Forebyggelsespakke - Alkohol
Formålet med forebyggelsespakken om alkohol er at understøtte kommunens arbejde med alkoholforebyggelse.
        ANBEFALINGER 20 APR 2018
    
        Rapporten er ikke opdateret med de gældende genstandsgrænser: 10-4 – Sundhedsstyrelsen melder nye genstandsgrænser ud (7. marts 2022)
Formålet med forebyggelsespakken om alkohol er at understøtte kommunens arbejde med alkoholforebyggelse, herunder bidrage til at:
- Reducere alkoholforbruget blandt borgerne, unge såvel som voksne og ældre
 - Udskyde alkoholdebuten blandt unge
 - Opspore og hjælpe børn og unge, der vokser op i familier med alkoholproblemer
 - Opspore og henvise borgere med behov til alkoholrådgivning- og behandling
 
Sundhedsstyrelsen har udviklet en række forebyggelsespakker, som indeholder faglige anbefalinger til kommunal sundhedsfremme og forebyggelse af høj kvalitet. Forebyggelsespakkerne kan bruges til at prioritere og planlægge indsatsen i kommunerne.
Serien af forebyggelsespakker
Serien af forebyggelsespakker omhandler følgende temaer:
- Alkohol
 - Fysisk aktivitet
 - Hygiejne
 - Indeklima i skoler
 - Mad og måltider
 - Mental sundhed
 - Overvægt
 - Seksuel sundhed
 - Solbeskyttelse
 - Stoffer
 - Tobak
 
Som en introduktion til arbejdet med forebyggelse har Sundhedsstyrelsen udarbejdet publikationen Kommunens arbejde med forebyggelsespakkerne.