Vidensbank om opioider
Find data om udbredelsen af opioider - herunder resultater fra nationale og internationale undersøgelser og spildevandsanalyser.
Hvad er opioider?
Opioider er stærkt smertestillende stoffer, som påvirker hjernen og dæmper både smerte og ubehagelige følelser. De findes som lovlig, receptpligtig medicin (fx tramadol, fentanyl og oxycodon), men sælges og produceres også ulovligt.
Alle opioider er stærkt afhængighedsskabende, uanset styrke. Selv ved kortvarigt brug kan man blive afhængig.
Fakta om opioider
Sådan ser opioider ud
Opioider findes i mange former – blandt andet som piller, pulver eller væske. Pillerne leveres ofte i blisterpakninger, som man kender det fra fx hovedpinepiller. De kan være hvide, men kan også have andre farver, afhængigt af type og producent.
Et stof med mange slangudtryk
Opioider omtales ofte med slang eller forkortelser blandt unge. De mest brugte navne er ’dol’, ’dololer’ og ’oxy’. Mange unge kender stofferne bedre under disse slangudtryk end under deres medicinske navne. Nogle unge er derfor ikke opmærksomme på, at ’dololer’ er opioider.
Derfor er opioider særligt farlige
Opioider betragtes som det farligste rusmiddel i Danmark. De er stærkt afhængighedsskabende, og spændet fra rusdosis til dødelig dosis er relativt smalt. I Danmark er opioider den hyppigste årsag til dødelige forgiftninger.
Det kan give unge en falsk følelse af tryghed, at opioider ofte indtages som piller og har status som lovlig medicin. Nogle unge tør derfor prøve stofferne, fordi de opfattes som mere ’ufarlige’ end andre rusmidler. Der findes også unge, som ikke ved, hvad de indtager, når de første gang bliver introduceret til opioider. De kan mangle viden om stoffets virkning og risiko – eller tro, at det ikke er så farligt, netop fordi pillerne i sin blisterindpakning ligner almindelig medicin.
Tegn på brug af opioider
Tegn på akut påvirkning (den unge er høj/skæv)
- Små pupiller
- Langsom puls og vejrtrækning
- Sløve bevægelser og svækket reaktion
- Snøvlende tale
Tegn på problematisk forbrug
- Abstinenser (fx rysten, uro, svedeture)
- Kramper
- Kvalme
- Skiftevis diarré og forstoppelse
- Irritabilitet eller vredesudbrud
- Følelsesmæssig lukkethed
- Lavt energiniveau og nedsat tempo
- Virker trist, tom eller uengageret
Ting du kan finde, som kan indikere brug af opioider
- Blisterpakker uden medicinsk forklaring
- Løse piller
- Ukendte præparater eller rester heraf
Ændret adfærd i hverdagen
- Ligger meget i sengen, sover på mærkelige tidspunkter
- Falder næsten i søvn ved middagsbordet
- Dårligere præstation i skole eller på arbejde
- Er vågen og aktiv om natten
- Isolerer sig mere end normalt
- Bruger flere penge end normalt
- Kommunikerer i koder med andre unge
- Vanskeligt at få kontakt
- Virker optaget af sig selv
- Undgår kontakt med voksne
Hvad er opioider – film til forældre og andre voksne
Sådan virker opioider i kroppen
Opioider virker ved at binde sig til særlige ’modtagere’ i kroppen, som kaldes opioidreceptorer. De sidder blandt andet i hjernen, rygmarven og maven. Når opioider rammer disse steder, bliver kroppens smertefølelse dæmpet. Derfor udskrives opioider på recept som medicin mod stærke, akutte smerter.
Men opioider gør mere end bare at lindre smerte. De påvirker også hjernens belønningssystem. De efterligner kroppens egne smertelindrende stoffer (endorfiner) og aktiverer dopaminsystemet, hvilket skaber en stærk følelse af nydelse og lyst og en stærk trang til at tage stoffet igen.
Ved små doser kan opioider gøre brugeren lidt træt og ukoncentreret. Ved større doser bliver man sløv og kan falde i en dyb søvn. Hvis man tager for meget, kan vejrtrækningen blive så langsom, at den stopper helt. Jo mere man tager, jo mere ’slukker’ kroppen.
