Forebyggelsespakker: Det regionale sundhedsvæsen
Alkohol
Samarbejde med det regionale sundhedsvæsen (G)
Kommunen etablerer et samarbejde med almen praksis og sygehuse via sundhedsaftalerne for at sikre en systematisk tidlig opsporing af alkoholproblemer hos patienterne. Patienter med et alkoholproblem henvises til rådgivning eller behandling. Tilsvarende spørges der systematisk til belastning og vanskeligheder hos pårørende og børn, som ved behov henvises til relevant rådgivning.
Inspiration til handling: ”Spørg til alkoholvaner – diagnostik og behandling af alkoholproblemer”14, ”Guide til implementering - Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale”47, ”Børn i familier med alkoholproblemer - gode eksempler på kommunal praksis”16, ”Børn som lever med forældres alkohol-og stofproblemer”48.
Hygiejne
Hygiejnepolitik (G)
Kommunen udarbejder, vedtager og følger løbende op på en hygiejnepolitik som en del af kommunens sundhedspolitik. En hygiejnepolitik anbefales som minimum at omfatte:
- Organiseringen af hygiejne i kommunen og samarbejdsrelationer
- Overordnede mål og ansvarsfordeling
- Prioriterede indsatsområder (målgrupper og arenaer, herunder særligt sårbare borgere)
- Henvisning til generelle infektionshygiejniske retningslinjer
- Forebyggelse og håndtering af spredning af resistente eller særligt alvorlige og smitsomme mikroorganismer fx i samarbejde med den regionale infektionshygiejniske enhed
- Kompetenceudvikling
- Formidling af politikken i kommunen.
Inspiration til handling: Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM), standardsættet for kommuner, fx standard for sygepleje, se www.ikas.dk
Etablering af en hygiejneorganisation (G)
Kommunen etablerer en tværgående hygiejneorganisation med inddragelse af regionen. Store kommuner kan have deres egen organisering af infektionshygiejne, og mindre kommuner kan samarbejde om en fælles organisering. Hygiejneorganisationen styrkes, hvis den organiseres på tværs af forvaltninger og afdelinger.
Inspiration til handling: Inspiration kan søges hos kommuner, der allerede har organiseret infektionshygiejnen26. Se også www.ssi.dk/infektionshygiejne (under ”organisering”, ”primærsektor”).
Samarbejdsaftaler mellem region og kommune (G)
Kommunen indgår en samarbejdsaftale med regionen om hygiejnerådgivning, fx med afsæt i sundhedsaftalerne. En samarbejdsaftale kan indeholde aftale om rådgivning, undervisning og overvågning. En sådan aftale kan understøtte en sammenhængende indsats på tværs af kommuner og understøtte vidensdeling mellem kommuner og regioner.
Inspiration til handling: Inspiration kan søges hos de kommuner, der allerede har lavet samarbejdsaftaler med regionen26.
Lokale retningslinjer for hygiejne på kommunens skoler, institutioner, plejecentre, botilbud mv. (G)
Kommunen udarbejder lokale retningslinjer for kommunens skoler, institutioner, plejecentre og botilbud mv., der kan bruges som værktøj i forhold til at sikre god hygiejne, herunder sikre den nødvendige viden hos medarbejderne om smitteveje, hånd- og uniformshygiejne og generelle infektionshygiejniske retningslinjer.
Inspiration til handling: ”Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om generelle forholdsregler”51, ”Smitsomme sygdomme hos børn og unge. Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler mv.”52, ”Hygiejne i daginstitutioner. Anbefalinger om forebyggelse og sundhedsfremme for børn inden for hygiejne, miljø og sikkerhed”61, ”Vejledning om arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren”34.
Gode fysiske rammer i skoler, institutioner, plejecentre, botilbud mv. (G)
Kommunen etablerer fysiske rammer, der fremmer god hygiejne. Fx bør der være gode og tilstrækkeligt antal håndvaske- og toiletfaciliteter til rådighed, herunder håndvaske med håndfrit armatur, flydende sæbe, håndsprit og engangshåndklæder. Gode rammer kan med fordel indgå i institutionernes handleplaner og bør medtænkes ved renovering og nybygning i samarbejde med den kommunale hygiejneorganisation.
Inspiration til handling: ”Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for nybygning og renovering i sundhedssektoren”62 og ”Hygiejne i daginstitutioner. Anbefalinger om forebyggelse og sundhedsfremme for børn inden for hygiejne, miljø og sikkerhed”61.
