xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
Viden om værdighed
Livskvalitet | Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng

Case: Trivselsredskab giver beboerne større trivsel på Plejecenter Brohøj i Stevns Kommune

Plejecenter Brohøj i Stevns Kommune ønsker at sikre beboernes livskvalitet og skabe sammenhæng i plejen gennem målrettede og individuelle indsatser. Det gør de med et trivselsredskab, som vurderer beboernes individuelle trivsel.

Opdateret 20 MAJ 2021

I Stevns Kommune har Plejecenter Brohøj udviklet et trivselsredskab, som medarbejderne anvender til løbende at vurdere beboernes individuelle trivsel og tilpasse indsatsen over for beboerne, så de får en bedre oplevelse af sammenhæng i deres pleje samt øget trivsel. 

 

Plejecenter Brohøj er et kombineret plejecenter og botilbud for psykisk sårbare, hvor der både er beboere med demens og beboere med fysiske- og psykiske funktionsnedsættelser. Da lederen blev ansat på plejecenteret i 2019, blev hun opmærksom på, at flere af beboerne havde meget uro. Enkelte beboere havde udadreagerende adfærd, som kunne resultere i voldsomme episoder mellem beboere og medarbejdere.

For at understøtte en bedre trivsel hos beboerne, udviklede plejecenteret et trivselsredskab bestående af et skema med tre opmærksomhedspunkter. Skemaet hjælper personalet med systematisk at være opmærksomme på, hvordan beboerne har det. Med afsæt i trivselsredskabet iværksætter medarbejderne målrettede og individuelle indsatser eller handlinger, som kan fastholde beboernes trivsel, eller understøtte at beboerne får en bedre trivsel. Trivselsredskaberne medfører, at beboerne mødes af medarbejdere som hurtigt er i stand til at hjælpe, fordi de kender de individuelle behov og deres historik. Det uanset hvem der er på arbejde den dag, og hvilken faglighed vedkommende har. 

De tre opmærksomhedspunkter, som medarbejderne udfylder, er:

 

  1. Hvad ser du? Her beskriver medarbejderne de observationer, de gør sig om borgerens adfærd. Det gælder både, hvordan de kan se, at beboeren er i henholdsvis ro, uro eller kaos. Et tegn kan være en hånd, der sitrer, når borgeren har uro.

  2. Hvordan hjælper jeg borgeren bedst? Under dette punkt noterer medarbejderne, hvordan de kan hjælpe beboeren bedst muligt i de forskellige tilstande (ro, uro og kaos). Det kan fx være, at beboeren har brug for at gå ture et par gange om ugen for at forblive i ro, eller at medarbejderen kan synge en sang, når beboeren oplever uro.

  3. Medarbejdernes sikkerhed? Under dette punkt noterer medarbejderne, hvordan de skal forholde sig til beboeren i konkrete situationer, afhængigt af beboerens tilstand, for at sikre deres sikkerhed og arbejdsmiljø. 

De tre opmærksomhedspunkter skal hver især bidrage til, at medarbejderne kan sætte ind med en indsats eller et tiltag, mens ubehaget er lavt hos beboeren. Det sidste punkt skal sikre arbejdsmiljøet for medarbejderne, så de kan handle på en sikker måde i arbejdet med beboeren. På den måde hjælper medarbejderne nemmest og med mindst indgribende indsats beboerne, så de kan få eller fastholde en god trivsel.   

Se Trivselsredskabet

“Medarbejderne laver trivselsvurderingen og tilpasser indsatsen. Lederens rolle er at skabe rammen omkring refleksionen. Men det er medarbejderne, der har ekspertisen.”
- Tinamaria Götz, leder af Plejecenter Brohøj i Stevns Kommune

 

Plejepersonale om bord med papir - trivselsredskab

Beboerne har det godt og er rolige

Plejecenter Brohøjs leder oplever, at beboerne har det godt og er mere rolige, efter at medarbejderne er begyndt at bruge trivselsredskabet. Selv for borgere i en svær situation oplever medarbejderne, at redskabet kan være med til at skabe ro hos beboeren. Medarbejderne får gennem redskabet et bedre kendskab til beboerne og de handlinger, der kan skabe ro. 

Derudover oplever lederen, at medarbejderne er mere trygge og rolige, når de går på arbejde. Ved seneste arbejdsplads-vurdering (APV) har ingen medarbejdere oplevet utryghed og udadreagerende adfærd. Lederen oplever også, at det forbedrede arbejdsmiljø smitter af på beboerne, som kan mærke, at medarbejderne er mere rolige og har et ønske om at sikre deres trivsel og velbefindende. 

