[Forside] – [Indhold] – [Bund] – [Forrige afsnit] – [Næste afsnit]

Moderkagen

I fosterstadiet udgør moderkagen, placenta, en biologisk barriere mellem moder og barn. Den fungerer som »tarm«, »lunge« og »nyre«, idet fosteret modtager ilt og næringsstoffer gennem placentamembranen. Den modsatte vej fra fosteret til moderen passerer kuldioxid og affaldsprodukter. Over membranen kan rusmidlerne let passerer, fordi de gennemgående er små molekyler med god fedtopløselighed. Resultatet bliver, at en given rusmiddelkoncentrationen i moderens blod vil være af samme størrelse i fosterets blod.

I fig. 12.1 vises et skematisk tværsnit af placentas opbygning. Fosterets blod passerer gennem navlestrengen og fordeles i stadig tyndere blodkar. Til sidst bliver karrene så tynde, at deres væg kun består af et lag celler. Disse kar kaldes kapillærer, på hvis yderside moderens blod strømmer. Efter kapillærstykket bliver karrene igen tykkere og samler sig til sidst i et eneste kar, der gennem navlestrengen fører blodet tilbage til fosteret.

Der er især to forhold, der er afgørende for forståelsen af, hvordan rusmidler influerer på fosteret. For det første kan rusmidlerne påvirke celledelingerne, der finder sted under barnets tilblivelse. For det andet vil fosteret ikke blot være mere påvirket af rusen, men også opleve de efterfølgende abstinenser voldsommere end moderen.

Det befrugtede æg vil i livmoderen dele sig først til to celler, siden til fire, otte, seksten osv. Hvis der opstår fejl ved en celledeling, kan alle de celler, der følger efter, føre fejlen med sig. Der kan f.eks. være tale om, at en celle ikke har fået alle generne med ved delingen, mens en anden celle har fået for mange gener. Resultatet bliver, at de efterfølgende celler, som opstår ud fra den syge stamcelle, mangler det pågældende gen. Hvis en sådan defekt celle udvikles tidligt i forsterstadiet, ender graviditeten ofte med en spontan abort.

Fra ægget er befrugtet, og til fosteret er fuldt udviklet – d.v.s. til alle organer og kropsdele er dannet – går der ca. 12 uger. Herefter skal fosteret hovedsageligt vokse og dermed nå en modenhed, så det kan klare sig uden for livmoderen.

Inden for de første måneder af graviditeten er der således størst risiko for alvorlige misdannelser, hvis fosteret udsættes for rusmidler. Disse misdannelser kan være så alvorlige at forsteret ikke kan leve, hvorfor graviditeten ender i spontan abort. Man skal forstille sig at hvis noget går galt ved en af de tidlige celledelinger under udviklingen af f.eks. et organ så vil fejlen kunne videreføres til alle de efterfølgende celler. Resultatet kan bliver et svært defekt organ.

I den sidste del af svangerskabet vil moderens brug af rusmidler betyde, at barnet ikke tager nok på i vægt. Konsekvensen heraf bliver, at barnet ved fødslen er umodent i sin udvikling på en lang række områder. Der kan være tale om utilstrækkelig funktion af f.eks. lever, hjerte og nyrer, men frem for alt den mangelfulde udvikling af CNS kan give varige problemer for barnet.

Endelig kan det nyfødte barn være svært belastet af fysiske abstinenser, hvis moderen har taget rusmidler lige op til fødslen.

Ved konstant påvirkning af rusmidler i hele graviditeten er den værst tænkelige situation derfor, at barnet får misdannelser, er umodent i sin udvikling og har fysiske og psykiske abstinenser efter fødslen.

Alkohol og graviditet

På årsbasis fødes der i Danmark ca. 2000 børn af mødre med et alkoholstorforbrug. Den hyppigste komplikation hos disse børn er, at de fødes for tidligt med en for lav fødselsvægt. I de mere alvorlige tilfælde (ca. 100) lider børnene af FAS, der står for føtalt alkohol syndrom. Ordet »syndrom« kommer af græsk og betyder en samling af symptomer.

