Udarbejd implementeringsplan for NKR
En implementeringsplan giver overblik over, hvad man skal gøre, hvornår og hvem der har ansvaret for de enkelte aktiviteter. Planen er et styringsredskab for den, som er ansvarlig for at implementere NKR. Planer letter også arbejdet med at delegere og følge op på de tiltag, som bliver sat i gang.
I analysefasen er der foretaget en kortlægning af de givne patientforløb og det involverede sundhedsfaglige personale. Dette er et vigtigt forarbejde for implementeringsplanen, som optimalt omfatter alle interessenter.
Læs mere
Gennemfør en interessentanalyse
Formålet med interessentanalysen er at finde ud af, hvordan man bedst får alle relevante personer med på at implementere Nationale kliniske retningslinjer.
En interessentanalyse kan være en hurtig øvelse, hvis implementeringsudfordringerne er begrænsede. Den kan for eksempel bestå i at udarbejde en oversigt over alle, der skal informeres, og alle der skal handle anderledes fremover. Interessenter er i princippet alle, der påvirker eller påvirkes af implementeringen. Det gælder også fagpersoner fra andre sektorer, ledere, teknikere og sekretærer.
|
Interessent |
Får nye eller ændrede opgaver |
Skal informeres |
Navn på person - som kan være tovholder på gruppens vegne |
Særlige udfordringer i.f.t. implementering (f.eks. færdigheder, holdninger, tværfagligt samarbejde) |
|
Læger i egen afd. |
||||
|
Sygeplejersker i egen afd. |
||||
|
Diagnostisk enhed |
||||
|
Henvisende læge |
||||
|
Fysioterapeut |
||||
|
Diætist |
||||
|
Praktiserende læge |
||||
|
Kommunal visitator |
||||
|
Administrativt personale |
||||
|
Sekretærer |
||||
|
Patienter & pårørende |
||||
|
… andre |
Interessentanalysen kan være et nyttigt redskab til at vurdere, hvem der skal indgå i arbejdet og på hvilken måde.
Udarbejd en overordnet plan
Forarbejdet med barriereanalyse og interessentanalyse er en hjælp til at udarbejde en egentlig implementeringsplan. En overordnet plan udarbejdes i samarbejde med nøglepersoner fra hver interessentgruppe. Planen gør det muligt at få besluttet en gennemtænkt og realistisk tidsplan.
En implementeringsplan sætter rammerne for arbejdet vedrørende:
Måling: Overordnet tidsplan for basismåling, kadence for de løbende målinger af indikatorer og et tidspunkt hvor der gøres status på implementeringen, jf. de målsætninger som er sat.
Kommunikation: Overordnet plan for kommunikationen med interessenterne. Hvis implementeringen kræver ændringer uden for egen institution, aftales det med nøglepersoner fra de involverede institutioner, hvordan samarbejdet vil foregå. Desuden er det vigtigt, at personalet bliver orienteret om visionen og fremdriften af implementeringen. Brug her de kommunikationskanaler, som i forvejen anvendes, f.eks. personalemøder, interne nyhedsbreve eller periodiske e-mails.
Ændringer: Overordnet plan for konkrete implementeringstiltag med aftaler om hvem, der skal være ansvarlig for hvad og med hvilke deadlines. Der sættes tid af til at evaluere de løbende målinger og justere planen, efterhånden som man får erfaringer under implementeringen. Læs mere herom i afsnittet ”Gennemfør plan”.
Eksempel på en overordnet implementeringsplan - hvor tiden afspejles i den horisontale akse:
Den overordnede plan bliver et nyttigt styringsredskab for projektlederen, når planen omdannes til en milepælsplan, som præciserer, hvad der skal være færdigt hvornår. I milepælsplanen skal man gennemtænke rækkefølge og deadlines for aktiviteter, der sikrer, at projektet når at blive gennemført til aftalt tid. Milepælsplanen tager afsæt i den overordnede implementeringsplans tre hovedindsatsområder:
- Kommunikation.
- Måling.
- Ændringstiltag.
Bryd de tre områder ned i grupper af opgaver, som hænger logisk sammen, som f.eks. ”ajourføre patientinformation”, ”planlægning og afholdelse af informationsmøder for sygeplejersker” eller ”ajourføre interne kliniske guidelines”. Uddeleger ansvaret for disse opgaver til enkeltpersoner i eller uden for implementeringsgruppen med et veldefineret slutpunkt med en deadline. Se mere om milepælsplanlægning eller om projektledelse, for eksempel i ”Aktiv projektledelse”, Andersen mfl.
Det kan være vanskeligt på forhånd at afgøre præcis hvilke implementeringstiltag, der er nødvendige. Derfor må man være indstillet på også at håndtere udfordringer, når de opstår. Det kan desuden vise sig, at planlagte tiltag er virkningsløse i en konkret situation, og at man derfor må forsøge noget andet.
Det kan være spild af tid at planlægge hele projektet i detaljer på et tidligt tidspunkt. Der skal være klare mål for implementeringen, men fasthold fleksibiliteten i PDSA-modellens ånd: Implementering er en iterativ proces, hvor organisationen gradvist bliver klogere på, hvad der virker, og kasserer de tiltag, som ikke fungerer hensigtsmæssigt.
Det kan være nyttigt at udarbejde et groft overslag over det forventelige tidsforbrug hos de forskellige nøglepersoner samtidig med udarbejdelsen af milepælsplanen. Læs mere om tidsestimering.
Tips
- Benyt de mødestrukturer (teammøder, tavlemøder, konferencer) og uddannelsesresurser (uddannelsesafdelingen) som allerede findes til at informere om implementeringen.
- Projekter kan gå i stå på grund af manglende tid hos de, der skal udføre opgaverne. I givet fald overvejes aflastning fra andre opgaver.