Lokal overvågning af udbrud (G)
Kommunen kender til og bidrager til den eksisterende overvågning af anmeldelsespligtige sygdomme. Styrelsen for Patientsikkerhed og Statens Serum Institut registrerer anmeldelserne på henholdsvis lokalt/regionalt plan og nationalt plan, bl.a. for at have opmærksomhed på eventuelle udbrud og behov for intervention. Fødevarestyrelsen og de regionale infektionshygiejniske enheder deltager ligeledes i overvågningen. Meldesystemet for smitsomme sygdomme er under revision og vil fremover komme til at indeholde data om langt flere infektioner, herunder norovirus-infektion (Roskildesyge). Hygiejneorganisationen definerer i samarbejde med ovennævnte parter, hvordan hver enkelt infektion overvåges.
Inspiration til handling: ”Smitsomme sygdomme hos børn og unge. Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v.”52.
Adgang til rådgivning ved infektionsudbrud (G)
Kommunale institutioner har adgang til hygiejnisk rådgivning i kommunen i forbindelse med infektionsudbrud og smitte med resistente eller særligt smitsomme mikroorganismer. Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning, kan kontaktes ved udbrud, enten gennem en repræsentant fra den kommunale hygiejneorganisation eller den kommunale sundhedstjeneste. I mangel på en kommunal hygiejneorganisation kontaktes Styrelsen for Patientsikkerhed direkte fra hjemmeplejen, plejecenteret eller bostedets medarbejdere. I tilfælde af udbrud i dagtilbud og skoler kontaktes sundhedsplejen eller den kommunale sundhedstjeneste, der kontakter Styrelsen for Patientsikkerhed ved behov. Almen praksis informerer patienter om forholdsregler for at undgå smittespredning.
Inspiration til handling: Kommunens egen sundhedsberedskabsplan, ”Smitsomme sygdomme hos børn og unge. Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v.”52, ”Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA”35.
God rengøringsstandard på kommunens skoler, dagtilbud, plejecentre, botilbud mv. (G)
Kommunen sikrer god rengøringsstandard i kommunens institutioner og på kommunale arbejdspladser.
Inspiration til handling: ”Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for rengøring i hospitals-og primærsektoren, herunder dagtilbud og skoler”63.
Implementering af infektionshygiejniske retningslinjer (G)
Hjemmepleje og plejecentre, botilbud mv. arbejder efter Statens Serum Instituts generelle infektionshygiejniske retningslinjer, både i borgerens hjem og på institutioner. Det gælder i arbejdet med ældre, kronisk syge børn, for tidligt fødte børn, misbrugere, hjemløse og borgere med udviklingsforstyrrelser, borgere med multiple funktionsnedsættelser eller psykisk sygdom.
Inspiration til handling: ”Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om generelle forholdsregler i sundhedssektoren”51.
Genbrug af hjælpemidler og udstyr (G)
Kommunen arbejder efter lokale infektionshygiejniske retningslinjer i forbindelse med genbrug af hjælpemidler, fx hospitalssenge, trykaflastende madrasser og kørestole. Retningslinjerne er også vigtige, når det gælder transport, rengøring og desinfektion. Kommunens udstyr, som fx vaske- og opvaskemaskiner, bør opfylde hygiejniske krav, og personalet skal være i stand til at rengøre og desinficere udstyret.
Inspiration til handling: ”Forebyggelse af spredning af MRSA”35, ”Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om generelle forholdsregler i sundhedssektoren”51, ”Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for desinfektion i sundhedssektoren”64. Desuden vurderer Statens Serum Institut, Central Enhed for Infektionshygiejne (CEI), desinfektionsmidler og –metoder. En liste over vurderede produkter med fokus på effekt, allergi, giftighed og skånsomhed over for det, der skal desinficeres, kan findes på www.ssi.dk
Arbejdsdragt i sundheds- og plejesektoren (G)
Personalet på plejecentre, botilbud mv. anvender arbejdsdragt, når personalet undersøger, behandler eller plejer syge eller borgere, og når personalets tøj kan komme i direkte kontakt med borgeren/patienten eller i direkte kontakt med borgerens/patientens udskillelser eller ting, som borgeren/patienten har tæt berøring med, fx sengetøj.
