NKR: Behandling af angst hos børn og unge - ikke gældende

Anbefalingerne er ikke længere gældende

ANBEFALINGER 11 OKT 2016

Denne retningslinje indeholder handlingsanvisninger for udvalgte og velafgrænsede kliniske problemstillinger inden for behandling af socialfobi, separationsangst og generaliseret angst hos børn og unge.

Retningslinjen bygger på systematiske litteratursøgninger samt en standardiseret kvalitetsvurdering og sammenfatning af evidensen. På baggrund af den samlede evidens kommer retningslinjen med overordnede anbefalinger vedrørende psykoterapeutiske behandlingsmetoder, behandling med antidepressiva og omfanget af forældreinddragelse.

Formålet med de nationale kliniske retningslinjer er at sikre en evidensbaseret indsats af ensartet høj kvalitet på tværs af landet, medvirke til hensigtsmæssige patientforløb og vidensdeling på tværs af sektorer og faggrupper samt prioritering i sundhedsvæsenet. Det er forventningen, at denne retningslinje vil føre til et mere ensartet og evidensbaseret behandlingstilbud inden for angst hos børn og unge.

Retningslinjen giver ikke en udtømmende beskrivelse af evidensbaseret behandling af angst, men giver anbefalinger for afgrænsede nedslagspunkter i patientforløbet. Retningslinjen kan derfor ikke stå alene, men skal ses i sammenhæng med øvrige retningslinjer, vejledninger og forløbsbeskrivelser mm. på området.

Retningslinjen er vurderet forældet i 2023

Litteratursøgningerne er forældede, og der kan derfor være kommet ny evidens på området, som kan have indflydelse på anbefalingerne. Anbefalingerne er derfor ikke længere gældende.

Sundhedsstyrelsen kategoriserer ældre nationale kliniske retningslinjer og anbefalinger som ikke gældende, når litteratursøgningen er mere end 3 år gammel, eller der ikke er foretaget en faglig vurdering af anbefalingerne inden for de sidste 3 år.

Nationale kliniske retningslinjer og anbefalinger klassificeres af Sundhedsstyrelsen som faglig rådgivning, hvilket indebærer, at Sundhedsstyrelsen anbefaler relevante fagpersoner at følge anbefalingerne. Anbefalinger er ikke juridisk bindende, og det vil altid være det faglige skøn i den konkrete kliniske situation, der er afgørende for, at beslutningen er passende og den korrekte sundhedsfaglig ydelse.

Det kan ikke udelukkes, at anbefalingerne i de ikke gældende retningslinjer er et udtryk for den bedste kliniske praksis i dag, men det er op til den enkelte kliniker eller aftager af anbefalingerne fx et faglige selskab at foretage denne faglige vurdering. Ligeledes er det op til den enkelte driftsherre af sundhedsvæsenet at vurdere om, anbefalingen fortsat bør følges i deres organisation. Det er vigtigt, at den faglige rådgivning Sundhedsstyrelsen anbefaler fagpersoner, borgere, regioner og kommuner mv. at følge er retvisende, og det kan Sundhedsstyrelsen ikke stå inde for, når retningslinjerne og anbefalingerne er af ældre dato.