xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Mad og måltider til ældre

Sundhedsstyrelsen udarbejder redskaber og anbefalinger, der sætter fokus på og styrker kvaliteten i mad og måltider til ældre.

Når en ældre borger får den rette ernæring, hjælper det til at bevare den fysiske funktionsevne og dermed også livskvaliteten. Den ældres ernæringstilstand har også stor betydning for effekten af genoptræningsindsatser, genindlæggelser og forværring af sygdom.

Selv et meget lille uplanlagt vægttab kan påvirke ernæringstilstanden, og dermed forværre den enkeltes tilstand og øge risikoen for tidlig død. Særligt udsatte er svækkede ældre, der får hjemmepleje, bor på plejehjem eller indlægges på hospital. Netop derfor er det særligt vigtigt, at der ikke kun er fokus på ernæring, men også madens kvalitet og rammerne om måltidet. Maden er nemlig først ernæring, når måltidet er spist.

På siderne her kan du læse mere om de projekter Sundhedsstyrelsen har gennemført inden for området, anbefalingerne for ernæring til ældre og de forskellige redskaber vi stiller til rådighed for at sikre, at ældre modtager og spiser måltider af både ernæringsmæssig og oplevet kvalitet.

Læs mere om bedre måltider til ældre

Læs mere om madservice til ældre

Opdateret 12 JAN 2024