Inspiration til handling: ”Vejledning om arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren”34.
Tilsyn med hygiejne i dagtilbud og skoler (G)
Den kommunale sundhedstjeneste tilbyder vejledning om og tilsyn med sundhedsmæssige forhold, herunder oplysning om hygiejne til daginstitutioner, kommunale dagplejer samt skoler. Styrelsen for Patientsikkerhed kan bistå den kommunale sundhedstjeneste i denne rådgivning, og fører ved behov ligeledes tilsyn med de sundhedsmæssige forhold på dag- og døgninstitutioner.
Inspiration til handling: ”Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge”65, ”Forebyggelsespakke - Indeklima i skoler”66, ”Hygiejne i daginstitutioner. Anbefalinger om forebyggelse og sundhedsfremme for børn inden for hygiejne, miljø og sikkerhed”61.
Inddragelse af forældre og personale i dagtilbud og skoler (G)
Rådgivning om hygiejne til ungdomsuddannelser (U)
Kommunen tilbyder ungdomsuddannelser råd og vejledning til udarbejdelse af hygiejnepolitik og syge-/raskmeldingspolitik. Der kan desuden rådgives med henblik på at reducere smitte ved at opfordre til korrekt og konsekvent håndhygiejne og hoste-etikette. Ved aktuelle aktuelle problematikker, fx kønssygdomme, fnat og lignende, kan kommunen ligeledes tilbyde rådgivning.
Inspiration til handling: ”Forebyggelsespakke - Seksuel sundhed”67.
Rådgivning om fysiske rammer i dagtilbud og skoler (G)
Den kommunale sundhedstjeneste rådgiver, ofte i samarbejde med teknisk forvaltning, løbende om gode fysiske rammer, herunder indeklima, rengøring og udluftning i skoler og dagtilbud. Ved nybyggeri og renovering rådgiver teknisk forvaltning, ofte i samarbejde med den kommunale sundhedstjeneste, om gode fysiske rammer.
Inspiration til handling: ”Forebyggelsespakke - Indeklima i skoler”66, ”Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for nybygning og renovering i sundhedssektoren”62, ”Smitsomme sygdomme hos børn og unge. Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v.”52 samt Arbejdstilsynets regler for nybygning og renovering, se www.amid.dk.
Information til borgerne om håndhygiejne, raskmelding mv. (G)
Kommunen sikrer løbende, at borgerne informeres om håndhygiejnens betydning for smittespredning og om hensigtsmæssig syge- og raskmelding ved smitsom sygdom via lokale opmærksomhedsskabende aktiviteter. Fx ved at støtte op om nationale initiativer som den landsdækkende hygiejneuge, uge 38 og den årlige skoletoiletdag. Almen praksis kan med fordel inddrages i forebyggelse af smittespredning blandt patienter, bl.a. ved at oplyse om håndhygiejnens betydning for forebyggelse af smittespredning.
Inspiration til handling: Rådet for Bedre Hygiejne: www.bedrehygiejne.dk
Undervisning af børn og unge i håndhygiejne (G)
Kommunen sikrer, at børn i dagtilbud og skoler løbende får tilbud om undervisning i korrekt håndhygiejne og forebyggelse af infektioner. Indsatsen kan med fordel følges op af årlig egenkontrol.
Inspiration til handling: Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab”68. Se desuden www.e-bug.eu, der er et undervisningsmateriale til skolernes mellem- og udskolingstrin om mikroorganismer, hygiejne og brug af antibiotika.
Ældre informeres om god hygiejne, herunder influenzavaccination, ved forebyggende hjemmebesøg (G)
Kommunen informerer ældre borgere om god hygiejne, herunder det gratis influenzavaccinations tilbud, fx ved forebyggende hjemmebesøg.
Inspiration til handling: www.influenzakampagne.dk
Overvægt
Forebyggelse af overvægt blandt ældre på plejecentre, i hjemmeplejen og i hjemmesygeplejen (G)
Medarbejdere på plejecentre, i hjemmeplejen og i hjemmesygeplejen medvirker til at forebygge overvægt blandt ældre, fx ved at understøtte sundere mad, øge det fysiske aktivitetsniveau samt skabe kultur og omgivelser, der fremmer sunde madvaner og fysisk aktivitet. Ledelsen støtter medarbejderne i arbejdet med sundhedsfremme, fx gennem kompetenceudvikling. De ældre kan med fordel inddrages i det sundhedsfremmende arbejde.
