Årsberetning for strålebeskyttelse viser generelt god sikkerhed
Sundhedsstyrelsen har udgivet en årsrapport over opgaverne med strålebeskyttelse. Den viser, at der generelt er godt styr på sikkerhed og strålebeskyttelse på de 1.500 danske virksomheder, der anvender strålekilder. Erfaringerne viser dog også, at der er god gavn af rådgivning og tilsyn med især virksomheder, der anvender kraftige strålekilder eller som udleder radioaktive stoffer til miljøet.
Årsrapporten for 2024 beskriver, hvad Sundhedsstyrelsen konkret gør for, at mennesker, dyr og miljø beskyttes mod negative konsekvenser af ioniserende stråling som for eksempel stråling fra røntgen eller radioaktive kilder. Nogle af tiltagene er information og overvågning af området.
”Vi overvåger de doser, som stråleudsatte arbejdstagere får, analyserer indhold af radioaktive stoffer i miljøprøver og kontrollerer det måleudstyr, der bruges til strålebeskyttelse på hospitaler og i industrien. På den måde hjælper vi virksomhederne med at skabe rammer for, at man kan gå på arbejde uden at blive udsat for for meget stråling”, siger enhedschef Kresten Breddam.
Ioniserende stråling bruges blandt andet i sundhedsvæsenet i forbindelse med undersøgelser og behandlinger af patienter, på universiteter og i bioteknologiske virksomheder til forskning og udvikling samt i industrien. I alt udsættes cirka 18.000 danske arbejdstagere hver dag for stråling i forbindelse med deres arbejde.
Ny og mere fokuseret årsberetning
Sundhedsstyrelsen rådgiver cirka 1.500 virksomheder, fører tilsyn med brugen af cirka 15.000 strålekilder og deltager i nationalt og internationalt samarbejde om strålebeskyttelse. Et centralt element i arbejdet med strålebeskyttelse er at overvåge, hvor store stråledoser stråleudsatte arbejdstagere modtager i forbindelse med deres arbejde. Data fra 2024 viser, at doserne fortsat ligger på et lavt niveau, og at indsatsen for at sikre en god strålebeskyttelse på arbejdspladserne virker.
”Der er cirka 18.000 dosisovervågede arbejdstagere i Danmark. Langt de fleste modtager meget lave doser selvom enkelte faggrupper – særligt inden for nuklearmedicin og svejsekontrol – har højere gennemsnitsdoser. Flypersonale er fortsat blandt de mest eksponerede grupper, og derfor er det en af de grupper, som vi er særligt opmærksomme på,” siger Kresten Breddam og fortsætter:
”Sundhedsstyrelsen følger løbende med i virksomheders overdragelse af radioaktivt affald, det vil sige, når ansvaret for affaldet flyttes fra én aktør til en anden for eksempel til opbevaring eller behandling, og vi var i 2024 i tæt dialog med Dansk Dekommissionering om deres planer for etablering af en kommende opgraderet lagerfacilitet for radioaktivt affald på Risø”.
Årsberetningen fokuserer på årets konkrete aktiviteter og resultater, mens baggrundsinformation om Sundhedsstyrelsens rolle og opgaver på strålebeskyttelsesområdet nu er beskrevet i en selvstændig rapport: Strålebeskyttelse – myndighedens rolle og opgaver.