Hos gravide kvinder med et dagligt forbrug af alkohol er den hyppigste komplikation et øget antal spontane aborter. Lykkes det at gennemføre graviditeten, har børnene næsten altid en for lav fødselsvægt, som de ikke indhenter senere i livet. De vil således altid være små af vækst. Derudover ser man hos børn med FAS lette ansigtsforandringer i form af en flad næseryg, kort overlæbe og mongolide øjentræk, samt korte fingre og tæer. De mest alvorlige misdannelser ses i hjertet, hvor der optræder en defekt i skillevæggen mellem de to hjertekamre. Skaderne i CNS viser sig ved, at barnet kan være mentalt retarderet.

Hvorfor alkohol afstedkommer disse specifikke misdannelser, ved vi ikke. En forklaring kunne være, at de mere alvorlige skader fører til fosterdød og abort. Væksthæmningen, der ses hos børn, der har været udsat for alkohol i graviditeten, må tilskrives, at alkohol er gift for kroppens celler (se Hvorfor er alkohol så giftigt?). Endelig ved man ikke, om en alkoholiseret fars sædceller kan give anledning til fosterskader.

Undersøgelser har vist, at selv enkelte episoder med et stort alkoholforbrug kan være farligt for barnet. Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor at forbruget aldrig overstiger en genstand dagligt.

De andre rusmidler

De andre rusmidler – og her tænkes især på heroin, kokain, amfetamin og hash giver ligeledes anledning til betydelige graviditetskomplikationer i form af mange aborter, for tidlig fødsel, lav fødselsvægt og mental retardering.

En særlig tilstand, der ses hyppigere hos børn af misbrugere, når de vokser op, går under betegnelsen DAMP. Dette er en forkortelse af Deficits in Attention, Motor control and Perception, hvor perception betyder evnen til at opfatte sanseindtryk.

Syndromet er karakteriseret ved, at børnene udover motorisk uro lider af koncentrations- og opmærksomhedsforstyrrelser. En konsekvens af disse symptomer er, at børnene, når de bliver ældre, har betydelige sociale tilpasningsproblemer.

Afgørende for, hvor dårligt børnene har det ved fødslen er, hvor store mængder narkotika de har været udsat for i fosterstadiet. I de alvorligste tilfælde fødes børnene med fysiske abstinenser. Behandlingen af disse kan være vanskelig og fører ikke sjældent til, at børnene dør i de første levemåneder.

Fosterskaderne, der tilskrives de centralstimulerende stoffer, opstår bl.a. som konsekvens af stoffernes karkontraherende virkning. Fosteret får dermed begrænset blodtilførsel, dels fra moderen, dels gennem sin egen blodcirkulation. Resultatet bliver, at børnene ved fødslen er undervægtige. De fysiske abstinenser hos disse børn er betydelige, hvor det specielt er en vedvarende og udmattende muskelsitren, der præger tilstanden. Man taler direkte om »Crack Babies«, som er et udtalt fænomen i vestens store byer.

 

»Crack baby« Det er tidlig morgen i New York. Disen der ligger over East River får broerne i det svage morgenlys til at ligne kulisserne i et eventyr. Ikke langt fra floden på Bellevue Hospitalet henvender en kvinde sig i skadestuen. Hun er gravid i syvende måned og allerede ved at gå i fødsel. Virkningen af den crack hun tog for en time siden er så småt ved at aftage. Kort efter ankomsten føder hun et undervægtigt barn, med et for lille hoved. Det har svært ved at trække vejret og hjertefunktion er ikke tilfredsstillende. Med hjælp af moderne teknologi lykkes det den vagthavende læge at bedre barnets tilstand i løbet af nogle timer. Da han derefter opsøger moderen på sengeafdelingen for at informere hende om situationen er hun gået. Tilfældet er ikke enestående. Det viser at crack er så afhængighedsskabende at moderen vælger stoffet fremfor sit nyfødte barn. En adfærd som i den grad strider mod alle normalitetsbegreber.