Forebyggelsespakker: Private arbejdspladser
Alkohol
Understøtte alkoholpolitik på private arbejdspladser (U)
Kommunen støtter private arbejdspladser i at udarbejde og implementere alkoholpolitikker, fx via konsulentbistand eller ved at samarbejde med fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer.
Inspiration til handling: ”Alkoholpolitikker og alkoholproblemer på arbejdspladsen”60, “Health and social responses to drug problems”57, “Misbrugspolitik og handlingsplan på arbejdspladsen”61.
Stoffer
Støtteindsats til børn og unge i familier, hvor forældrene har et stofbrug (G)
Kommunen etablerer en støtteindsats til børn og unge i familier, hvor forældrene har stofproblemer. Tilbuddet skal ses i sammenhæng med tilsvarende indsatser for børn og unge i familier med alkoholproblemer samt andre sociale indsatser til udsatte familier, fx familier med forældre med psykiske lidelser.
Inspiration til handling: ”Børn som lever med forældres alkohol- og stofproblemer”34, ”Børn i familier med alkoholproblemer – gode eksempler på kommunal praksis”35, ”En børnehavefe, en skolealf – og anden støtte til børn fra familier med alkoholproblemer”36, ”Når forældre har alkoholproblemer – pædagogisk støtte til børn i dagtilbud”37, ”Den nødvendige samtale – når samtalen handler om alkohol og barnets trivsel”38, ”Sårbare børn. Børn, forældre og rusmiddelproblemer”48.
Undervisning i grundskolen (G)
Som del af sundhedsundervisningen i grundskolen tilbydes systematisk, videns- og dialogbaseret undervisning om brug af stoffer og andre rusmidler. Målet er at udskyde alkoholdebut og forebygge brug af stoffer gennem udvikling af personlige og sociale kompetencer, fremme af trivsel og holdningsdannelse. I den forbindelse kan der arbejdes med flertalsmisforståelser og social pejling, dvs. at børn og unge forsøger at leve op til deres egen forestilling om, hvad der er almindelig opførsel blandt andre børn og unge. Undervisning med fokus på udvikling af sociale og personlige handlekompetencer kan med fordel påbegyndes allerede i de små klasser. I de ældste klasser kan undervisningen berøre, hvordan man passer på sig selv og hinanden i festmiljøer og sikrer hjælp i situationer, hvor der er brug for det.
Inspiration til handling: ”Tackling – sundhed, selvværd og samvær”39,40, ”International Standards on Drug Use Prevention”1, ”AarhusEksperimentet. Social pejling og social kapital – inspirationskatalog og rapport”50,51, ”Information om stoffer til unge”84.
Forældremøder og inddragelse af forældre (G)
Forældre til børn og unge i grundskolen inddrages ved forældremøder med henblik på at skabe dialog om stoffer og forældreaftaler i klasserne. Møderne kan fx omhandle: Udskydelse af alkoholdebut (som virker forebyggende i forhold til stofbrug), håndtering af fester, tegn på stofbrug, dialog med den unge om stoffer, og hvordan man håndterer brug af stoffer.
Inspiration til handling: ”For forældre om hash”12, ”Snifning og unge”13, ”Stoffer – hvordan virker de, og hvordan ser de ud”17, ”Til forældre med børn i grundskolen: Dit barns festkultur – sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer”26, ”Til grundskolens lærere, ledelse og skolebestyrelse: Sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer”27, ”Rusmiddelguide. For forældre til teenagere”52, ”Inspirationsmateriale til forældremøder om alkohol”88, ”Viden og dialogredskaber om cannabis for forældre til teenagere”85, ”Information om stoffer til unge”84.
Undervisning på ungdomsuddannelser samt kommunens institutioner for unge, herunder produktionsskoler og ungdomsklubber mv. (G)
Kommunen understøtter, at der er undervisning og dialog om brug af stoffer og øvrige rusmidler på ungdomsuddannelser, produktionsskoler, ungdomsklubber mv. Undervisningen kan fx varetages af kommunen som en udgående funktion eller af lærere/medarbejdere på institutionerne. Formålet med undervisningen er at udskyde rusmiddeldebut, forebygge og begrænse brug af stoffer og rusmidler gennem udvikling af personlige og sociale kompetencer, trivsel, holdningsdannelse, begrænse flertalsmisforståelser samt formidle viden om, hvordan man passer på sig selv og hinanden i festmiljøet.
