiatri, hospitalsafdelinger, udredningsafdelinger) og ældreplejen (Plejehjem, hjemmeplejeenheder, midlertidige aflastningspladser, rehabiliteringspladser osv.).

Det er derfor ikke kun i ældreplejen, at arbejdet skal gøres. Blandt alle parter er der behov for at arbejde målrettet med at skabe fokus, fælles systematik, de rette kompetencer, klare arbejdsgange, tydelig ansvarsfordeling og en forbedret kvalitet i pleje og behandling af mennesker med demens.

Sundhedsstyrelsen er ved at udvikle forskellige støttematerialer til samarbejdet på tværs, som vil være tilgængeligt her på siden når færdigudviklet.

Opdateret 09 MAJ 2023