Sådan bruger Plejecenter Brohøj trivselsredskabet i hverdagen

Udvælg beboere, der skal trivselsvurderes

Det skal give mening at trivselsvurdere beboerne, så medarbejderne kan se værdien af redskabet, og for at det bidrager positivt til arbejdet med beboerens trivsel. På Plejecenter Brohøj trivselsvurderer medarbejderne de fleste beboere, og der er kun enkelte beboere, hvor medarbejderne ikke anvender trivselsredskabet løbende.
Når medarbejderne skal starte en trivselsvurdering op på en ny beboer, bruger de cirka 30 minutter på at foretage en indledende vurdering. Det kan være en enkelt medarbejder eller en mindre gruppe af medarbejdere, der drøfter beboeren og foretager vurderingen. Herefter bliver skemaet opdateret løbende af de medarbejdere, der er i kontakt med borgeren. Skemaet må max have et omfang på en A4-side, så det er overskueligt, og for at medarbejderne hurtigt kan orientere sig. I omsorgsjournalen kan der også lægges konkrete opgaver ind i relation til den igangsatte indsats. Det kan fx være at støtte beboeren i at gå en tur nogle gange i løbet af ugen for at fastholde ro og god trivsel.

Alle medarbejdere har ansvar for at opdatere trivselsvurderingerne

På Plejecenter Brohøj har alle medarbejdere ansvar for at opdatere trivselsvurderingen, så de kan være opmærksomme på nye tegn og ændringer i beboernes adfærd. Ellers bliver oplysningerne forældet. Hvis der er væsentlige ændringer, bliver det udfoldet i omsorgssystem. Beboerens kontaktperson har særligt ansvar for at følge op på, at trivselsvurderingen er opdateret.
Denne tilgang bidrager til, at alle medarbejdere, der er i kontakt med beboeren, får indblik i, hvad de skal holde øje med hos beboeren, og hvad de kan gøre, hvis beboeren viser tegn på, at trivslen er faldende.

Medarbejderne videndeler og holder sig orienteret om beboernes trivsel

I starten af en vagt orienterer medarbejderne sig i trivselsvurderingerne for de beboere, de skal være i kontakt med. Det vil typisk være op til seks beboere per medarbejder på Brohøj. Trivselsvurderingerne er samlet i en mappe i personalerummet. De er anonymiseret, så det kun er medarbejderne, der kan identificere de enkelte beboere. Væsentlige ændringer er udfoldet i omsorgsjournalen, hvor medarbejderne også orienterer sig. Medarbejderne kan også drøfte ændringerne i beboerens trivsel med kollegaerne i overlappet mellem vagtlagene og sparre med kollegaer i løbet af deres vagt. 

Gode råd fra Stevns Kommune

  • Gå i gang og tro på, at det kan gøre en forskel for beboerne
    Det tager ikke lang tid at anvende redskabet i dagligdagen. Det understøtter refleksion i medarbejdergruppen og giver medarbejderne viden om beboerne, så de tidligt kan sætte ind i forhold til trivsel.

  • Spørg ind til, hvad medarbejderne ser hos beboerne
    Medarbejderne ser nemlig meget, og der er meget tavs viden, som er vigtig at få frem. Det kan trivselsredskabet hjælpe med.
     

Bag om projektet: Sådan implementerede plejecenter Brohøj trivselsredskabet  

Det tog ikke lang tid at implementere trivselsredskabet i den daglige praksis på Plejecenter Brohøj. Lederen præsenterede medarbejderne for trivselsredskabet på et personalemøde, og en uge senere havde medarbejderne i fællesskab foretaget trivselsvurderinger for alle beboerne. Redskabet blev derefter implementeret i den daglige praksis, og medarbejderne anvender og opdaterer nu kontinuerligt trivselsvurderingerne for beboerne. De bliver understøttet af lederen, som forventer, at medarbejderne aktivt anvender redskabet i dagligdagen. Når redskabet bliver implementeret kræver det, at lederen giver rammerne og prioriterer, at medarbejderne bruger tid på at udfylde redskabet for beboerne. 

Nye medarbejdere på plejecenteret gennemgår et introforløb, hvor de bliver præsenteret for trivselsredskabet. Selve præsentationen af redskabet tager cirka en halv time. Derefter anvender medarbejderne redskabet på daglig basis. 

Redskabet bygger på teori og viden om affektspejling (low arousal), og det bliver anvendt mange steder inden for den socialpædagogiske praksis.  

Lederen af plejecenteret har introduceret trivselsredskabet og erfaringerne med at bruge det på Brohøj for de øvrige plejecentre i Stevns Kommune. Der er et potentiale i at udbrede redskabet til de øvrige plejecentre i kommunen, som har vist interesse for at implementere det. Lederen af plejecenter Brohøj understreger, at redskabet også kan være brugbart for udekørende teams hos borgere, hvor der kommer flere forskellige medarbejdere, og hos borgere som har behov for en mere målrettet indsats for at sikre god trivsel.