xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Anbefalinger om at udvide brug af organ­donation efter cirkulatorisk død er sendt i høring

De nye anbefalinger beskriver, hvad der skal til for at udvide brugen af donation efter cirkulatorisk død (DCD). De endelige anbefalinger vil blive udgivet i starten af 2023.

26 SEP 2022

Gennem de sidste 10-15 år har der hvert år været 400-500 patienter på venteliste til transplantation, hvor langt de fleste venter på en nyre. Ved udgangen af 2021 stod 389 personer på venteliste til at få et organ. Derfor er der de senere år sat en række initiativer i gang, der skal øge antallet af organer til donation.

Ny udvikling kan udvide brugen af organer

I Danmark har vi to dødskriterier, altså måder, som bruges til at konstatere, at en person er død. Foruden hjernedødskriteriet har vi det mere almindelige dødskriterium; at man stopper med at trække vejret, og hjertet holder op med at slå. Det er det kriterium, man bruger ved langt de fleste dødsfald, og som også kaldes cirkulatorisk død.

”Tidligere kaldte man det for hjertedød, men det er ikke hjertet, der dør. Døden indtræder, efter blodcirkulationen er stoppet. Derfor er det mere rigtigt at kalde det kredsløbsdød eller cirkulatorisk død, som også er den internationalt accepterede betegnelse, som fagpersonerne bruger,” siger direktør Søren Brostrøm.

De nye anbefalinger vil udvide brugen af donation af organer efter cirkulatorisk død (DCD). Det skyldes, at det er blevet teknisk muligt at bruge organer fra personer, som er konstateret døde ud fra det dødskriterium, til transplantation med gode resultater.

”Der er sket en stor udvikling på området, som nu gør, at donation efter cirkulatorisk død er en reel mulighed. Grunden til, at man ikke tidligere har anvendt det kriterium ved organdonation, er, at organerne tog for meget skade af manglen på ilt. Vi vil gerne udvide brugen af DCD i Danmark, så vi kan anvende kriteriet ved donation af de indre organer. Det vil betyde, at flere potentielle donorer kan give organer, og at der vil være flere organer til transplantation,” siger direktør Søren Brostrøm.

Afskeden skal være værdig

De nye anbefalinger beskriver, hvad der skal til, for at en patient, der er erklæret cirkulatorisk død, kan donere organer. Uanset dødskriterium er det vigtigt, at processen omkring patientens død tager hensyn til de pårørende og deres mulighed for at sige farvel til den afdøde.

”Når en person skal konstateres død, udfører lægerne en række test, som viser, at den afdøde med sikkerhed er død. Det gælder, uanset hvilket dødskriterium der bruges. Derimod er der nogle forskelle i selve donationsforløbet, og her er det meget vigtigt for os at understrege, at donationsforløbet også er et afskedsforløb for de pårørende. Det skal varetages med værdighed, så der vil være god tid til både at tage beslutningen om donation og tage afsked,” siger Søren Brostrøm. 

De danske anbefalinger handler alene om at udvide brugen af DCD i de situationer, hvor det lægefagligt vurderes, at videre behandling er udsigtsløs, og det er besluttet at afslutte den livsforlængende behandling. Det er samme praksis som ved donation efter hjernedød i dag.

Både Sverige og Norge har indført den udvidede brug af DCD, som Danmark vil gøre med disse anbefalinger. Udvidet DCD blev i 2020 anvendt i 13 europæiske lande. Derudover bliver kriterierne fra den udvidede DCD også brugt i bl.a. USA og i Australien.

Den udvidede donationsmulighed kræver ikke nyt samtykke

Der skal ikke automatisk gives nyt samtykke til organdonation, når den udvidede brug af DCD bliver indført, men man kan altid ændre det i organdonorregistret på sundhed.dk. Det skyldes, at dødskriteriet allerede bliver brugt i Danmark ved donation af hornhinder. Derfor gælder de allerede afgivne samtykker til organdonation også for den udvidede brug af DCD.

Sundhedsstyrelsen er den ansvarlige myndighed for organdonation og står for oplysningsindsatser på området sammen med Dansk Center for Organdonation.

Anbefalingerne er i offentlig høring indtil fredag d. 11. november kl. 12.00. Alle har mulighed for at afgive høringssvar. Rapporten og en beskrivelse af hvordan man sender et høringssvar kan findes på høringsportalen: Anbefalinger for donation efter cirkulatorisk død

Hvornår kan man blive organdonor?

Overordnet er der tre kriterier, som skal være til stede, før man kan blive organdonor.

 

1) Man skal have sagt ja til organdonation

Hvis man ikke selv har taget en beslutning og givet den til kende enten i Organdonorregistret, på et donorkort eller ved at fortælle det til ens pårørende, er det ens pårørende, som tager beslutningen om organdonation.

 

2) Man skal dø af en stor skade i hjernen

Det er en betingelse for organdonation, at man er konstateret død. I de fleste tilfælde, hvor organdonation bliver en mulighed, skyldes det en hjerneblødning. Iltmangel til hjernen som følge af for eksempel hjertestop og skader i hjernen efter ulykker, er de næsthyppigste årsager.

I Danmark har vi to måder, som man bruger, til at konstatere, at en person er død (dødskriterier):

  • Uopretteligt ophør af al hjernefunktion. Det betyder, at der ikke længere kommer blod og ilt op til hjernen. Når hjernen er uden blod og ilt, så dør man og kan ikke bringes til live igen.
    Uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed. Det betyder, at man holder op med at trække vejret, og hjertet holder op med at slå. Det kriterium bliver brugt i dag i forbindelse med donation af hornhinder. I 2019 besluttede et politisk flertal i Folketinget, at det også skal blive muligt i at donere andre organer, hvis man konstateres død efter dette dødskriterium. Det er det kriterium, som anbefalingerne handler om, og som også kaldes donation efter cirkulatorisk død (DCD).

Når man er konstateret død, kan man ikke vågne op igen.

 

3) Man skal være indlagt på hospitalet og ligge i respirator

En person, som er hjernedød, kan holdes kunstigt i live ved hjælp af en respirator. På denne måde opretholder man kroppens funktioner indtil donation kan finde sted. Ved DCD ligger patienten også i respirator, og man afventer i første omgang, om vedkommende kan konstateres hjernedød.

Endelig skal ens organer være egnede til transplantation, og der skal være match på ventelisterne.

Et historisk blik på organdonation

Før hjernedødskriteriet blev indført i 1990, blev der udtaget nyrer til transplantation udelukkende efter cirkulatorisk død. Siden indførelsen af hjernedødskriteriet, har det været praksis i Danmark, at der kun udtages indre organer fra hjernedøde, da cirkulation og dermed ilttilførslen til donororganer kunne opretholdes hos den afdøde gennem behandling med respirator.  Hornhinder er dog blevet udtaget efter cirkulatorisk død, da hornhinder ikke på samme måde er afhængig af ilttilførslen.

 

Når de nye anbefalinger vil udvide brugen af donation af organer efter cirkulatorisk død (DCD), skyldes det, at det nu er blevet teknisk muligt at bruge organer fra personer, som er konstateret døde ud fra det dødskriterium, til transplantation med gode resultater.