Inspiration til handling: ”Forebyggelsespakke – Mad & måltider”1, ”Forebyggelsespakke – Fysisk aktivitet”2, ”Forebyggelse på ældreområdet. Håndbog til kommunerne”83, ”National handlingsplan for måltider og ernæring til ældre i hjemmeplejen og plejeboligen”22 og ”Råd om mad når du er over 65 år – supplement til De officielle Kostråd”84.
Tilbud til skolebørn med moderat overvægt (G)
Kommunen tilbyder indsatser til skolebørn med moderat overvægt. Indsatsen inddrager familien og omfatter mad og måltider, fysisk aktivitet og støtte til adfærdsændring samt en vurdering af barnets psykosociale situation. Ved behov henvises til udredning i almen praksis. Der sker en løbende gensidig orientering mellem almen praksis, sundhedsplejen og eventuelle andre relevante aktører, fx frivillige foreninger. For nogle børn kan det være relevant at inddrage socialforvaltningen, men overvægt alene er ikke tilstrækkelig grund til underretning. Ved overgang fra en aktør til en anden tilstræbes en koordineret og sammenhængende indsats, som fx samarbejde mellem kommunen og Julemærkehjemmene i forbindelse med ophold på Julemærkehjem.
Inspiration til handling: ”Opsporing af overvægt og tidlig indsats for børn og unge i skolealderen. Vejledning til skolesundhedstjenesten”11, ”Skolesundhedsarbejde - håndbog til sundhedspersonale”18 og ”Sammenfattende evaluering af projekterne i satspuljen: ”Kommunens plan mod overvægt blandt børn og unge”94, ”Forebyggelsespakke – Mad & måltider”1, ”Forebyggelsespakke – Fysisk aktivitet”2, ”Forebyggelsespakke – Mental sundhed”3, ”Kortlægning af livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt i regioner og kommuner”97,”Evaluering af satspuljen Forebyggende indsatser for overvægtige børn og unge. Kommunale modelprojekter”98, ”Satspuljeindsatser for børn og unge med overvægt”99 og ”Evaluering af satspuljen Forebyggende indsatser for overvægtige børn og unge. Projekt ”Øget udbytte” på Julemærkehjemmene”100, hvori indgår model for samarbejdet med Julemærkehjemmene.
Tilbud til unge (16-18 år) med moderat overvægt (U)
Kommunen tilbyder opfølgende indsats til unge med moderat overvægt opsporet på udskolingstrinnet eller i forbindelse med udskolingsundersøgelsen, eller som er henvist af andre sundhedsprofessionelle, omsorgspersoner eller fx Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU-vejledere). Indsatsen involverer aktivt den unge, inddrager familien og omfatter mad og måltider, fysisk aktivitet og støtte til adfærdsændring samt en vurdering af den unges psykosociale situation. Ved behov henvises til udredning i almen praksis, herunder ved mistanke om en spiseforstyrrelse. Der sker en løbende gensidig orientering mellem almen praksis, sundhedsplejen og eventuelle andre relevante aktører, fx sundhedscentre og frivillige foreninger. I nogle tilfælde kan det være relevant at inddrage socialforvaltningen, men overvægt alene er ikke tilstrækkelig grund til underretning11. Ved overgang fra en aktør til en anden tilstræbes en koordineret og sammenhængende indsats.
Inspiration til handling: ”Sammenfattende evaluering af projekterne i satspuljen: Kommunens plan mod overvægt blandt børn og unge”96, ”Kortlægning af livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt i regioner og kommuner”97, ”Forebyggelsespakke – Mad & måltider”1, ”Forebyggelsespakke – Fysisk aktivitet”2 og ”Forebyggelsespakke – Mental sundhed”3.
Tilbud til børn med trivselsproblemer relateret til overvægt (G)
Kommunen sikrer den nødvendige hjælp til børn og skoleklasser, der har trivselsproblemer, og som oplever drilleri og mobning i klassen pga. overvægt. Indsatsen iværksættes i et koordineret samarbejde mellem pædagoger, lærere, forældre og sundhedsplejen samt andre relevante aktører og integreres i kommunens generelle tilbud til børn, der bliver mobbet.
Inspiration til handling: Anbefalingerne i ”Forebyggelsespakke – Mental sundhed”3.
