xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Undersøgelse af kommunernes erfaringer med værdighedspolitikker

Videnscenter for værdig ældrepleje har undersøgt, hvilke erfaringer kommunerne har gjort sig med værdighedspolitikkerne.

TAL OG ANALYSER 20 APR 2022

Seks år efter indførelsen af værdighedspolitikker har der hidtil ikke været noget samlet overblik over, hvordan man har arbejdet med politikkerne i kommunerne. Derfor har Videnscenter for værdig ældrepleje undersøgt kommunernes erfaringer med at udvikle og omsætte politikkerne til praksis. Undersøgelsen munder ud i en række gode råd.

Det fremgår af undersøgelsen, at værdighedspolitikkerne har fremmet værdighedsdagsordenen i kommunerne. Før loven om værdighedspolitikker blev vedtaget i 2016 havde hver tredje kommune ingen politik på ældreområdet. Og politikken bliver omsat til konkret tiltag i praksis, bl.a. kompetenceudvikling, kommunikation til borgere og medarbejdere og ændring af kvalitetsstandarder. Samtidig viser rapporten, at ældrerådene har været inddraget i udviklingen af politikkerne, og at der i dag er en langt bedre fælles forståelse i kommunerne af, hvad værdighed er. Når politikken skal konkretiseres, vælger kommunerne oftest at sætte fokus på bekæmpelse af ensomhed samt selvbestemmelse.

Undersøgelsen er baseret på et spørgeskema sendt til samtlige kommuner og ældreråd samt interviews med ældrechefer, ledere og medarbejdere i udvalgte kommuner.

Indhold

  1. Resumé
  2. Baggrund og formål
  3. Værdighedspolitikkernes betydning for værdighedsdagsordenen
  4. Inddragelse i arbejdet med værdighedspolitikkerne
  5. Værdighedspolitikkernes fokusområder, mål og opfølgning
  6. Værdighedspolitikkerne i praksis
  7. Metode
  8. Gode råd 1-4