xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Workshops og faglige oplæg

Ønsker I en workshop om værdig ældrepleje for en gruppe social- og sundhedsassistenter, et oplæg om, hvordan I kan forbygge afmagt og forråelse, eller noget tredje? Vi tilbyder gratis workshops og faglige oplæg. Kontakt os herunder.

Vi tilbyder overordnet fire typer af workshops og faglige oplæg rettet mod private og kommunale plejeenheder og leverandører samt kommuner:

Workshop om værdighed: Perspektiver, værdighedspolitik og praksis (3,5 timer). Denne workshop kan fx bruges som inspiration i forbindelse med et udviklingsprojekt hos jer. Det kan også være, I har brug for at kickstarte en drøftelse af, hvordan I kommer fra værdighedspolitik til praksis. 

Workshop om praksisnære metoder i arbejdet med værdighed (3,5 timer). Denne workshop henvender sig især til plejepersonalet. Her får I mere viden og konkrete metoder til at arbejde borgernært med værdighed i ældreplejen. 

Fagligt inspirationsoplæg om værdighed i ældreplejen (2 timer). Dette oplæg kan tilpasses flere forskellige grupper i ældreplejen og kan fx anvendes til inspiration i forbindelse med lokale udviklingsprocesser, faglig refleksion eller inspiration til, hvordan I kommer fra værdighedspolitik til praksis.

Workshop om at arbejde i et komplekst arbejdsfelt i ældreplejen (3,5 timer). Denne workshop kan bruges til at igangsætte en fælles dialog om, hvordan det påvirker os at arbejde i høj kompleksitet og med mange krav, og hvordan vi kan forbygge afmagt og forråelse. 

Workshop om at arbejde med metoder indenfor den personcentrerede omsorg (3,5 timer). Denne workshop henvender sig til fx en leder- eller medarbejdergruppe og kan bruges som inspiration til at udbrede og understøtte et fælles fagligt afsæt i form af den personcentrerede omsorg. Omdrejningspunktet i denne workshop er den personcentrerede omsorg, herunder hvordan disse metoder praksisomsættes.

Hvad kræver det af jer?
Alle workshops og oplæg er gratis. Det betyder, at vi afholder alle udgifter til konsulenter samt de materialer, der anvendes. Vi kan desværre ikke give tilskud til frikøb af medarbejdere, vikardækning eller til projektrelaterede udgifter som fx forplejning, lokaler og kontorartikler mv. 

I sørger for lokaler og relevante remedier som fx projektor, stor whiteboard-tavle, flip-overs, kuglepenne og notesblokke samt mulighed for fleksibel bordopstilling. I skal også stille en ressourceperson til rådighed både inden og under arrangementet. Vedkommende skal være lokal kendt og kunne give teknisk support.

Sådan søger I
Er du interesseret i at booke os til en workshop eller et fagligt oplæg, skal du bruge kontaktformularen nedenfor. Her gør du kort rede for, i hvilken sammenhæng workshoppen eller oplægget skal indgå. Vi ringer jer herefter op med henblik på gensidig forventningsafstemning. 


Send den udfyldte kontaktformular til: vaerdighed@sst.dk.

Vi behandler henvendelser, efterhånden som vi modtager dem. Vi prioriterer henvendelser fra jer, der netop har gennemgået et af vores korte rådgivningsforløb, eller som har fået påbud fra Ældretilsynet ved Styrelsen for Patientsikkerhed. Derudover prioriteres førstegangshenvendelser. Ved mange henvendelser kan der forekomme ventetid. Dette vil I blive informeret om, hvis det er aktuelt.

Måske kunne I også være interesserede i:

Temadage og webinarer

Korte konsultationsforløb

E-læring

Forløb med Værdighedsrejseholdet

 

 

Opdateret 20 JUN 2022