Rådgivning om forebyggelse af vægtøgning i forbindelse med rygestop (G)
Rådgivning om forebyggelse af overvægt indgår i kommunens rygestoptilbud.
Inspiration til handling: ”Hold vægten efter dit rygestop”101, ”Hvordan taler man om vægtbekymring ved rygestop – en guide til rygestopinstruktører”102 og ”Forebyggelsespakke – Tobak”103.
Tilbud til voksne med moderat overvægt, primært efter henvisning (G)
Kommunen har et forebyggelsestilbud til voksne med moderat overvægt, som ønsker at tabe sig. Tilbuddet retter sig primært mod borgere, hvor den praktiserende læge eller sygehuset vurderer, at der vil være et sundhedsmæssigt udbytte af et vægttab, og hvor en eventuel spiseforstyrrelse er udelukket. Indsatsen inddrager aktivt borgeren og omfatter mad og måltider, fysisk aktivitet og støtte til adfærdsændring samt en vurdering af psykosociale forhold. Kommunen sikrer, at tilbuddene også tilgodeser specifikke målgrupper, som kvinder, der har udviklet overvægt i forbindelse med graviditet, voksne med anden etnisk baggrund end dansk fra visse lande, borgere med psykisk sygdom og borgere med psykiske eller fysiske funktionsnedsættelser.
Inspiration til handling: ”Slutevaluering af satspuljen: ”Vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne”104, ”Små skridt til vægttab – der holder”105, ”10 veje til vægttab”106, www.diaetist.dk, www.altomkost.dk, ”Kortlægning af livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt i regioner og kommuner”97, ”Forebyggelsespakke – Mad & måltider”1, ”Forebyggelsespakke – Fysisk aktivitet”2 og ”Forebyggelsespakke – Mental sundhed”3.
Vejledning om vægt ved forebyggende hjemmebesøg til ældre (G)
Ved de forebyggende hjemmebesøg til ældre vejledes der om den sundhedsmæssige betydning af normalvægt i forbindelse med vejledning om sunde mad- og måltidsvaner og fysisk aktivitet. Den ældre tilbydes vejning ved hvert forebyggende hjemmebesøg. Ved behov henvises til almen praksis.
Inspiration til handling: ”Forebyggelsespakke – Mad & måltider”1, ”Forebyggelsespakke – Fysisk aktivitet”2, ”Adipositas – sygdom, behandling og organisation”6, ”Værktøjer til tidlig opsporing af sygdomstegn, nedsat funktionsevne og underernæring – sammenfatning af anbefalinger”107, ”Opsporing af ældre i særlig risiko for nedsat funktionsevne. En guide til kommuner vedrørende forebyggende hjemmebesøg”108 og ”Råd om mad når du er over 65 år – supplement til De officielle Kostråd”84.
Vejledning om vægt ved hjemmesygeplejens besøg i hjemmet (U)
Ved hjemmesygeplejerskens besøg i hjemmet hos ældre vejledes der om den sundhedsmæssige betydning af normalvægt og sunde mad- og måltidsvaner samt fysisk aktivitet. Den ældre tilbydes vejning ved visitation og minimum én gang om måneden, dog hyppigere ved sygdom. Ved behov henvises til almen praksis.
Inspiration til handling: ”Forebyggelsespakke – Mad & måltider”1, ”Forebyggelsespakke – Fysisk aktivitet”2, ”Adipositas – sygdom, behandling og organisation”6, ”Værktøjer til tidlig opsporing af sygdomstegn, nedsat funktionsevne og underernæring – sammenfatning af anbefalinger”106 og ”Råd om mad når du er over 65 år – supplement til De officielle Kostråd”84.
Opsporing af førskolebørn med overvægt eller risiko for udvikling af overvægt (G)
Sundhedsplejersken identificerer børn med overvægt eller børn med øget risiko for at udvikle overvægt ved besøg i hjemmet i barnets første leveår og eventuelle besøg i småbarnsalderen. Ved identifikation af et barn med overvægt sikres et samarbejde mellem sundhedsplejersken, familien og den praktiserende læge. Ansatte i dagtilbud og den kommunale tandpleje og praktiserende tandlæger, der behandler børn, medvirker også til tidlig opsporing af børn med overvægt (uden dog at foretage målinger af barnet) i samarbejde med sundhedsplejen.
