 |
||||||||||||||||
 |
||||||||||||||||
| Bloddonorer og aids | ||||||||||||||||
Resumé: Hvad er aids! |
||||||||||||||||
| Hvad er aids! Aids er en yderst alvorlig sygdom, som skyldes et virus, der kaldes hiv (human immundefekt virus). Dette virus ødelægger organismens normale modstandskraft mod infektioner og mod visse kræftsygdomme. Man kan være smittet med hiv i flere år og føle sig rask, men man kan alligevel smitte andre. Du må ikke være bloddonor, hvis der er risiko for, at du er smittet med hiv. Hvordan smitter hiv? Hiv smitter: • ved seksuel kontakt med en hiv-smittet person • ved overførsel af smitsomt blod f.eks. ved at stiknarkomaner bruger samme kanyle og sprøjte • fra en smittet mor til barn under graviditet/fødsel Hiv smitter ikke ved almindelig social kontakt (i hjemmet, i skolen, på arbejdspladsen osv.). F.eks. er der ingen risiko for smitteoverførsel ved knus, omfavnelse, brug af fælles spiseredskaber eller toilet. Du kan ikke blive smittet ved at give blod, da blodbankerne anvender sterilt engangsudstyr, herunder engangskanyler. Du kan være smittet, hvis du: • er eller har været stiknarkoman • deler eller har delt injektionsnåle med andre • er eller har været prostitueret • har været behandlet for en blødersygdom før 1988 eller har haft risikofyldt seksuel adfærd dvs.: • som mand har haft samleje med en anden mand • som kvinde har haft samleje med en biseksuel mand • har haft samleje med en prostitueret • har haft samleje med en stiknarkoman • har haft samleje med en person fra geografiske områder, hvor hiv forekommer udbredt i befolkningen. Dette gælder især for områder i Afrika syd for Sahara, Sydøstasien, Sydamerika og Indien • har haft samleje med en person der har fået behandling for en blødersygdom før 1988 • har haft samleje med en person, som er hiv-positiv Når du skal overveje din egen risiko for at være hiv-smittet, skal du vide, at man kan være smittet for mange år siden, selv om man føler sig rask. Virus har eksisteret i Danmark i hvert fald siden 1979. Hvis du er i mindste tvivl, bør du under alle omstændigheder undlade at give blod. Tag er snak i fuld fortrolighed - evt. telefonisk - med blodbankens læge (eller din egen læge) om, hvordan du bedst kan få afklaret din tvivl. Hvordan forhindres hiv–overførsel med donorblod? Donorblod bruges til blodtransfusioner og til fremstilling af blodpræparater, b.la. til patienter med blødersygdom. Aids er en livstruende sygdom, derfor skal smitte med donorblod undgås. Myndighederne har iværksat følgende forholdsregler: 1) Ved hver tapning skriver du under på, at du ikke mener at have haft en adfærd, der indebærer risiko for at være smittet. 2) Hver enkelt portion donorblod bliver undersøgt for hiv- smitte. Smitte med hiv påvises i dag ved at undersøge blodet for antistoffer mod hiv. Ved mistanke om hiv kasseres blodet. Hvis der konstateres antistoffer, vil du blive underrettet og få tilbud om undersøgelse og rådgivning. 3) De blodprodukter, der anvendes til behandling af blødere og andre patienter, bliver desuden varmebehandlet eller virus uskadeliggøres på anden måde. Disse metoder kan ikke bruges til donorblod, som skal anvendes ved transfusioner. Lad være med at give blod for at undersøge, om du er smittet Man kan ikke helt forhindre hiv-smitte med transfusionsblod, da smitten ikke kan påvises i blodet de første 4-6 uger, efter at smitten er sket. I sjældne tilfælde kan der gå længere tid. Det er vigtigt, at personer, som har udsat sig for smitterisiko, undlader at give blod. Blodgivning må derfor ikke bruges som "attest" på, at man ikke er smittet med hiv. Undersøgelse for hiv Hvis du ønsker at blive undersøgt for hiv, kan dette ske hos en praktiserende læge eller på en af de følgende klinikker, som har specialiseret sig i denne opgave. Her kan du også få råd og vejledning. Undersøgelsen kan ske anonymt og er gratis. Lægehenvisning eller tidsbestilling er ikke nødvendig. Hiv-klinikker |
||||||||||||||||
|
||||||||||||||||
Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om aids, juni 2001 Skal læses før blodgivning (se underskriftserklæring) Du må ikke give blod, hvis du: • tror, der er mulighed for, at du er smittet med hiv • er mand og har haft seksuel kontakt med en anden mand • er eller har været prostitueret • er eller har været stiknarkoman • deler eller har delt injektionsnål med andre • har været behandlet for blødersygdomme før 1988 inden for det sidste år: • har haft seksuel kontakt med en person, der har været udsat for smitterisiko på en af ovenstående måder • har haft seksuel kontakt med en person fra geografiske områder, hvor hiv forekommer udbredt i befolkningen. Dette gælder især for områder i Afrika syd for Sahara, Sydøstasien, Sydamerika og Indien • har haft seksuel kontakt med en person, som er hiv-positiv • har haft seksuel kontakt med en prostitueret i Danmark eller i udlandet Er du i tvivl, bør du under alle omstændigheder sammen med blodbankens læge (eller din egen læge) drøfte muligheden for, at du kan være smittet med hiv. Læs i ovenstående tekst, hvad du som bloddonor bør vide om aids. Ved at følge de retningslinier, der er givet i denne folder, yder du en værdifuld indsats, som det danske sundhedsvæsen er taknemmelig for. |
||||||||||||||||
|
Udgivet af Sundhedsstyrelsen, http://www.sst.dk |
||||||||||||||||