xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Skip to content

Odder Kommune: Få flere unge på banen i foreningslivet

Som en del af arbejdet med at rekruttere og fastholde unge medlemmer og trænere i det organiserede foreningsliv, tilbydes unge i Odder en træneruddannelse.

I Odder har man sat alle kræfter ind på at skabe attraktive ungemiljøer i foreningslivet. Et af initiativerne er et trænerakademi, der har fokus på at rekruttere, uddanne og fastholde ungetrænere i idrætsforeningerne -og derigennem skabe positive rollemodeller. Indsatsen er primært målrettet unge i aldersgruppen 13-16 år, og undervisningen foregår i et stort idrætsanlæg i Odder midtby. Derudover afprøves et koncept, hvor elever i 7. klasse gennemgår et undervisningsforløb som en del af idrætsundervisningen - og bl.a. får mulighed for at komme i praktik som ungetrænere i de lokale idrætsforeninger.

På trænerakademiet undervises de unge i fx konflikthåndtering, træningsopbygning, motorik og mentaltræning. Derudover skal de unge i uddannelsesforløbet afprøve sig selv i forskellige praktiske sammenhænge. Foruden undervisningen indgår de unge på trænerakademiet i en række ”socials” for at sammentømre gruppen på tværs og skabe en fælles identitet som ungetræner.

Trænerakademiet i Odder fokuserer ikke kun på at uddanne unge trænere, men inkluderer også et element af uddannelse og forberedelse for de involverede foreninger. Dette er en vigtig del af programmet, da det sikrer, at foreningerne er klar til at integrere og støtte de unge trænere. Som en del af det arbejde afholder de voksne trænere i foreningerne fx løbende udviklingssamtaler med de unge trænere.

Læs hele casebeskrivelsen her