Inspiration til handling: ”Monitorering af vækst hos 0-5-årige børn. Vejledning til sundhedsplejersker og praktiserende læger”10 og ”Opsporing og behandling af overvægt hos førskolebørn”95.
Sundhedsundervisning i skolen (G)
Kommunens skoler inddrager vægt, herunder bevarelse af normalvægten, sunde mad-, måltids- og fysisk aktivitetsvaner, kropsopfattelse og -forskellighed samt trivsel i sundhedsundervisningen. Skolen kan med fordel inddrage sundhedsplejen både som sundhedsfaglig ekspert og som igangsætter af sundhedsfremmende processer.
Inspiration til handling: ”Fælles Mål for sundheds- og seksualundervisningen og familiekundskab”109, ”Fælles Mål for idræt”110, ”Fælles Mål for madkundskab”111 og ”Skolesundhedsarbejde – håndbog til sundhedspersonale”18.
Samarbejde om sundhed på ungdomsuddannelser (U)
Kommunen etablerer et samarbejde med ungdomsuddannelser i kommunen med henblik på at udvikle en sundhedssamtale for de unge, når de starter på en ungdomsuddannelse. Denne opgave kan fx gennemføres i samarbejde med sundhedsplejen og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU-vejledere) i kommunen.
Inspiration til handling: ”Sunde erhvervsskoler”112, ”Kortlægning af sundhedstiltag på erhvervsuddannelser i Danmark – anbefalinger til det fremadrettede sundhedsarbejde”113, ”Danske erhvervsskolers sundhedsfremmende indsatser og implementeringskapacitet”114 og ”Motiver til og barrierer for at arbejde med sundhedsfremmende initiativer på erhvervsskoler”115.
Oversigt over tilbud til børn og voksne med moderat overvægt (G)
Kommunen har en let tilgængelig oversigt over kommunale og evt. regionale tilbud til børn, unge og voksne med moderat overvægt, der både kan anvendes af borgere og fagpersoner. Oversigten kan indeholde henvisningskriterier og fx vises på kommunens hjemmeside, i sundhedscentret, på kommunale arbejdspladser, på relevante sundhedsportaler, som fx Sundhedstilbud (SOFT-portalen) på www.sundhed.dk116 og via apoteket.
Inspiration til handling: ”Kortlægning af livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt i regioner og kommuner”97 og ”Sundhedstilbud”116.
Opsporing af skolebørn med overvægt eller risiko for udvikling af overvægt (G)
Sundhedsplejen identificerer børn og unge med overvægt eller børn med øget risiko for overvægt ved ind- og udskolingsundersøgelserne samt ved funktionsundersøgelserne i 1. klasse og midt i skoleforløbet. Den kommunale tandpleje og praktiserende tandlæger, der behandler børn, kan understøtte opsporingen (uden dog at foretage målinger af barnet). Ved identifikation af et barn eller en ung med overvægt inddrages familien med henblik på det videre forløb. Sundhedsplejersken tilbyder relevant opfølgning og vurderer, om der er behov for at involvere almen praksis.
Inspiration til handling: ”Opsporing af overvægt og tidlig indsats for børn og unge i skolealderen. Vejledning til skolesundhedstjenesten”11.
Opsporing af voksne med overvægt eller risiko for udvikling af overvægt (G)
Inspiration til handling: ”Opsporing og behandling af overvægt hos voksne”9.kst i felt]
Opsporing af børn og voksne med overvægt eller risiko for udvikling af overvægt på botilbud og samværs- og aktivitetstilbud (G)
Inspiration til handling: ”Opsporing og behandling af overvægt hos førskolebørn”95, ”Opsporing af overvægt og tidlig indsats for børn og unge i skolealderen. Vejledning til skolesundhedstjenesten”11og ”Opsporing og behandling af overvægt hos voksne”9.i felt]
Opsporing af ældre med overvægt eller i risiko for udvikling af overvægt ved forebyggende hjemmebesøg (G)
Inspiration til handling: ”Værktøjer til tidlig opsporing af sygdomstegn, nedsat fysisk funktionsniveau og underernæring – sammenfatning af anbefalinger”107, ”Opsporing af ældre i særlig risiko for nedsat funktionsevne. En guide til kommuner vedrørende forebyggende hjemmebesøg”108 og ”Adipositas – sygdom, behandling og organisation”6.t i felt]
Opsporing af ældre med overvægt eller i risiko for udvikling af overvægt på plejecentre, i hjemmeplejen og i hjemmesygeplejen (G)
Inspiration til handling: ”Forebyggelse på ældreområdet. Håndbog til kommunerne”83.
