xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Monitorering af forløbstider på kræftområdet 1. kvartal 2025

Denne rapport viser data for forløbstider for kræftpakkeforløb i 1. kvartal 2025. Sundhedsstyrelsen kommenterer på data for forløbstider, som er opgjort af Sundhedsdatastyrelsen.

13 JUN 2025

I kræftpakkeforløbene har Sundhedsstyrelsen anbefalet, hvor lang tid der bør gå, fra en patient starter i udredning til behandling opstartes (standardforløbstider). Konkrete forhold som f.eks. anden betydende sygdom (komorbiditet), særligt komplicerede sygdomsforløb eller hensyn til patientens eget ønske kan betyde, at forløbstiden for den enkelte patient afviger fra standardforløbstiden.

Monitorering af forløbstider på kræftområdet 1. kvartal 2025 

Resultater for 1. kvartal 2025

  • Data viser, at 82 % af patienter i kræftpakkeforløb på landsplan blev udredt og behandlet inden for de anbefalede forløbstider i 1. kvartal 2025.
  • Andelen er 3 procentpoint højere end i 4. kvartal 2024.

På det regionale niveau er andelen af registrerede forløb, der blev gennemført inden for standardforløbstiden:

  • 84 % i Region Nordjylland
  • 82 % i Region Midtjylland
  • 87 % i Region Syddanmark
  • 84 % i Region Hovedstaden
  • 71 % i Region Sjælland

Andelen af gennemførte forløb inden for standardforløbstiden er højere i alle regioner sammenlignet med 4. kvartal 2024.

  • 43.008 patientforløb blev registreret med udredning i et pakkeforløb for kræft i 1. kvartal 2025
  • I 9.997 forløb blev kræftdiagnosen bekræftet, eller der var fortsat begrundet mistanke om kræft

Se desuden

Sundhedsdatastyrelsen: Monitorering af kræftområdet