Case: Faste teams fremmer samarbejdet med pårørende
Velkendte ansigter giver tryghed for både borgere og pårørende. Det er erfaringen fra Ikast-Brande Kommune, hvor de faste, tværfaglige teams bl.a. arrangerer uformelle samarbejdsmøder, der giver mulighed for, at pårørende, borgeren og personalet kan se hinanden i øjnene.
Det er grundtanken bag de tværfaglige, selvstyrende teams, der siden 2022 har taget sig af opgaverne i hjemme- og sygeplejen i Ikast-Brande Kommune. Organisationsændringen er en del af kommunens Erantis-projekt, hvis mål er er øge omsorg og nærvær gennem selvbestemmelse og involvering.
I Ikast-Brande Kommune er der otte geografiske områder med hvert sit såkaldte ”geoteam” tilknyttet. I geoteamet arbejder de samme medarbejdere fra hjemmeplejen og sygeplejen med en fast visitator og et hold faste terapeuter sammen om borgerne i området.
Øger tillid og viden
Den nye organisering med faste tværfaglige teams skal sikre et stabilt og effektivt tilbud til borgerne. Teamets medarbejdere er selvstyrende, hvilket vil sige, at de koordinerer og arbejder på tværs af fagligheder, og organiseringen har bl.a. ført til et langt bedre samarbejde mellem hjemme- og sygepleje, viser erfaringerne fra Ikast-Brande.
For borgere og pårørende har den nye organisering betydet, at de oplever større kontinuitet.
- Jeg hører fra mine teams, at borgere og pårørende synes, at de kender personalet langt bedre end før, siger Iben Trabjerg, der er lokalleder af hjemmeplejen Syd i Ikast-Brande Kommune.
Kendskabet fører til øget tillid og mere vidensdeling mellem pårørende, borgere og personale, viser erfaringen fra Ikast-Brande, hvor personalet drager stor nytte af den tætte kontakt med borgerens nærmeste.
- Vi får et tæt samarbejde med de pårørende, når vi kommer hos de samme borgere hver dag. Hvis der sker noget med borgeren, kender vi dem og ved, hvornår vi skal kontakte dem, og de pårørende får mere tiltro til os, når de kender os, og det betyder også, at de fortæller os mere, siger Tanja Lauritsen, der er social- og sundhedsassistent i hjemmeplejen i Ikast-Brande Kommune.
- Hvis vi fx har borgere med demenssygdom, så spiller de pårørende en vigtig rolle ved at fortælle borgerens livshistorie, men også i forhold til, at vi som personale ved, hvad de kan lide, og hvordan de reagerer, forklarer hun.
Velforberedte medarbejdere
Hvert team holder flere, korte, fastlagte ugentlige møder, og det betyder, at personalet hele tiden kan dele deres viden om borgerens aktuelle situation – også med eventuelle afløsere - eller øge opmærksomheden, når flere iagttager den samme problematik.
- Hjemme- og sygepleje har øget deres faglighed ved at snakke mere sammen, og de er bedre klædt på, når de kommer ud. Samtidig synes borgere og pårørende, at der kommer færre medarbejdere hos dem, og den oplevede kontinuitet betyder meget for dem. Det er fx rigtigt vigtigt, at de oplever, at de ikke hele tiden skal forklare, hvad personalet skal gøre hos dem, siger Pernille Dernburg Petersen, der er projektkonsulent i Erantis-projektet.
Fakta
• Kvaliteten og trygheden er bedre, når der kommer få faste medarbejdere, som kender borgeren, opgaverne og hjemmet
• Borgere og pårørende har et ønske om, at det er de samme medarbejdere, der kommer i hjemmet, og manglende kontinuitet er en kilde til frustration
• Kontinuitet og kendskab bidrager til, at hjælpen bliver personlig frem for at det føles mekanisk, som det ellers kan opleves.
(Kilde: VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd: ”Ikast-Brande Kommunes ”erantisprojekt”– Opsamling af læring, oplevede resultater og opmærksomhedspunkter”, 2022.)
