xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English

Gravide anbefales at blive vaccineret mod kighoste og influenza

Gravide kan blive gratis vaccineret mod både influenza og kighoste. Når den gravide bliver vaccineret beskyttes både det nyfødte barn og sig selv. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen gravide at blive vaccineret mod både influenza og kighoste. Vaccinationerne skal sikre, at det kommende barn er beskyttet mod sygdommene i de første levemåneder, da barnet ellers er i særlig risiko for at blive alvorligt syg, hvis det bliver smittet.

Formålet med kighostevaccination i graviditeten er at beskytte spædbørn i de første levemåneder, før barnet selv kan blive vaccineret i 3-måneders alderen samt inden barnet er fuldt vaccineret ved 12-måneders alderen. Kighostevaccination i graviditeten er sikker for både mor og barn, og medfører god beskyttelse af barnet mod kighoste i månederne efter fødslen.

Formålet med influenzavaccination i graviditeten er at beskytte både dig som gravid og dit spædbarn umiddelbart efter fødslen. Spædbørn af vaccinerede mødre har lavere risiko for at blive syge med influenza i forhold til spædbørn født af mødre, der ikke er vaccineret.

Læs mere om kighostevaccination

Læs mere om influenzavaccination

Hvornår skal du vaccineres?

Vaccination mod influenza og kighoste tilbydes gratis til gravide i 2. og 3. trimester og kan fx ske i forbindelse med 25 eller 32 ugers undersøgelsen hos lægen. Du skal selv bestille tid hos lægen til at blive vaccineret. 

Opdateret 07 DEC 2022