xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Hvordan skal læger uddannes i fremtiden? – konference om den lægelige videre­uddannelse

Hvilke behov har befolkningen for sundhedsydelser i fremtiden, og hvad betyder det for uddannelsen af kommende speciallæger. Det ser vi på ved en national konference.

02 MAJ 2022

Det store arbejde med at revidere uddannelsen af speciallæger nærmer sig den sidste del. På konferencen kan du høre om, hvilke kompetencer der bliver særligt brug for hos læger fremover, og hvilke ændringer i videreuddannelsen der kan være på vej. 

Det er mere end 20 år siden, at uddannelsen af speciallæger sidst blev reformeret, og i den tid har sundheden i befolkningen ændret sig. Vi lever længere, så der kommer flere i de ældste grupper, flere har kroniske sygdomme, og mange får senfølger efter deres sygdomme og har brug for behandlingskontrol, genoptræning og anden rehabilitering. Samtidig betyder bedre opsporing af sygdomme og bedre behandling, at færre dør af kræft, diabetes og hjertesygdom. Samlet set betyder udviklingen, at der er behov for, at læger generelt får flere brede kompetencer, og at de kan indgå i et stærkere samarbejde på tværs af fagligheder.

”Sundhedsvæsenet står over for en række udfordringer, der stiller særlige krav til, hvad en læge skal kunne for at være i stand til at møde patienternes behov. Derfor arbejder vi løbende på at sikre, at læger og speciallæger har de kompetencer, der skal til for at kunne give patienterne den bedst mulige behandling. At se på den lægelige videreuddannelse igen er en væsentlig del af dét arbejde, hvor vi inddrager en bred vifte af aktører i sundhedsvæsenet,” siger enhedschef Steen Dalsgård Jespersen. 

På konferencen diskuterer vi, hvad befolkningen har brug for af sundhedsydelser frem mod 2040, og hvilken udvikling det kræver af sundhedsvæsenet og de kommende speciallæger. Dagen består dels af oplæg, dels af paneldebatter, blandt andet om: 

  • Multisygdom og andre udfordringer i fremtidens sundhedsvæsen
  • Kig i krystalkuglen - Hvilke krav er der til lægerollen anno 2040?
  • Et internationalt perspektiv på den lægelige videreuddannelse 

 

Konferencen finder sted onsdag den 22. juni 2022 på Comwell Hotel, Aarhus, Værkmestergade 2, 8000 Aarhus C.

Målgruppen for konferencen er beslutningstagere, ledere og politikere fra regioner og kommuner og andre med interesse for sundhedsvæsenet. 

Du kan læse programmet her: Konference om fremtidens sundhedsvæsen

Tilmelding – Fysisk og virtuel konference

Der er mulighed for at deltage fysisk eller virtuelt. Det koster 400 kr. at deltage fysisk inklusiv frokost, mens virtuel deltagelse med et individuelt login koster 200 kr. 

Tilmeld dig senest onsdag den 8. juni 2022.

Tilmelding