xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Anbefalinger for den danske institutionskost

Anbefalinger for den danske institutionskost er et vigtigt grundlag og et praktisk værktøj for alle, der har ansvaret for eller arbejder med mad og måltider i offentlige institutioner, hvor bespisningen indgår som en del af institutionens funktion eller behandling.

02 JUL 2025

Anbefalingerne beskriver, hvordan fagpersoner bør sammensætte sunde måltider til både raske og syge, fx til børn i vuggestuer, ældre på plejehjem og patienter på sygehuse. Anbefalingerne har fokus på at sikre, at måltiderne i offentlige institutioner lever op til kostrådene for de forskellige grupper.

Et centralt budskab er, at det er nødvendigt at skelne mellem kost til raske og syge. Til raske er der bl.a. fokus på at forebygge sygdom. Til syge og andre med særlige ernæringsbehov indgår maden som en del af behandlingen.

Anbefalingerne henvender sig til en bred målgruppe som fx administratorer, læger, sygeplejersker, sygehjælpere, økonomaer, professionsbachelorer inden for ernæring og sundhed, ernæringsassistenter, kliniske diætister og andet kostansvarligt personale i for eksempel vuggestuer og døgninstitutioner.

Anbefalinger for den danske institutionskost (pdf)

Køb trykt udgave af bogen

Denne 6. udgave af anbefalingerne er opdateret i forhold til den nyeste viden på området, herunder:

  • De Nordiske Næringsstofanbefalinger 2023 (NNR 2023)
  • De officielle Kostråd - godt for sundhed og klima (Fødevarestyrelsen 2021)
  • Underernæring: Opsporing, behandling og opfølgning af borgere og patienter i ernæringsrisiko. Vejledning til kommune, sygehus og almen praksis (Sundhedsstyrelsen 2022)

Indhold

202 sider, inkl. bilag

  • Indledning
  • 1. Ernæringslære og fødevaregrupper
  • 2. Næringsstofanbefalinger, bæredygtighed og kostråd
  • 3. Maden i praksis
  • 4. Normalkost til voksne
  • 5. Vegetarisk kost til voksne
  • 6. Kost til børn og unge
  • 7. Kost til ældre
  • 8. Kost, når kultur eller religion omfatter særlige krav
  • 9. Kost til voksne på sygehus
  • 10. Ernæring i klinikken
  • 11. Diæter til voksne
  • Bilag
  • Register

Udgivere

Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen

Versioner

  • Version 6 (aktuel version): juli 2025 
  • Version 5: 2015
  • Version 4: 2009
  • Version 3: 2000
  • Version 2: 1999
  • Version 1: 1995