Opioiders påvirkning
Sådan skader opioider kroppen
Opioider er forbundet med en høj risiko for forgiftning, fordi spændet fra rusdosis til dødelig dosis er relativt smalt. Risikoen stiger især, hvis stoffet bruges uden vejledning fra en læge, eller hvis pillerne er illegale, og indholdet derfor er usikkert. Ved en overdosis hæmmes vejrtrækningen, bevidstheden svækkes, og i alvorlige tilfælde kan det føre til iltmangel og dødsfald. Dette kan ske både ved første indtag og efter længere tids brug.
Ved både kortvarig og længerevarende brug kan opioider give en række bivirkninger og følgevirkninger, herunder:
- Kløe
- Forstoppelse
- Kvalme og opkast
- Små pupiller
- Nedsat bevidsthed
- Hæmmet vejrtrækning
- Forgiftning
- Overdosis
- Afhængighed
Hvad sker der, når man bliver afhængig af opioider?
Opioider efterligner kroppens egne smertelindrende stoffer – de såkaldte endorfiner. Hvis man gentagne gange indtager opioider, opdager hjernen, at noget ikke er, som det plejer at være. Den vil forsøge at skabe balance ved at tilpasse sig den kunstige påvirkning. Det betyder, at kroppen gradvist vænner sig til at fungere med stoffet i systemet – og ikke uden.
For unge, der ofte bruger opioider som tramadol eller oxycodon, kan det med tiden føles helt normalt at have stoffet i kroppen. Men uden stoffet oplever de ubehag – og det er her, afhængighed begynder at tage form.
To centrale mekanismer udvikler sig:
- Man har brug for mere og mere af stoffet for at mærke samme effekt som tidligere. Hjernens receptorer bliver mindre følsomme over for opioiderne,og det kræver derfor højere doser for at opnå samme virkning – fx smertelindring eller følelsen af ro.
- Når kroppen ikke får tilført opioider, opstår der ubehagelige symptomer, som kroppen reagerer med, fordi den mangler stoffet – abstinenser
Hvornår opstår abstinenser?
Abstinenser kan opstå allerede efter en uges brug og begynder som regel 6-12 timer efter seneste dosis. De kan vare 3-4 dage, men kan vare op til 10 dage. Selvom de sjældent er farlige, kan abstinenserne være meget ubehagelige og gøre det svært at stoppe uden hjælp. Abstinenser kan blandt andet opleves som rastløshed, smerte, svedeture og en trang til mere for at få det bedre.
Så hurtigt bliver man afhængig
I begyndelsen oplever man en stærk følelse af velvære og kun en let nedtur bagefter. Med tiden bliver effekten svagere, og den negative reaktion efter brug bliver mere udtalt. Alligevel føler man trang til at tage stoffet igen – og man begynder at tage større mængder for at opnå samme effekt.
På et tidspunkt tager man ikke længere stoffet for at få det godt – men for at undgå at få det dårligt. Man er nu afhængig og vil måske gerne stoppe, men oplever både trang og abstinenser, når man forsøger.
Faktisk kan man blive afhængig på få uger, hvis man tager det hyppigt. Hvor hurtigt det sker, afhænger af flere ting – blandt andet hvor store doser man tager, hvor ofte man tager dem, og hvordan stoffet indtages. Individuelle forskelle spiller også en rolle. Faktorer som genetik, stoffets omdannelse i kroppen, tidligere erfaringer med rusmidler, psykisk sårbarhed og eventuelle helbredsproblemer kan alt sammen påvirke, hvor modtagelig man er for at udvikle afhængighed.
Risikoen øges ved blandingsmisbrug
Det er særligt farligt at kombinere opioider med andre sløvende stoffer – fx alkohol eller benzodiazepiner. Stofferne forstærker hinandens virkning, og risikoen for livstruende forgiftning stiger markant, selv ved doser, som ikke nødvendigvis ville være farlige alene.
Derfor kan opioider hurtigt blive farlige – om tolerance
Når man tager opioider, vænner kroppen sig hurtigt til stofferne. Det betyder, at man allerede efter få dages brug skal tage en større mængde for at opnå samme rus. Det kaldes tolerance.
Men hvis man så holder en pause på bare nogle dage, mister kroppen den tolerance igen. Og hvis man tager samme dosis som før pausen, kan det være livsfarligt.
