xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Hvordan styrker vi samarbejdet om børn og unge, der har brug for hjælp?

Vær med, når Socialstyrelsen, Sundhedsstyrelsen og Center for ADHD holder konference 9. maj 2022 på Hotel Nyborg Strand. Konferencen giver inspiration fra både ind- og udland til samarbejdet på tværs af sektorer til børn og unge, der har brug for hjælp.

11 APR 2022

På konferencen kan du blandt andet høre Dr. Caroline White fortælle om, hvordan de i Manchester gennem de seneste 20 år har opbygget et helt unikt samarbejde mellem offentlige organisationer – nationale og kommunale – og aktører fra civilsamfundet. 

Du kan også høre Sundhedsstyrelsen fortælle om de faglige hovedpointer i de nationale kliniske retningslinjer til børn og unge med ADHD eller autisme, og hvordan man arbejder med retningslinjerne i praksis. 

Professor emeritus og børnesundhedsforsker Bjørn Holstein giver desuden et indblik i, hvad forskningen siger om mental sundhed og sygdom hos børn og unge i alderen 10-24 år, og afslutningsvis vil centerchef i Center for ADHD Marie Stegger Sørensen fortælle om brug af data i de tidlige forebyggende indsatser. 

Du kan desuden deltage i en række mindre sessioner, blandt andet om Region Hovedstadens arbejde med at styrke den tværsektorielle indsats i nærmiljøet til gavn for børn og unges mentale sundhed. Du kan også blive klogere på, hvordan forældreprogrammer støtter børn med ADHD eller autisme.

Se det foreløbige program for konferencen hos Socialstyrelsen

 

Det praktiske

Konferencen henvender sig til dig, der arbejder i PPR eller på social- eller sundhedsområdet, og ønsker at styrke det tværsektorielle samarbejde og sammenhængskraften mellem region og kommune.

 

Pris for deltagelse: 1.150 kr. ex moms. 

 

Tilmeldingsfrist: 25. april 2022 

 

Læs mere om konferencen og tilmeld dig her:

 

Konference om styrket samarbejde mellem sektorer (nemtilmeld.dk)