xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Sundheds­styrelsen følger udviklingen i luftvejssygdomme tæt

Sundhedsstyrelsen følger smitteudvikling, indlæggelsestal og vaccineeffektivitet tæt – både for covid-19 og influenza. Lige nu ses der generelt et højt antal indlagte patienter med luftvejsinfektioner, som covid-19, influenza og RS-virus. Antallet af indlagte med luftvejsinfektioner er dog ikke højere, end hvad der normalt ses i en vintersæson.

06 JAN 2023

Sundhedsstyrelsen vurderer løbende antallet af smittede og indlagte med luftvejsinfektioner. Mens antallet af indlagte med RS-virus er faldet, er antallet af indlagte med covid-19 og særligt influenza steget i juleferien. Det er normalt for årstiden, at der er mange luftvejsinfektioner – særligt efter en højtid, hvor familier har været samlet på tværs af alder og landsdele.

Sundhedsstyrelsen følger data for vaccineeffektivitet nøje – især for de ældste og mest sårbare – for at vurdere, om der er behov for en yderligere booster-vaccination senere på vinteren. Tilslutningen til vaccination for både influenza og covid-19 i efterårets vaccinationsindsats har været tårnhøj – særligt for de mest sårbare, og covid-19 vaccinernes beskyttelse mod alvorlig sygdom og død er stadig rigtig god. For nuværende er der derfor ikke tegn på faldende beskyttelse og behov for flere vaccinationer.

”Hvis man er bekymret for at smitte et ældre familiemedlem, så følg vores smitteforebyggende råd: Bliv hjemme, hvis du er syg, luft ud, vask hænder, host i ærmet og gør ekstra rent. Man kan også tage mundbind på, hvis man fx skal på besøg hos en ældre eller svækket person og hoster lidt,” siger Line Raahauge Hvass, enhedschef i Beredskab og smitsomme sygdomme i Sundhedsstyrelsen.

Desuden anbefaler Sundhedsstyrelsen, at ældre og personer i øget risiko for et alvorligt forløb har en SARS-CoV-2 antigen selvtest liggende derhjemme.

”Behandling med tabletter mod covid-19 kan være relevant, hvis man er i målgruppen for et alvorligt forløb med covid-19. Behandlingen skal startes senest 5 dage efter, at man har fået symptomer, så der er ikke meget tid at spilde. Derfor er det en god idé at have en selvtest liggende i hjemmet, hvis man er i målgruppen for at få tidlig behandling. Det gør, at man hurtigt kan afklare, om man har covid-19, og få kontakt til sin læge, som vurderer, om man skal have tabletbehandlingen,” siger Line Raahauge Hvass.

Får du et positivt svar på din covid-19 hjemmetest, kan du på Sundhedsstyrelsens hjemmeside læse mere om, hvordan du bør forholde dig. Her er der også materiale om tidlig behandling af covid-19, mundbind og generelle råd til at forebygge smitte.

Tidlig behandling mod covid-19

Opfylder du alle tre kriterier nedenfor, er du muligvis i gruppen for at få en tidlig behandling med medicin, der kan nedsætte risikoen for et alvorligt forløb med covid-19.

  1. Positiv test for covid-19
    Det kan være en positiv PCR-test, hurtigtest eller selvtest.

  2. Symptomer på covid-19
    Du skal have væsentlige symptomer på covid-19, og de må maksimalt have varet 5 dage, før du er i målgruppen for behandling.
    Typiske symptomer på covid-19

  3. I øget risiko for alvorligt forløb med covid-19 i en af følgende grupper:
    a. Du er 80 år eller ældre og er vaccineret for mere end 6 måneder siden.
    b. Du er 80 år eller ældre og har en eller flere kroniske sygdomme eller tilstande­­⁎, uanset din vaccinationsstatus.
    c. Du er 65-79 år og uvaccineret.
    d. Du er 65-79 år, har en eller flere kroniske sygdomme eller tilstande­­⁎ og er vaccineret for mere end 6 måneder siden.
    e. Du er 50-64 år, har en eller flere kroniske sygdomme eller tilstande­­ og er uvaccineret
    f. Du er gravid og er i øget risiko, for eksempel pga. kroniske sygdomme, og er ikke vaccineret. Det er din egen læge, som vurderer, om du er i øget risiko.

­Kroniske sygdomme eller tilstande kan for eksempel være: kronisk nyresvigt, svær lungesygdom, alvorlig kronisk leversygdom, alvorlig hjertesygdom, kræft, dårligt reguleret sukkersyge, er overvægtig, alvorlig neurologisk sygdom, svær psykisk sygdom, nedsat immunforsvar. Der kan være forskel i kriterierne for de forskellige typer af behandlinger.

 

Tal med din læge om, hvad der gælder for dig.