Flere speciallæger uddannes frem til 2030
Frem til 2030 dimensionerer Sundhedsstyrelsen hvert år med 100 ekstra uddannelsespladser til læger, der skal blive speciallæger. Størstedelen vil være inden for almen medicin, de to psykiatriske specialer og geriatri. Samtidig skal hele eller dele af uddannelsesforløbene placeres i områder, der har brug for større rekruttering af speciallæger.
I en ny plan for antal og fordeling af læger til speciallægeuddannelsen i 2026-2030 – den såkaldte dimensioneringsplan - fastlægger Sundhedsstyrelsen de årlige rammer for antallet af introduktions- og hoveduddannelsesforløb i hver af de tre videreuddannelsesregioner og for hvert af de 39 specialer.
I perioden frem til 2030 dimensioneres årligt med 100 ekstra hoveduddannelsesforløb til læger, der typisk bliver speciallæger 5-6 år senere. Størstedelen vil være inden for almen medicin, to psykiatriske specialer og geriatri. Dermed stiger antallet af dimensionerede hoveduddannelsesforløb fra de nuværende 1.140 til 1.240 forløb årligt i 2026.
”De ekstra videreuddannelsespladser skal primært være inden for almen medicin, geriatri og de to psykiatriske specialer: psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri. Den nye dimensioneringsplan understøtter dermed også sundhedsreformens ambition om at styrke det nære sundhedsvæsen og 10-årsplanen for psykiatrien,” siger enhedschef Claus Malta Nielsen.
I den politiske ”Forårsaftale 2025 om implementering af sundhedsreformen” fremgår det netop, at antallet af uddannelsesstillinger i blandt andet almen medicin, psykiatri, børne- og ungdomspsykiatri samt geriatri skal øges. Den øgede dimensionering af almen medicin skal særligt medvirke til, at målet om mindst 5.000 læger i almen medicinske tilbud nås i 2035. Der skal være bedre adgang til praktiserende speciallæger og flere læger i de dele af landet, hvor behovet er størst.
”For at nå målet om flere læger og speciallæger i hele landet uddannes flere speciallæger, og hele eller dele af disse uddannelsesforløb placeres uden for de større byer. Det kan for eksempel være på mindre sygehuse eller akutsygehus, så de lægefaglige ressourcer styrkes i de områder,” siger Claus Malta Nielsen.
Dimensioneringsplanen 2026-2030 er baseret på strategiske og sundhedsfaglige vurderinger om behovet for og fordelingen af speciallæger og på baggrund af blandt andet Sundhedsstyrelsens Lægeprognose 2024-2050 samt af høring blandt specialebærende lægelige selskaber, Danske Regioner, Lægeforeningen, Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse, Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber, patientforeninger m.fl.
Arbejdet med dimensioneringsplanen har desuden været behandlet i Sundhedsstyrelsens Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse.
Ifølge den politiske aftale om implementering af sundhedsreform skal der desuden skabes yderligere fleksibilitet gennem en forsøgsordning med mulighed for at oprette op til 30 ekstraordinære hoveduddannelsesforløb inden for specialerne almen medicin, psykiatri, børne- og ungdomspsykiatri samt geriatri.
Du kan finde lægeprognosen her
Dimensioneringsplan
Dimensioneringsplanen regulerer antallet af læger i speciallægeuddannelse i hele landet gennem fordeling af uddannelsesforløb inden for de enkelte specialer og for de tre videreuddannelsesregioner.
Dimensioneringen fastsættes som et konkret antal hoveduddannelsesforløb årligt. I fastsættelsen indgår blandt andet en vurdering af behovet for speciallæger inden for de forskellige specialer, den samlede uddannelseskapacitet og fordelingen af uddannelsespladser i hele landet. Antallet af introduktionsforløb fastsættes desuden efter antallet af hoveduddannelsesforløb.
Den lægelige videreuddannelse
Sundhedsstyrelsen er ansvarlig for de overordnede faglige rammer for den lægelige videreuddannelse, hvor videreuddannelsesregionerne er ansvarlige for tilrettelæggelsen og administrationen af de konkrete uddannelsesforløb i den lægelige videreuddannelse.
Der er tre videreuddannelsesregioner i Danmark; Videreuddannelsesregion Nord varetager den lægelige videreuddannelse i Region Nordjylland og Region Midtjylland. Videreuddannelsesregion Syd i Region Syddanmark, og Videreuddannelsesregion Øst i Region Hovedstaden og Region Sjælland.
Den lægelige videreuddannelse er bygget op i flere trin. Efter universitetet opnår lægen sin autorisation og skal herefter gennemføre den kliniske basisuddannelse (KBU), der er fordelt på to forløb á seks måneder.
Når KBU er gennemført, kan lægen opnå ret til selvstændigt virke. Herefter følger et introduktionsforløb, som ligeledes tager et år (dog 1/2 år for almen medicin).
Efter introduktionsforløbet kan lægen søge et hoveduddannelsesforløb i det valgte speciale. Det tager 4-5 år afhængigt af specialet. Efter afsluttet speciallægeuddannelse kan lægen søge om speciallægeanerkendelse.
