Systematik og samarbejde kan reducere brugen af antipsykotisk medicin til mennesker med demens
Erfaringer fra syv kommuner viser, at et systematisk fokus på forebyggelse og samarbejde med almen praksis kan nedbringe medicinforbruget og styrke beboeres og medarbejderes trivsel på plejehjem. Nu vil Sundhedsstyrelsen gerne have endnu flere til at tage ny guide i brug for at nedbringe brugen af antipsykotisk medicin til mennesker med demens.
I Danmark lever ca. 100.000 danskere over 65 år med demens, det er et tal som kun vil stige i takt med, at vi lever længere og bliver en ældre befolkningsgruppe. Som en del af den nationale demenshandlingsplan fra 2025 arbejdes der på at halvere forbruget af antipsykotisk medicin til mennesker med demens gennem en forbedret pleje- og behandlingsindsats.
For mennesker med demens skal som udgangspunkt ikke have antipsykotisk medicin, da det har beskeden effekt og kan give alvorlige bivirkninger. Derfor arbejder ældreplejen mange steder med at nedbringe brugen af antipsykotika, men der er stadig meget at lære.
Sundhedsstyrelsen har inviteret en række plejeenheder på tværs af landet til at afprøve metoder og redskaber i Sundhedsstyrelsens Guide til nedbringelse af antipsykotisk medicin til mennesker med demens.
Ni plejehjem har afprøvet guiden, og erfaringsopsamlingen viser, at der ved afprøvningens afslutning samlet set var sket et fald i antallet af borgere i fast behandling med antipsykotisk medicin, at en betydelig andel borgere var ophørt i behandling med antipsykotika og at en større andel af borgere havde fået lagt en seponeringsplan, så de kunne stoppe i behandlingen.
”Afprøvningen har vist, at vi med struktureret arbejde på tværs af fagligheder kan nedbringe brugen af antipsykotisk medicin. Det har ikke bare givet færre ordinationer, men også styrket personalets faglighed og skabt fokus på større trivsel for beboere med demens. Det er vigtigt at sige, at der samtidigt skal være et godt samarbejde mellem ældreplejen, borgerens egen læge og andre faggrupper i kommunen,” siger Rikke Søndergaard, sektionsleder i Sundhedsstyrelsen.
Erfaringsopsamlingen viser også, at de deltagende enheder har indført nye arbejdsgange, fået et styrket fagligt afsæt og oplevet en kulturændring i hverdagen. Opsamlingen peger bl.a. på følgende:
- Monitorering og lokale data skaber bedre dialog med læger om den rette brug af medicin
- Nye arbejdsgange og systematik styrker forebyggelsen af uro hos mennesker med demens
- Personcentreret omsorg øger trivsel for både beboere og medarbejdere
- Et tillidsfuldt og effektivt fokus på samarbejde med borgerens praktiserende læge bidrager til at undgå ordination af unødvendig antipsykotisk medicin
- En bred indsats på tværs af ledelse, medarbejdere, praktiserende læge og pårørende bidrager positivt til at nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin til mennesker med demens. Sundhedsstyrelsen vil bruge erfaringer og læring fra afprøvningen i arbejdet med kvalitet i pleje og behandling af mennesker med demens.
Erfaringsopsamling til nedbringelse af antipsykotisk medicin til mennesker med demens
Antipsykotika og demens
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man som udgangspunkt ikke giver personer med demens antipsykotisk medicin ved adfærdsændringer, da effekten er beskeden, og der er øget risiko for alvorlige bivirkninger og øget dødelighed.
Det tredje mål i den Nationale demenshandlingsplan 2025 er at halvere forbruget af antipsykotisk medicin til mennesker med demens inden udgangen af 2025 gennem en forbedret pleje og behandlingsindsats. Samlet set er andelen af borgere med demens, der får antipsykotika, faldet fra ca. 19,9 pct. i 2014 til ca. 17,8 pct. i 2024, svarende til en reduktion på ca. 10 pct.
Om ”Guide til nedbringelse af antipsykotisk medicin til mennesker med demens”
Guiden udgør en ramme for arbejdet med at nedbringe anvendelsen af antipsykotisk medicin på tværs af forskellige aktører, og den kan anvendes i ældreplejen. Indholdet er bl.a. baseret på erfaringer fra Sundhedsstyrelsens Demensrejsehold, viden fra forskningen og erfaringer fra en række kommuner.
I guiden finder man både viden og anbefalinger, praktiske handlingsanvisninger, redskaber, illustrerende cases og henvisninger til yderligere viden og inspiration. Den indeholder en selvevalueringsdel og en forbedringsdel, samt en procesmodel i fire trin.
Om erfaringsopsamlingen
Hovedkonklusioner:
- Måling og monitorering: Det er en kompleks opgave at skabe overblik over medicinforbrug, men systematisk monitorering har givet ny viden, som har styrket dialogen med praktiserende læger og gjort det muligt at seponere medicin.
- Procedurer og arbejdsgange: Dokumentation af adfærd og nye strukturer i hverdagen har øget muligheden for at forebygge uro og skabe mere målrettede indsatser.
- Samarbejde: Samarbejdet med praktiserende læger har været helt afgørende, og tillid og kommunikation er blevet styrket.
- Kompetenceudvikling: Fokus på kompetenceudvikling, opkvalificering og fælles værktøjer har gjort det lettere for personalet at arbejde systematisk på tværs af vagthold.
- Personcentreret omsorg: Når beboerne mødes ud fra deres livshistorie og præferencer, styrkes både trivsel og relationen til personalet.
Periode: Marts 2024 - februar 2025
Deltagere: 9 plejeenheder i 7 kommuner (Roskilde Kommune, Svendborg Kommune, Gladsaxe Kommune, Helsingør Kommune, Aalborg kommune, Egedal Kommune, Tårnby Kommune)
Udarbejdet af PwC for Sundhedsstyrelsen i 2025