Forebyggelsespakker: Alle kommunens borgere
Alkohol
Støtteindsats til børn og unge i familier med alkoholproblemer (G)
Kommunen etablerer en støtteindsats til børn og unge i familier med alkoholproblemer. Indsatsen skal tilpasses det enkelte barn eller unges behov, og der skal være mulighed for både individuelle og gruppebaserede indsatser. Tilbuddet skal ses i sammenhæng med tilsvarende indsatser for børn og unge i familier med stofproblemer samt andre sociale indsatser til sårbare børn og unge.
Inspiration til handling: ”Børn som lever med forældres alkohol- og stofproblemer”48, ”Børn i familier med alkoholproblemer – gode eksempler på kommunal praksis”16, ”En børnehavefe, en skolealf – og anden støtte til børn fra familier med alkoholproblemer”28, ”Når forældre har alkoholproblemer – pædagogisk støtte til børn i dagtilbud”29, ”Den nødvendige samtale – når samtalen handler om alkohol og barnets trivsel”27, ”Sårbare børn. Børn, forældre og rusmiddelproblemer”49, ”Når mor og far drikker – 8 faktablade”23.
Handlevejledninger ved bekymring om alkoholproblemer i familier (G)
Kommunen udarbejder handlevejledninger til medarbejdere med borgerkontakt til brug ved tidlig opsporing, når der opleves bekymring eller mistanke om alkoholproblemer i familier. Handlevejledningen kan indeholde oplysning om muligheder for rådgivning og behandling i kommunen og om underretninger i familier med alkoholproblemer samt guide til opsporende samtale om alkohol. Handlevejledningen til skoler, daginstitutioner, sundhedspleje mv. bør indeholde vejledning til underretning samt beskrive, hvordan institutionen kan støtte børn, der belastes af forældres brug af alkohol.
Inspiration til handling: ”Alkoholpolitiske handleplaner – en håndbog for kommuner”31, ”Spørg til alkohol – det kan gøre en forskel”14, ”Den nødvendige samtale – når samtalen handler om alkohol og barnets trivsel”27, ”Hvad gør du, når din klient drikker? Til sagsbehandlere i socialforvaltningerne”68, ”Handlevejledning til Sagsbehandlere i Voksenforvaltningen vedr. Klienter med alkoholmisbrug”32, Handlevejledning til Sagsbehandlere i Børneforvaltningen vedr. Klienter med alkoholmisbrug”33, ”Børn som lever med forældres alkohol- og stofproblemer”48, ”Børn i familier med alkoholproblemer – gode eksempler på kommunal praksis”16, ”En børnehavefe, en skolealf – og anden støtte til børn fra familier med alkoholproblemer”28, ”Når forældre har alkoholproblemer – pædagogisk støtte til børn i dagtilbud”29, ”Sårbare børn. Børn, forældre og rusmiddelproblemer”49.
Fysisk aktivitet
Samarbejde om fremme af fysisk aktivitet på tværs af forvaltningsområder (G)
Borgernes muligheder for at være fysisk aktive i hverdagen er i høj grad bestemt af en række forhold, som går på tværs af forvaltninger. Det gælder fx byplanlægning, infrastruktur, adgang til idrætsfaciliteter, fysiske rammer i dagtilbud og skoler, dagtilbud og skolers arbejde med bevægelse og fysisk aktivitet, tilbud i de lokale idrætsforeninger og kommunale arbejdspladsers fokus på fysisk aktivitet. Det anbefales, at der samarbejdes på tværs af kommunens forvaltninger om fremme af fysisk aktivitet blandt kommunens borgere.
Inspiration til handling: ”Sundhed på tværs”21.
Infrastruktur der fremmer aktiv transport (G)
Kommunen planlægger og videreudvikler den lokale infrastruktur, så den fremmer gang og cykling. Det kan fx ske ved at vedtage lokalplaner og gennemføre anlægsprojekter med målet om at skabe et sammenhængende cykelsti- og fodgængernetværk. Sikkerhed, tryghed, hurtighed, æstetik, fremkommelighed og fx god skiltning, er væsentligt at have fokus på, når kommunen forbedrer cykelinfrastrukturen. Løbende vedligehold og snerydning samt saltning i vinterhalvåret bidrager desuden til, at cyklister og fodgængere har sikre og bekvemme transportforhold.