Tolerance forklarer også, hvorfor nogle kan tåle høje doser, mens den samme dosis kan være dødelig for andre, der ikke er vant til stoffet.
Hvor udbredt er brugen af opioider blandt unge?
Cannabis (hash) er det mest udbredte illegale rusmiddel i Danmark, og langt de fleste unge, der prøver andre stoffer, har tidligere haft erfaring med cannabis.
Opioider er heldigvis stadig relativt sjældent brugt blandt unge i Danmark. I den seneste undersøgelse fra 2024 svarede 4 procent af unge i alderen 16-19 år, at de havde taget opioider inden for det seneste år. Det reelle tal forventes dog at være højere, da ikke alle unge brugere formodes at oplyse deres forbrug.
Fakta om udbredelse
Derfor tager unge opioider
Unge bruger opioider i mange forskellige sammenhænge og af forskellige årsager. Nogle bruger dem som feststoffer eller som en del af et fællesskab, hvor man eksperimenterer med rusmidler.
Andre bruger dem mere målrettet til at regulere følelser eller håndtere mistrivsel. Det kan være for at dæmpe indre uro, angst, tankemylder, søvnproblemer eller stress. I de tilfælde fungerer opioiderne som et middel til at dæmpeen form for selvmedicinering, der dæmper bekymringer over skole, arbejde og sociale relationer.
Nogle unge oplever, at opioider hjælper dem med at præstere og fungere udadtil, selvom de føler sig pressede indeni. Stoffet kan give en midlertidig følelse af ro og kontrol – men når afhængigheden opstår, bliver det meget vanskeligt at få hverdagen til at hænge sammen.
Opioider bruges også til at lindre smerter – både fysiske og psykiske – eller til at håndtere sociale situationer, som opleves som svære, overvældende eller meningsløse.
Hvem eksperimenterer med opioider?
Noget tyder på, at gruppen af unge, der prøver opioider, skiller sig ud, i forhold til hvad vi ser med andre stoffer.
- Som med andre rusmidler er det især risikovillige og tidligt eksperimenterende unge, der udgør den største gruppe. De kan have haft en svær skolegang, være i risiko for kriminalitet eller stå i en socialt udsat position. Hos denne gruppe indgår opioider ofte som en del af et bredere blandingsbrug, hvor også hash, alkohol og andre stoffer som kokain, MDMA og benzodiazepiner indgår.
- Der findes dog også unge, der ikke nødvendigvis er socialt udsatte, men som færdes i ungdomsmiljøer, hvor det er almindeligt at eksperimentere med cannabis (hash) og andre rusmidler. De har typisk erfaring med stoffer, men er socialt velfungerende og ikke præget af psykiske vanskeligheder.
- En tredje gruppe unge bruger opioider som en måde at håndtere psykiske eller sociale belastninger på. De har ofte begrænset erfaring med andre stoffer, men bruger opioider for at dæmpe uro, angst, svære følelser eller fysiske smerter.
- Endelig ses en mindre gruppe af ressourcestærke unge, som udadtil klarer sig godt i skole eller på arbejdet. De bruger opioider for at kunne slappe af, håndtere pres og få hverdagen til at hænge sammen. For dem bliver stoffet et middel til at opretholde et aktivt og velfungerende liv udadtil – indtil de pludselig ikke er i stand til dette længere, fordi de bliver afhængige.Det kan give unge en falsk følelse af tryghed, at opioider ofte indtages som piller og har status som lovlig medicin. Nogle unge tør derfor prøve stofferne, fordi de opfattes som mere ’ufarlige’ end andre rusmidler. Der findes også unge, som ikke ved, hvad de indtager, når de første gang bliver introduceret til opioider. De kan mangle viden om stoffets virkning og risiko – eller tro, at det ikke er så farligt, fordi pillerne i sin blisterindpakning ligner almindelig medicin.
Det første møde med opioider
Opioider vurderes at være relativt let tilgængelige. De illegale opioider sælges både via sociale medier og – i enkelte tilfælde – fra kiosker. Alligevel får de fleste unge, der tager opioider, første gang adgang til stofferne gennem venner eller bekendte. Alligevel får de fleste unge adgang til opioider gennem venner eller bekendte.
