xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Få inspiration til nye løsninger i ældreplejen

Sundhedsstyrelsen sætter fokus på, hvordan nye løsninger kan styrke omsorg og nærvær i ældreplejen den 3. oktober. Temaet for dagen er: Hvordan skal fremtidens ældrepleje se ud? Og hvordan finder vi nye veje i arbejdet?

10 AUG 2022

På dagen kan man høre om erfaringerne fra 28 kommuner, der har arbejdet med forskellige nyskabende måder at styrke omsorg og nærvær for borgere i ældreplejen.

Kommunerne har taget afsæt i ét eller flere af de syv temaer i kommunernes vær-dighedspolitikker, fx pårørende og kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen.

”Ældreplejen gennemgår en stor udvikling lige nu, og der arbejdes på flere niveauer for at skabe nye løsninger på ældreområdet. Her er det vigtigt, at vi bygger videre på de gode erfaringer fra praksis. Vi håber, at læringsdagen kan give en bedre forud-sætning for andre kommuner, som står over for udvikling af ældreområdet,” siger Helle Stentoft Dalum, sektionsleder i Sundhedsstyrelsen.

På dagen dykker deltagerne sammen ned i kommunernes erfaringer, og undersøger hvordan deres innovative arbejde kan bruges i fremtidens ældrepleje. 

På læringsdagen bliver deltagerne præsenteret for gode eksempler fra praksis og de udfordringer, der kan opstå, når man går nye veje. Vi tager også en debat om, hvor-for det er vigtigt, at vi sammen skaber innovative løsninger på ældreområdet, og hvordan der i det hele taget arbejdes med innovation.

Der er særlig mulighed for at høre om følgende emner på dagen: 

  • Buurtzorg-modellen – fokus på tværfaglige og selvstyrende teams i hjemmeplejen
  • Digitale løsninger
  • Bestyrelser på plejecentre
  • Pårørende
  • Tværfagligt samarbejde
  • Kvalitet i ydelserne og plejen
  • Værdighed og det nærværende møde mellem personale og borger

Læringsdagen: 'Nye løsninger i ældreplejen' bliver holdt mandag den 3. oktober 2022, kl. 9.30-15.30 på Scandic Bygholm Park, Schüttersvej 6, 8700 Horsens.

Målgruppen for dagen er ledere og kvalitetsudviklere i sundhedsvæsenet samt poli-tikere og organisationer, der interesserer sig for udvikling af ældreplejen.

Tilmelding