Inspiration til handling: “Towards More Physical Activity in Cities. Transforming public spaces to promote physical activity – a key contributor to achieving the Sustainable Development Goals in Europe”22. WHO har udviklet et sundhedsøkonomisk vurderingsværktøj kaldet HEAT24, som estimerer værdien af forebyggelse af for tidlig død ved regelmæssig gang og cykling. HEAT kan bruges af transport- og byplanlæggere til fx at vurdere helbredsgevinsterne lokalt.
Let adgang til udearealer, der indbyder til fysisk aktivitet (G)
Kommunen sikrer let og lige adgang til trygge og indbydende rekreative arealer, legepladser og andre bevægelsesvenlige udearealer for alle borgere. For at styrke brugen af områderne anbefales det, at kommunen laver en strategi for øget anvendelse af både eksisterende og nye offentlige udearealer, hvor adgangen og brugen for fysisk inaktive borgere styrkes.
Hygiejne
Hygiejnepolitik (G)
Kommunen udarbejder, vedtager og følger løbende op på en hygiejnepolitik som en del af kommunens sundhedspolitik. En hygiejnepolitik anbefales som minimum at omfatte:
- Organisering af hygiejne i kommunen og samarbejdsrelationer
- Overordnede mål og ansvarsfordeling
- Prioriterede indsatsområder (målgrupper og arenaer, herunder særligt sårbare borgere)
- Henvisning til generelle infektionshygiejniske retningslinjer
- Forebyggelse og håndtering af spredning af resistente eller særligt alvorlige og smitsomme mikroorganismer fx i samarbejde med den regionale infektionshygiejniske enhed
- Kompetenceudvikling
- Formidling af politikken i kommunen
Inspiration til handling: Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM). Standardsættet for kommuner, fx standard for sygeplejer, se www.ikas.dk
Etablering af en hygiejneorganisation (G)
Kommunen etablerer en tværgående hygiejneorganisation med inddragelse af regionen. Store kommuner kan have deres egen organisering af infektionshygiejne, og mindre kommuner kan samarbejde om en fælles organisering. Hygiejneorganisationen styrkes, hvis den organiseres på tværs af forvaltninger og afdelinger
Inspiration til handling: Inspiration kan søges hos kommuner, der allerede har organiseret infektionshygiejnen.26 Se også www.ssi.dk/infektionshygiejne (under "organisering", "primærsektor").
Samarbejdsaftaler mellem region og kommune (G)
Kommunen indgår en samarbejdsaftale med regionen om hygiejnerådgivning, fx med afsæt i sundhedsaftalerne. En samarbejdsaftale kan indeholde aftale om rådgivning, undervisning og overvågning. En sådan aftale kan understøtte en sammenhængende indsats på tværs af kommuner og understøtte vidensdeling mellem kommuner og regioner.
Inspiration til handling: Inspiration kan søges hos de kommuner, der allerede har lavet samarbejdsaftaler med regionen26.
Lokal overvågning af udbrud (G)
Kommunen kender til og bidrager til den eksisterende overvågning af anmeldelsespligtige sygdomme. Styrelsen for Patientsikkerhed og Statens Serum Institut registrerer anmeldelserne på henholdsvis lokalt/regionalt plan og nationalt plant, bl.a. for at have opmærksomhed på eventuelle udbrud og behov for intervention. Fødevarestyrelsen og de regionale infektionshygiejniske enheder deltager ligeledes i overvågningen. Meldesystemet for smitsomme sygdomme er under revision og vil fremover komme til at indeholde data om langt flere infektioner, herunder norovirus-infektion (Roskildesyge). Hygiejneorganisationen definerer i samarbejde med ovennævnte parter, hvordan hver enkelt infektion overvåges.
Inspiration til handling: "Smitsomme sygdomme hos børn og unge. Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v."52.
Genbrug af hjælpemidler og udstyr (G)
Kommunen arbejder efter lokale infektionshygiejniske retningslinjer i forbindelse med genbrug af hjælpemidler, fx hospitalssenge, trykaflastende madrasser og kørestole. Retningslinjerne er også vigtige, når det gælder transport, rengøring og desinfektion. Kommunens udstyr, som fx vaske- og opvaskemaskiner, bør opfylde hygiejniske krav, og personalet skal være i stand til at rengøre og desinficere udstyret.