Seksuel sundhed
Information til borgere med kroniske sygdomme (G)
Klamydiaopsporing (U)
Kommunen planlægger i samarbejde med regionen særlige indsatser med henblik på at opspore, teste og behandle borgere, der er smittede med klamydia. I den forbindelse viser erfaringer, at hjemmeprøvetagning via internettet har økonomiske fordele og resulterer i, at man får fat i flere smittede. Indsatsen kan indgå i sundhedsaftalen mellem kommune og region. Sundhedsstyrelsen anbefaler brug af hjemmeprøvetagningstests, hvor man selv tager en prøve (urin fra mænd, en podning fra skeden fra kvinder) og sender til test ved et laboratorium. Der findes også hjemmetests, hvor man selv undersøger prøven i hjemmet. Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke disse hjemmetests da de vurderes at være for upræcise.
Stoffer
Samarbejde om stofforebyggelse i festmiljøer (G)
Kommunen etablerer en forebyggende indsats i festmiljøer. I et fast samarbejdsforum med de involverede aktører (kommune, politi, bevillingsindehavere, SSP, ungdomsuddannelsesinstitutioner, foreninger mv.) indgås aftaler om ansvarlig udskænkning. Et fokus i indsatsen er reduktion af tilgængeligheden af stoffer og håndtering af stofrelaterede situationer i nattelivet.
Inspiration til handling: ”Forebyggelse i nattelivet”55, ”Ansvarlig udskænkning”4, ”Forebyggelse i festmiljøer – om alkohol og stoffer”5, ”Unge i byen”14, erfaringer fra ”STAD-projektet”15, ”Trygt natteliv”63 og forebyggelsespakken om alkohol. I EU regi har projektet Club Health67 en lignende tilgang.
Stofforebyggelse i udsatte boligområder (U)
Kommunen etablerer en stofforebyggende indsats i boligområder, hvor sociale problemer og stoffer er særligt udbredte. Den stofforebyggende indsats tænkes sammen med den kriminalitetsforebyggende indsats samt sociale indsatser i lokalområdet. Indsatsen kan involvere både private og offentlige aktører, fx idrætsforeninger, gadeplansmedarbejdere, politi, SSP og boligforeninger.
Inspiration til handling: ”Vejledning for modelkommunerne i Narkoen ud af byen”2, ”Rusmiddelforebyggelse i praksis. Eksempler fra 14 kommuners arbejde med Narkoen ud af byen”3, ”Effektfulde indsatser i boligområder til forebyggelse af kriminalitet”66.
Støtteindsats til familie og pårørende til unge med stofbrug (G)
Kommunen etablerer en støtteindsats til børn og unge i familier, hvor forældrene har stofproblemer. Tilbuddet skal ses i sammenhæng med tilsvarende indsatser for børn og unge i familier med alkoholproblemer samt andre sociale indsatser til udsatte familier, fx familier med forældre med psykiske lidelser.
Inspiration til handling: ”Børn som lever med forældres alkohol- og stofproblemer”34, ”Børn i familier med alkoholproblemer – gode eksempler på kommunal praksis”35, ”En børnehavefe, en skolealf – og anden støtte til børn fra familier med alkoholproblemer”36, ”Når forældre har alkoholproblemer – pædagogisk støtte til børn i dagtilbud”37, ”Den nødvendige samtale – når samtalen handler om alkohol og barnets trivsel”38, ”Sårbare børn. Børn, forældre og rusmiddelproblemer”48.
Rådgivning til forældre til teenagere (U)
Kommunen etablerer tilbud om rådgivning målrettet forældre til teenagere med henblik på at styrke relationen mellem den unge og forældrene, støtte forældrene i deres position som rollemodeller, tale med den unge om rusmidler samt håndtere mistanke om brug af rusmidler, herunder kende til tegn på brug af rusmidler. Tilbuddet tænkes sammen med anbefalingen vedr. forældremøder og forældreinddragelse. Tilbuddet bør ses i relation til tilbud om forældreuddannelse til småbørnsforældre, da der er god dokumentation for tidlig styrkelse af forældre/barn relationen mv. – også i relation til stofforebyggelse på sigt. Se forebyggelsespakken om mental sundhed.