Inspiration til handling: ”Inspirationsmaterialer fra satspuljeprojektet Unge, alkohol og stoffer”62, ”PAS - Rusmiddelforebyggende undervisning til erhvervs og produktionsskoler”64, ”AarhusEksperimentet - Social pejling og social kapital – inspirationskatalog og rapport”50,51, ”Støtte til sårbare elever - Anbefalinger til udvikling og implementering af politikker og beredskaber på erhvervsuddannelserne”29, ”Sunde erhvervsskoler. Inspiration til at skabe sunde rammer og introducere sundhed i undervisningen”33, ”Information om stoffer til unge”84.
Dialog om stoffer som fast del af udskolingsundersøgelsen (G)
Samtale om stoffer indarbejdes systematisk i den kommunale sundhedstjenestes udskolingsundersøgelse. Ved behov tilbydes en kort rådgivende samtale, og vurderes der behov for yderligere indsats, motiveres den unge til at opsøge relevante rådgivnings- eller behandlingstilbud. Forældre inddrages efter behov, og altid hvis den unge er under 15 år.
Inspiration til handling: ”Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge”43, ”Skolesundhedsarbejde”44, ”Hele vejen rundt – Redskaber i arbejdet med unges rusmiddelproblemer”45.
Tobak
Røgfri skoletid på private grundskoler og efterskoler (U)
Kommunen samarbejder med private skoler i kommunen om at indføre røgfri skoletid, dvs. ingen rygning i skoletiden - hverken på eller uden for skolens område. Det anbefales også, at indførelsen af røgfri skoletid kobles med forebyggende undervisning i udskolingen samt forældresamarbejde.
Inspiration til handling: ”X:IT – rygeforebyggende indsats til grundskolerne” www.xit-web.dk, ”På vej mod røgfri skoletid” – eksempel fra Københavns Kommune52, www.cancer.dk/roegfriskoletid
Røgfri miljøer i samarbejde med lokale foreninger og fritidsmiljøer (U)
Kommunen samarbejder med idrætsforeninger, klubber mv., herunder klubber og foreninger, der låner kommunens lokaler, om røgfrie miljøer, hvor fx trænere og andre voksne ikke ryger. Kommunen kan fx informere klubberne om værdien af røgfri rollemodeller og røgfri rammer, og der kan samarbejdes om at indføre røgfri tilskuertribuner.
Røgfri arbejdstid på ikke-kommunale arbejdspladser (U)
Kommunen samarbejder med ikke-kommunale arbejdspladser i kommunen for at inspirere til indførelse af røgfri arbejdstid og afskaffelse af rygerum og -kabiner.
Inspiration til handling: www.hjerteforeningen.dk/roegfriarbejdstid og www.cancer.dk/roegfriarbejdstid
Samarbejde med privatpraktiserende tandlæger og tandplejere (U)
Kommunen samarbejder med privatpraktiserende tandlæger og tandplejere om 1) systematisk identifikation af borgere, der er ønsker at holde op med at ryge og 2) elektronisk henvisning til kommunalt rygestop. Der bør være særligt fokus på henvisning af gravide, der ryger. Hvis praksispersonalet er uddannede rygestoprådgivere, kan kommunen etablere et samarbejde om afholdelse af rygestopforløb. Tilbuddet bør leve op til anbefalingerne for rygestoptilbud i kommunen.
Inspiration til handling: VBA-e-læringsprogram til tandlæger63, ”Anbefalinger for forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom”33.
Opsøgende rekruttering til rygestoptilbud (G)
Kommunen gennemfører opsøgende indsatser i arenaer, hvor målgrupper, som af forskellige årsager kan have vanskeligt ved selv at opsøge de kommunale tilbud, færdes. Målgruppen er som minimum unge på ungdomsuddannelserne (særligt erhvervsskoler) og produktionsskoler, gravide, der ryger, og deres partner, borgere i udvalgte boligområder, udviklingshæmmede, indsatte i fængsler, psykisk syge, hjemløse og andre socialt udsatte borgere. Det bør overvejes at etablere udgående rygestoptilbud, der tilgodeser de specifikke gruppers særlige behov. Indsatsen kan tænkes sammen med indsats for at markedsføre rygestoptilbud til samme målgrupper.
Inspiration til handling: ”Forebyggelse i nærmiljøet”81, ”Få hjælp til rygestop - rygestopaktiviteter for socialt udsatte”68, ”Forstærket indsats over for storrygere 2014-2017- Slutevaluering”39, Inspirationsark ”Rygestop - Rekruttering og fastholdelse” www.sst.dk, ”Køge Kvitter Smøgerne”65, ”Unge og rygning – Inspirationskatalog”54.