xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English

NORM og NORM-affald

NORM betegner naturligt forekommende radioaktivt materiale og kommer fra den engelske term Naturally Occurring Radioactive Material.

NORM indeholder en eller flere naturligt forekommende radionuklider, hvis aktivitet eller aktivitetskoncentrationer overstiger undtagelsesniveauerne fastsat af Sundhedsstyrelsen.

NORM forekommer i naturen eller optræder som uønsket biprodukt i anden sammenhæng (f.eks. olie og gas-indvinding, anden ressourceudnyttelse).

NORM, der ikke længere skal eller kan anvendes, benævnes NORM-affald.

Håndtering, opbevaring og bortskaffelse af NORM-affald er underlagt krav om tilladelse eller underretning af Sundhedsstyrelsen.

Radioaktivt materiale indeholdende naturligt forekommende radionuklider som er udvundet fra undergrunden eller tilsat det radioaktive materiale med henblik på at udnytte stoffernes radioaktive egenskaber er ikke NORM.

Materiale som indeholder kunstige radionuklider i mængder, hvis aktivitet eller aktivitetskoncentrationer, der overstiger undtagelsesniveauerne fastsat af Sundhedsstyrelsen, er ikke NORM. 

Legetøj, personlige prydgenstande, kosmetik, levnedsmidler og foderstoffer der indeholder radioaktivt stoffer (herunder naturligt forekommende radioaktive stoffer) hvis aktivitet eller aktivitetskoncentrationer overstiger undtagelsesniveauerne fastsat af Sundhedsstyrelsen, er ikke berettigede og dermed forbudt. Sådanne genstande er radioaktivt materiale, men ikke NORM. Sådanne genstande har ingen anvendelse og skal derfor håndteres som radioaktivt affald.

Opdateret 12 JUL 2022