PFAS
PFAS er en stor gruppe af kemiske fluor-stoffer. Fælles for PFAS-stoffer er, at de er svære at nedbryde og derfor er tilstede meget længe i miljøet omkring os. Det skaber bekymring for, hvordan PFAS kan påvirke helbredet på lang sigt.
PFAS-stofferne bliver af og til kaldt evighedsstoffer, fordi de er svære at nedbryde. Stofferne ophobes i dyr og mennesker, og man kan måle PFAS i blodet på befolkningen overalt i verden – også i Danmark.
PFAS medfører ikke akut sygdom, men man kan være bekymret for, hvordan stofferne kan påvirke vores helbred på lang sigt. Der er ikke noget, der tyder på, at PFAS forøger den enkeltes sygdomsrisiko væsentligt.
Forurening med PFAS
Alle er udsat for PFAS i begrænset omfang. Dog har nogle været udsat for større mængder i forbindelse med lokale miljøforureninger. Myndighederne arbejder på at kortlægge, hvor der er sket forurening med PFAS - fx hvor der har været brugt brandslukningsskum – samt hvor stort omfanget er.
Vandværkerne tester løbende PFAS-niveauet i offentlige drikkevandsboringer i Danmark. Hvis PFAS overstiger grænseværdien, bliver boringen lukket, eller vandet bliver blandet med rent vand eller filtreret, så niveauet af PFAS kommer under grænseværdien.
Myndigheders ansvar ved forurening med PFAS
Sundhedsstyrelsen deler ansvaret for at håndtere forurening med PFAS med flere myndigheder.
Kommuner og regioner
Kommuner og regioner har ansvar for at lokalisere steder, der er under mistanke for forurening med PFAS-stoffer samt for at opspore forureningskilden. Kommunerne og regionerne får rådgivning fra andre myndigheder.
Miljøstyrelsen
Miljøstyrelsen overvåger PFAS og andre miljøfarlige stoffer i grundvandet og i overfladevand samt overvåger renseanlægs udledning af PFAS.
Fødevarestyrelsen
Fødevarestyrelsen overvåger kemiske forureninger i fødevarer, herunder fluorerede forbindelser. I tilfælde af en konkret oplysning om forurening af jord eller vand, hvor forureningen kan have påvirket fødevarer, kan Fødevarestyrelsen undersøge fødevaren for PFAS. Det er også Fødevarestyrelsen, der sanktionerer salg og håndtering af forurenede fødevarer på markedet og hos forbrugere.
Styrelsen for Patientsikkerhed
Styrelsen for Patientsikkerhed vejleder kommuner i områder, hvor der er fundet PFAS i miljøet.
Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen afdækker de helbredsmæssige effekter af at være udsat for høje mængder PFAS og udarbejder vejledning om, hvilke eventuelle undersøgelser og behandlinger det anbefales at tilbyde borgere, der har været udsat for høje mængder for PFAS.
Ekspertgruppe vedrørende eksponering for PFOS
Ekspertgruppens arbejde beskrives i kommissorium for ekspertgruppen
Formål
Ekspertgruppens deltagere skal desuden bidrage med sparring om evidens- og vidensgrundlaget på området.
Opgaver
Sundhedsstyrelsen etablerer en ekspertgruppe, med henblik på at rådgive Sundhedsstyrelsen ved at identificere relevante studier og rapporter samt kvalificere og drøfte:
- Den helbredsmæssige betydning af eksponering for PFOA, PFOS, PFNA og PFHxS
- Definition af/kriterier for at være særligt eksponeret for PFOA, PFOS, PFNA og PFHxS
- Håndtering af enkeltpersoner og grupper særligt eksponeret for PFOA, PFOS, PFNA og PFHxS
- Indhold i den individuelle rådgivning til personer eksponeret for PFOA, PFOS, PFNA og PFHxS
Medlemmer
Sammensætningen af ekspertgruppen skal tilgodese, at der samlet set er den fornødne faglige ekspertise til stede fra både de førende forskningsmiljøer og de arbejds- og miljømedicinske afdelinger:
- Sundhedsstyrelsen (formandskab og sekretariat)
- Ledende overlæge Ann C. Lyngberg, Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus
- Overlæge Anne Hempel-Jørgensen, Styrelsen for Patientsikkerhed
- Professor Eva Cecilie Bonefeld-Jørgensen, Aarhus Universitet
- Kenneth Nielsen, Formand Korsør Kogræsser- og Naturplejeforening
- Professor Kristina Jakobsson, School of Public Health and Community Medicine University of Gothenburg, Sweden
- Professor Lisbeth E. Knudsen, Københavns Universitet
- Professor Phillippe Grandjean, Syddansk Universitet
- Professor Tina Kold Jensen, Syddansk Universitet
- Dansk Selskab for Almen Medicin (1)
- Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin (3)
- Danske Regioner (2)
Materialer
Referater
Referat fra 1. møde (7. oktober 2021) Referat fra 2. møde (3. november 2021) Referat fra 3. møde ( 6. december 2021)
Se desuden
Miljø og sundhed, nr. 2 2022: PFAS og mandlig reproduktion Miljø og sundhed, nr. 1 2022: Abstracts fra temadag om PFAS den 5. maj 2022 Miljø og sundhed, nr. 2 2013: PFOA/S og kolesterolniveau Miljø og sundhed, nr. 3 2011: PFOA & PFOS
Materialer om PFAS
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet materialer om PFAS:
Helbredseffekter af PFOA, PFNA, PFOS og PFHxs (opdateret maj 2023)
Til sundhedsprofessionelle
Vejledning og faktaark til sundhedsprofessionelle om PFAS (marts 2023)
Til borgere
Hvad står forkortelserne for?
PFAS
PFAS er en samlebetegnelse for flere tusinde syntetiske fluorholdige stoffer.
- PFAS: per-and polyfluoroalkyl substances / per- og polyfluoroalkyl-stoffer
Undergrupper
PFOA, PFNA, PFOS, og PFHxS, tilhører stofgruppen PFAS.
De fire stoffer tilhører gruppen af langkædede perfluorerede forbindelser, hvor alle brintatomerne på kulstofkæden er erstattet af fluor.
Bindingen mellem kulstof og fluor medfører, at stofferne er stabile, svært nedbrydelige samt vand- og fedtskyende.
- PFOA: per-fluor-octan-syre (perfluorooctanoic acid)
- PFNA: per-fluor-nonan-syre (perfluorononanoic acid)
- PFOS: per-fluor-octan-sulfon-syre (perfluorooctanesulfonic acid)
- PFHxS: per-fluoro-hexan-sulfon-syre (perfluorohexane sulfonate)
Temadag og webinar om PFAS
Læs mere om temadagen