Inspiration til handling: ”International Standsards on Drug Use Prevention”1, ”Til forældre på ungdomsuddannelser: Hjælp din teenager – med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer”24, ”Til forældre med børn i grundskolen: Dit barns festkultur – sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer”26, ”Rusmiddelguide. For forældre til teenagere”52, ”Viden og dialogredskaber om cannabis for forældre til teenagere”85. Læs mere om forældregrupper hos U-turn91 og hos Unge og Rusmidler92 samt webbaseret rådgivning af forældre og øvrige pårørende hos Netstof90 og Helsingung89.
Forældremøder og inddragelse af forældre (G)
Forældre til børn og unge i grundskolen inddrages ved forældremøder med henblik på at skabe dialog om stoffer og forældreaftaler i klasserne. Møderne kan fx omhandle: Udskydelse af alkoholdebut (som virker forebyggende i forhold til stofbrug), håndtering af fester, tegn på stofbrug, dialog med den unge om stoffer, og hvordan man håndterer brug af stoffer.
Inspiration til handling: ”For forældre om hash”12, ”Snifning og unge”13, ”Stoffer – hvordan virker de, og hvordan ser de ud”17, ”Til forældre med børn i grundskolen: Dit barns festkultur – sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer”26, ”Til grundskolens lærere, ledelse og skolebestyrelse: Sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer”27, ”Rusmiddelguide. For forældre til teenagere”52, ”Inspirationsmateriale til forældremøder om alkohol”88, ”Viden og dialogredskaber om cannabis for forældre til teenagere”85, ”Information om stoffer til unge”84.
Tobak
Forebyggende undervisning om rygning for grundskolens ældste klassetrin (G)
Kommunen sikrer, at der gennemføres forebyggende undervisning om tobak og rygning i kommunens skoler i 7.-9. klasse. Undervisningen kan med fordel kombineres med røgfri skoletid samt forældreinvolvering. Fokus bør være på rygning, men kan udvides til at inkludere temaerne e-cigaretter, røgfri tobak (snus og tyggetobak) og vandpibe.
Inspiration til handling: Undervisningsmateriale fra Kræftens Bekæmpelse www.op-i-roeg.dk, tobaksforebyggelsesprogram fra Kræftens Bekæmpelse www.xit-web.dk, undervisningsmateriale fra Lungeforeningen www.livilungerne.dk, Forebyggelses Karavanen – eksempel fra Køge Kommune72.
Forældremøder og inddragelse af forældre (G)
Forældre til elever i 6.-10. klasse inddrages ved forældremøde én gang årligt med henblik på at skabe dialog om tobak og lave forældreaftaler i klasserne. Møderne kan fx omhandle: Håndtering af fester, tegn på rygning, dialog om rygning, og hvordan man som forældre håndterer rygning. E-cigaretter og røgfri tobak (snus og tyggetobak) sidestilles med rygning i dialogen med forældrene.
Inspiration til handling: ”Til forældre med børn i grundskolen: Dit barns festkultur – sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer”73, ”Til grundskolens lærere, ledelse og skolebestyrelse: Sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer”74, ”Ringstedforsøget – Livsstil og forebyggelse i lokalsamfundet”75, ”Aarhus Eksperimentet. Social pejling og social kapital – inspirationskatalog”76, website målrettet forældre til teenagere www.snakomtobak.dk, website målrettet forældre til teenagere www.butwhysmoke.dk
Udskolingssamtale om tobak og henvisning til rygestoptilbud (G)
Den kommunale sundhedstjeneste inkluderer systematisk rygning i udskolingssamtalen i folkeskolens afgangsklasser. Alle elever, der ryger, modtager et tilbud om hjælp til rygestop.
Inspiration til handling: ”Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge”77, www.xhale.dk
Samtale om tobak ved sundhedsplejerskens hjemmebesøg i barnets første leveår (G)
Sundhedsplejersken drøfter forældres evt. rygning og barnets udsættelse for tobaksforurenet luft ved hjemmebesøg og andre kontakter med familier med spæd- og småbørn. Sundhedsplejersken henviser til rygestoptilbud i kommunen eller til et af de nationale rygestoptilbud.
Inspiration til handling: ”Ren luft til ungerne”78, ”Rygestopguiden”79, ”Røgfri graviditet”80 www.røgfribaby.dk