Inspiration til handling: ”Forebyggelse af spredning af MRSA”35, ”Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om generelle forholdsregler i sundhedssektoren”51, ”Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for desinfektion i sundhedssektoren”64. Desuden vurderer Statens Serum Institut, Central Enhed for Infektionshygiejne (CEI), desinfektionsmidler og –metoder. En liste over vurderede produkter med fokus på effekt, allergi, giftighed og skånsomhed over for det, der skal desinficeres, kan findes på www.ssi.dk
Mad og måltider
Handleplaner for mad og måltider i dagtilbud med eller uden frokostordning (G)
Daginstitutionen eller dagplejen udarbejder lokale handleplaner for mad og måltider. I de tilfælde, hvor madordningen i en daginstitution omfatter frokostordning, er det et krav, at det skal være et sundt frokostmåltid. Handleplanen for dagtilbud med frokostordning skal omfatte:
- Tilbud om frokost, der følger kostanbefalingerne
For dagtilbud uden frokostordning samt for dagpleje kan det være et fokusområde. Andre fokusområder i handleplanerne kan være:
- Tilbud om mad og drikkevarer, der følger kostanbefalingerne, til dagens øvrige måltider
- Adgang til frisk koldt drikkevand
- Tværfagligt samarbejde mellem ledelse, pædagogisk personale og eventuelle madprofessionelle om at koble mad og måltider til de pædagogiske læreplaner
- Fremme af børns viden om og glæde ved smag og sunde måltider
- Inddragelse af børn i at skabe et godt spisemiljø og i konkrete pædagogiske aktiviteter vedrørende mad og måltider
- Inddragelse af forældre og forældrebestyrelser i de valgte fokusområder
- Brug af Måltidsmærket i daginstitutioner71.
Inspiration til handling: ”Guide til sundere mad i daginstitutionen”71, ”Rammer om det gode måltid. Guide til daginstitutionen”72, www.måltidsmærket.dk73, ”Mad i dagplejen”74, www.økologisk-spisemærke.dk75, ” Madleg - inspiration til børns maddannelse og måltidskultur”76, ”Den Nationale Kosthåndbog”67, ”Mad til små - fra mælk til familiens mad”69 og ”Anbefalinger for den danske institutionskost”8.
Handleplaner for mad og måltider i skoler og fritidsordninger (G)
Kommunen, skolen eller fritidsordningen udarbejder lokale handleplaner for mad og måltider. Fokusområder i handleplanerne kan være:
- Udbud af mad og drikkevarer, der følger kostanbefalingerne
- Adgang til frisk koldt drikkevand
- Skemalægning af dagens måltider, så der afsættes tilstrækkelig tid, gerne 30 minutter, til frokost Inddragelse af elever i at skabe et godt spisemiljø
- At gøre måltidet til et fælles projekt, hvor ledere, lærere, pædagoger, madprofessionelle, elever, forældre og forældrebestyrelser samarbejder om at skabe en måltidskultur baseret på fælles værdier
- Brug af Måltidsmærket i en eventuel skolebod eller kantine77.
Inspiration til handling: ”Fødevarestyrelsens guide - til sundere mad i skolen”77, www.måltidsmærket.dk73, www.økologisk-spisemærke.dk75, ”Fem råd om måltidet”78, ”Den Nationale Kosthåndbog”67, ”Anbefalinger for den danske institutionskost”8, ”Fælles Mål for madkundskab”79 og ”Fælles Mål for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab”80.
Etablering af madordninger i skoler og fritidsordninger (U)
Kommunen, skolen eller fritidsordningen indfører frivillige madordninger og udarbejder lokale handleplaner for mad og måltider. Fokusområder i handleplanerne kan være:
- Tilbud om mad og drikkevarer, der følger kostanbefalingerne
- Forankring af madordningen på skolen eller i fritidsordningen, så ledere, lærere, pædagoger, madprofessionelle, elever, forældre og forældrebestyrelser føler ejerskab og er med til at sikre, at ordningen bruges
- At madordningen indgår i den pædagogiske praksis og undervisning om sundhed på skolerne
- Brug af Måltidsmærket i madordningen77.
Inspiration til handling: ” Fødevarestyrelsens guide - til sundere mad i skolen”77, www.måltidsmærket.dk73, www.økologisk-spisemærke.dk75, ”Den Nationale Kosthåndbog”67 og ”Anbefalinger for den danske institutionskost”8.