For nogen starter brugen i uformelle sociale sammenhænge – fx når man er sammen med venner, spiller computer eller er til fest. En pille bliver tilbudt og beskrevet som ’sjov’ eller ’bedre og ikke farligere end hash’. Mange unge har allerede erfaring med andre rusmidler, når de første gang prøver opioider.
Undersøgelser viser, at introduktionen til opioider i langt de fleste tilfælde sker i sociale miljøer, hvor stoffer generelt florerer. I disse fællesskaber har de unge ofte en åbenhed eller nysgerrighed over for at eksperimentere, og mange i denne gruppe af unge er villige til at prøve opioider, hvis de bliver præsenteret for dem.
I nogle tilfælde introduceres opioider i udsatte eller kriminelle miljøer, hvor rusmidler er en del af hverdagen. Her er unge ofte mere sårbare og har begrænset voksenkontakt.
Der findes også unge, som begynder at bruge opioider uden direkte social påvirkning, men som færdes i miljøer, hvor stofbrug er accepteret.
Pigers misbrug kan gå under radaren
Blandt nogle drenge kan stoffer give status og bruges til at vise risikovillighed i fællesskabet. Stofbrug kan indgå som en del af at positionere sig socialt.
Piger kan være mere påpasselige, især hvis de tilbydes piller af andre. Nogle frygter at blive udsat for ’drugging’, og forbruget blandt piger kan lettere foregå skjult, da det ikke nødvendigvis giver status i samme grad som hos drengene – tværtimod er det mere forbundet med stigmatisering. Pigers opioidbrug kan derfor i højere grad gå under radaren.
Sociale konsekvenser og usynligt forbrug
Et problematisk opioidforbrug kan føre til øget social isolation. Den unge kan begynde at trække sig fra relationer og ændre sine daglige rutiner for at få mere ro og tid til at bruge stoffet. Mange unge formår i starten at opretholde et tilsyneladende velfungerende hverdagsliv – netop fordi opioider ikke lugter, ikke koster meget og ikke nødvendigvis fører til larmende eller udadreagerende adfærd.
Det betyder, at nogle unge kan bruge opioider gennem længere tid uden, at deres omgivelser opdager det. Forbruget er ofte ’usynligt’, og det gør det sværere for voksne at spotte og reagere i tide.
Opioider opdeles i tre hovedgrupper
Naturlige opioider
Udvundet direkte fra opiumsvalmuen. Eksempler: opium, morfin, kodein.
Semisyntetiske opioider
Kemisk fremstillede ud fra naturlige opioider. Eksempler: heroin, hydromorfon, oxycodon.
Syntetiske opioider
100 procent kunstigt fremstillede. Eksempler: fentanyl, metadon, tramadol.
Morfin er et naturligt opioid, som bruges til behandling af stærke smerter. Da det især ved længere tids brug kan skabe afhængighed, bruges det sjældent i længerevarende behandlingsforløb. Morfin gives oftest som piller.
Tramadol er et morfinlignende, syntetisk stof, som bruges til behandling af smerter. Tramadol Indtages typisk som piller i blisterpakker og kan skabe afhængighed selv ved kort tids brug.
Oxycodon blev udviklet med ønsket om at skabe et forbedret alternativ til morfin, men stoffet har stort set samme virkninger og bivirkninger. Oxycodon er cirka halvanden gang stærkere end morfin og anses som endnu mere afhængighedsskabende. Det markedsføres i Danmark under navne som OxyContin og OxyNorm og gives oftest som piller.
Heroin blev introduceret i slutningen af 1800-tallet og blev dengang markedsført som et lægemiddel, man ikke blev afhængig af. Stoffet er 2-5 gange stærkere end morfin og er i dag udbredt i de hårdest belastede misbrugsmiljøer. Hvid heroin indtages typisk ved at sniffe det eller sprøjte det ind i blodet, mens brun heroin ofte ryges. Heroin er sjældent udbredt blandt unge.
Fentanyl er et syntetisk opioid, som er omkring 100 gange stærkere end morfin. På grund af stoffets høje styrke er der stor risiko for overdosis – selv ved små mængder. I USA dør omkring 70.000 mennesker årligt af fentanylrelaterede overdoser. I Danmark er misbrug af fentanyl fortsat relativt sjældent. Gives oftest som piller.