Vigtig forventningsafstemning
Et andet af de konkrete tiltag, som er vokset ud af Erantis-projektet og den nye organisering, er tværfaglige samarbejdsmøder mellem borger, pårørende og personale. Møderne er et uformelt forum, hvor parterne kan få talt om, hvad der er vigtigt for den enkelte og afstemme forventninger vedrørende fx kommunikation. Både personale og borgere eller pårørende kan tage initiativ til møderne i situationer, hvor der fx er ændringer i borgerens situation, eller hvis pårørende har ønsker til plejen, som de ikke føler, bliver tilgodeset. Mødet kan med fordel placeres i opstarten af et forløb, men også finde sted undervejs, og erfaringen er, at de er særligt nyttige i komplekse sager, hvor borgeren modtager flere forskellige former for hjælp.
- Af og til har pårørende nogle forventninger til, hvad vi kan levere, som vi ikke kan indfri, fordi vi har nogle servicestandarder og en lovgivning, der fortæller, hvad vi må og ikke må, og derfor bruger vi også møderne til at få fortalt, hvad vi kan tilbyde, og til i fællesskab at finde ud af, hvordan vi så kan imødekomme deres ønsker, siger Iben Trabjerg, der er lokalleder af hjemmeplejen Syd i Ikast-Brande Kommune.
Stort potentiale for pårørendesamarbejdet
For pårørende, der ikke har deres faste gang i hjemmet, giver samarbejdsmøderne også stor værdi, fordi de er en anledning til at skabe og bevare kontakt til de medarbejdere, som de måske ellers træffer sjældent eller aldrig. Samarbejdsmødet kan på den måde være med til at skabe tryghed og forebygge uoverensstemmelser. Erfaringen er da også, at et samarbejdsmøde mellem personale, borger og pårørende kan spare ledelse og medarbejdere for mange spørgsmål og fx opkald til lederen.
Endnu er Ikast-Brande Kommune ved at lære af de første erfaringer fra Erantis-projektet, og det har krævet tilvænning fra medarbejderne at arbejde på en anden måde, men projektkonsulent Pernille Dernburg Petersen ser et stort potentiale i de faste teams.
- De pårørende, jeg har talt med, oplever mere ro og klarhed med den nye organisering. De ved, hvem de skal have dialog og lave aftaler med, og medarbejdernes tætte kontakt betyder meget for deres oplevelse af sammenhæng og kontinuitet. Men vi er stadig på en rejse, og vi kan altid blive bedre, når det gælder selvbestemmelse og involvering.
Bag om casen
Ikast-Brande Kommune har i perioden 2021-2022 gennemført innovations- og udviklingsprojektet Erantis. Projektet er inspireret af den hollandske Buurtzorg-model for integreret hjemme- og sygepleje.
Målet for Erantis er at udvikle lokalt forankrede løsninger, der:
• Bidrager til, at den kommunale indsats tilrettelægges med afsæt i borgernes ønsker, situation og ressourcer og ud fra et rehabiliterende sigte
• Understøtter nære faglige relationer og videndeling mellem de fagpersoner, der samarbejder om borgerne, samt at der kommer færre forskellige medarbejdere i borgerens hjem
• Giver involverede medarbejdere og ledere kompetencer og erfaring med at arbejde systematisk med forbedringer, som de kan tage med i det videre arbejde.
Læs mere om Erantis-projektet
Sådan skabte Ikast-Brande Kommune Erantis-projektet
Innovation
• Medarbejderens møde med borgeren og de pårørende
• Borgere tilbydes et kort rehabiliteringsforløb
• Tværfaglige selvstyrende geografiske teams
• Få og faste medarbejdere i borgerens hjem
• Sammenhæng i borgerforløb
• PDSA (Modellen: Plan-Do-Study-Act) anvendes systematisk i forbedringsarbejde.
Implementering - del ét
Implementering - del to
Gode råd til andre kommuner
Prioritér indsatsen politisk og ledelsesmæssigt
Uddan medarbejderne
Inddrag borgere og pårørende