Mental sundhed
Bruge naturen som mental sundhedsfremmende arena (U)
Kommunen anvender naturen som arena for det mentalt sundhedsfremmende arbejde. Fx ved indsatser i naturen med fokus på involverende deltagelse og etablering af sociale relationer og fællesskaber mellem borgere. Mental sundhed kan også være et fokuspunkt i byplanlægningen, så parker og byrum planlægges og udvikles med henblik på let adgang til indbydende natur og grønne områder og med særlig fokus på udsatte områder. Der kan tages udgangspunkt i den aktuelle viden om, hvordan ophold i natur og uderum påvirker den mentale sundhed samt hvilke krav, det stiller til karakteristika og kvaliteten af uderum35, 36.
Inspiration til handling: ”Naturens rige: Naturen som arena for mental sundhedsfremme på tværs i kommunerne”37.
Understøtte nationale partnerskaber og landsindsatser (G)
Kommunen støtter op om nationale og regionale indsatser til fremme af mental sundhed i befolkningen generelt og målrettet udsatte og sårbare målgrupper, fx mennesker der lider af psykiske sygdomme. Eksempelvis ved at etablere samarbejde mellem kommune og regional/national indsats eller følge de angivne råd til, hvad man som kommune kan gøre ift. den konkrete problemstilling.
Inspiration til handling: www.abcmentalsundhed.dk, der arbejder for at fremme befolkningens mentale sundhed og www.en-af-os.dk, der har til formål at afstigmatisere psykisk sygdom i Danmark.
Overvægt
Rådgivning om forebyggelse af vægtøgning i forbindelse med rygestop (G)
Rådgivning om forebyggelse af overvægt indgår i kommunens rygestoptilbud.
Inspiration til handling: ”Hold vægten efter dit rygestop”101, ”Hvordan taler man om vægtbekymring ved rygestop – en guide til rygestopinstruktører”102 og ”Forebyggelsespakke – Tobak”103.
Oversigt over tilbud til børn og voksne med moderat overvægt (G)
Kommunen har en let tilgængelig oversigt over kommunale og evt. regionale tilbud til børn, unge og voksne med moderat overvægt, der både kan anvendes af borgere og fagpersoner. Oversigten kan indeholde henvisningskriterier og fx vises på kommunens hjemmeside, i sundhedscentret, på kommunale arbejdspladser, på relevante sundhedsportaler, som fx Sundhedstilbud (SOFT-portalen) på www.sundhed.dk116 og via apoteket.
Inspiration til handling: ”Kortlægning af livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt i regioner og kommuner”97 og ”Sundhedstilbud”116.
Seksuel sundhed
Deltagelse i nationale initiativer (G)
Kommunen understøtter lokal deltagelse i nationale kampagner og undervisningsindsatser med fokus på seksuel sundhed, fx ”Uge Sex”, som henvender sig til grundskoler og ungdomsuddannelser samt nationale indsatser, herunder Sundhedsstyrelsens kondom-kampagner.
Information til borgere med kroniske sygdomme (G)
Borgere med kroniske lidelser får information om, hvordan seksualitet og parforhold kan påvirkes af disse sygdomme, og hvordan eventuelle udfordringer kan håndteres. I det omfang det skønnes relevant, bringes seksuelle emner op i rehabiliteringstilbud til borgere med kronisk sygdom. Det samme gælder i den palliative pleje, hvor støtte til intim kontakt kan være værdifuld. Der er opmærksomhed på særlige behov hos unge mennesker med kronisk sygdom.
Formidling af viden om rådgivningstilbud (G)
Kommunen informerer om relevante informations- og rådgivningstjenester til alle relevante målgrupper.
Inspiration til handling: På www.sexlinien.dk er der adgang til generel rådgivning om sex, krop, køn og følelser. Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner (LGBT Danmark) tilbyder via ”Ungdomstelefonen” råd til LGBT-personer. På www.aidsfondet.dk informeres der bl.a. om check-points for test for hiv og syfilis i de større byer. Headspace tilbyder rådgivning til unge om en række forskellige emner. Find lokale centre på www.headspace.dk På www.sabaah.dk findes rådgivningstilbud til LGBT-personer med etnisk minoritetsbaggrund.
Opsporing af seksuelle overgreb (G)
Kommunen etablerer et beredskab til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af børn og unge, der er udsat for vold og/eller seksuelle overgreb. Beredskabet skal udformes skriftligt, være vedtaget af kommunalbestyrelsen samt være offentliggjort, så det er tilgængeligt for borgere og fagfolk.
Inspiration til handling: ”Kommunalt beredskab. Vejledningsmateriale til håndtering af sager med overgreb mod børn og unge”58. Socialstyrelsen tilbyder at rådgive kommuner i forhold til at udvikle, opdatere eller implementere de kommunale beredskaber (www.socialstyrelsen.dk)
Klamydiaopsporing (U)
Kommunen planlægger i samarbejde med regionen særlige indsatser med henblik på at opspore, teste og behandle borgere, der er smittede med klamydia. I den forbindelse viser erfaringer, at hjemmeprøvetagning via internettet har økonomiske fordele og resulterer i, at man får fat i flere smittede. Indsatsen kan indgå i sundhedsaftalen mellem kommune og region. Hjemmeprøvetagningstest adskiller sig fra apotekernes udvalg af hjemmetests, som ikke kan anbefales, fordi de er for upræcise.
Solbeskyttelse
Solbeskyttelsespolitikker (G)
Kommunens daginstitutioner, dagplejere, skoler, SFO’er, fritidshjem og ungdomsskoler formulerer og vedtager en solpolitik, der beskriver, hvordan de vil beskytte børn og personale i solen, og hvordan de samarbejder med forældrene om solbeskyttelse. Kommunen følger op på institutionernes solbeskyttelse, fx ved at gøre solbeskyttelse til en fast del af tilsynet.
Inspiration til handling: Udkast til solpolitik for daginstitutioner, skoler og SFO’er findes på www.solkampagnen.dk.
Opdateret viden om solbeskyttelse til personale og forældre (G)
Personalet i børneinstitutioner, lærere, sundhedspersonale, forældre m.fl. tilbydes nyeste viden om solbeskyttelse og har kendskab til kommunens og institutionens solpolitik.
Inspiration til handling: Bestil gratis foldere og plakater om solbeskyttelse på www.cancer.dk/webshop.
Stoffer
Personale med borgerkontakt informerer om kommunens tilbud vedr. stoffer (G)
Ved bekymring om stofbrug informerer kommunens medarbejdere i skoler, ungdomsklubber, SSP, socialafdelinger, jobcentre, sundhedsplejen, specialtandplejen mv. om kommunens rådgivnings- og behandlingstilbud vedr. stoffer samt om de regionale familieambulatoriers tilbud til gravide, der bruger stoffer.
Tobak
Røgfri miljøer indendørs (G)
Kommunen indfører røgfri miljøer (uden rygekabiner og lignende) indenfor i lokaliteter, hvor kommunen har instruktionsbeføjelser, eller hvor kommunen kan stille krav til samarbejdspartnere. Det omfatter egne kommunale bygninger, sportshaller og fritidslokaler, samt leverandører af kommunale ydelser, fx beskæftigelsesindsatser, dag- og familiepleje.
Udbygning af samarbejde internt om henvisning til rygestoptilbud (G)
Kommunen udbygger samarbejdet internt med relevante afdelinger (jobcenter, børn- og ungeforvaltning, ældreplejen, den kommunale tandpleje mv.) så borgere systematisk spørges til deres rygevaner og tilbydes henvisning til rygestoptilbud i kommunen.
Inspiration til handling: ”Very Brief Advice – Meget kort rådgivning om rygestop”58, ”Ti skridt til god tobaksforebyggelse – den gode kommunale model”59.
Opsøgende rekruttering til rygestoptilbud (G)
Kommunen gennemfører opsøgende indsatser i arenaer, hvor målgrupper, som af forskellige årsager kan have vanskeligt ved selv at opsøge de kommunale tilbud, færdes. Målgruppen er som minimum unge på ungdomsuddannelserne (særligt erhvervsskoler) og produktionsskoler, gravide, der ryger, og deres partner, borgere i udvalgte boligområder, udviklingshæmmede, indsatte i fængsler, psykisk syge, hjemløse og andre socialt udsatte borgere. Det bør overvejes at etablere udgående rygestoptilbud, der tilgodeser de specifikke gruppers særlige behov. Indsatsen kan tænkes sammen med indsats for at markedsføre rygestoptilbud til samme målgrupper.
Inspiration til handling: ”Forebyggelse i nærmiljøet”81, ”Få hjælp til rygestop - rygestopaktiviteter for socialt udsatte”68, ”Forstærket indsats over for storrygere 2014-2017- Slutevaluering”39, Inspirationsark ”Rygestop - Rekruttering og fastholdelse” www.sst.dk, ”Køge Kvitter Smøgerne”65, ”Unge og rygning – Inspirationskatalog”54.