Hospitalsydelser
Behandling i hospitalsvæsenet finansieres delvist af staten og delvist af kommunerne. Regionerne modtager et grundbidrag fra staten og et aktivitetsbidrag fra kommunerne, der samlet udgør 20% af udgifterne til hospitalsvæsenet. Kommunernes aktivitetsbestemte bidrag udgør ca. 12% af regionernes samlede finansiering og er medvirkende til at give kommunerne incitament til at levere en effektiv forebyggelses-, pleje- og sundhedsindsats til borgerne.
Forebyggelse og tidlig indsats kan i relation til diabetes, og de komplikationer sygdommen kan medføre, resultere i besparelser i forhold til kommunernes aktivitetsbestemte medfinansiering.
En opgørelse af den gennemsnitlige hospitalskontakt i Danmark for borgere med diabetes og øvrige borgere viser, at en borger med diabetes i gennemsnit i 2008 havde 8 hospitalskontakter herunder både ambulante- og skadestuebesøg samt stationære indlæggelser, mens øvrige borgere i gennemsnit havde 4 hospitalskontakter.
Tabel 7 viser den gennemsnitlige hospitalskontakt for borgere med diabetes og øvrige borgere i kommunerne i 2008.
Tabel 7
Antal hospitalskontakter for borgere med diabetes og øvrige borgere 2008
På landsplan udgjorde den samlede produktionsværdi (DRG-værdi) for hospitalskontakter til borgere med diabetes i 2008 6,59 mia. kr., hvoraf den kommunale medfinansiering (KMF) udgjorde 947 mio. kr., hvilket udgør 14% af de samlede udgifter.
De geografiske forskelle i KMF i forhold til diabetikere med hospitalskontakt i 2008 er illustreret på et danmarkskort. Her fremgår variationen i kommunernes udgiftsniveau opgjort i kroner pr. 1.000 borgere i kommunen. Tabel 8 supplerer danmarkskortet med opgørelsen af variationen i udgiftniveauet opgjort for KMF og de samlede udgifter i kroner pr. 1000 borgere. Opgørelserne er standardiseret for alder og køn. Det vil sige, at der er taget højde for, at alders- og kønsforskelle kommunerne imellem ikke påvirker udgiftsniveauet, hvorved udgifterne er sammenlignelige.
Tabel 8
Udgifter for diabetikere med hospitalskontakt 2008
GIS-kort 3
KMF diabetes sygehus
Tabel 9 viser en oversigt over kommunernes merudgift til diabetikere med hospitalskontakt i forhold til øvrige borgere med hosptaltskontakt i kommunerne. Merudgiften er opgjort i kroner pr. 1.000 diabetikere i kommunerne for hhv. de samlede udgifter og KMF. For nogle kommuner viser merudgiften sig at være negativ, hvilket betyder, at udgifterne til hospitalskontakten for kommunens øvrige borgere er højere end udgiften til kommunens borgere med diabetes. Opgørelsen af merudgiften er standardiseret for alder og køn.
Tabel 9
Merudgift til borgere med diabetes, hospitalskontakt 2008
Sygesikringsydelser
På landsplan udgjorde det samlede bruttohonorar for sygesikringskontakter til borgere med diabetes i 2008 793 mio. kr., hvoraf KMF udgjorde 121 mio. kr.
En opgørelse af sygesikringskontakter i 2008 for hhv. borgere med diabetes og øvrige borgere viser, at en borger med diabetes i gennemsnit på landsplan modtog 26 sygesikringsydelser, mens øvrige borgere i gennemsnit modtog 13 sygesikringsydelser.
Af tabel 10 fremgår de gennemsnitlige sygesikringskontakter i 2008 for borgere med diabetes og øvrige borgere opgjort på kommuneniveau.
Tabel 10
Antal sygesikringskontakter for borgere med diabetes og øvrige borgere 2008
På danmarkskortet fremgår KMF til diabetikere med sygesikringskontakt i 2008. Variationen i kommunernes udgiftsniveau til borgere med diabetes er opgjort i kroner pr. 1000 borgere i kommunen (betalerkommune). Udgiftsniveauet til sygesikringsydelser fremgår ligeledes af tabel 11, der viser KMF og bruttohonorar til borgere med diabetes i 2008 opgjort i kroner pr. 1.000 borgere. Alle opgørelser viser standardiserede tal korrigeret for alder og kønsforskelle kommunerne imellem.
Tabel 11
Udgifter for diabetikere med sygesikringskontakt 2008
GIS-kort 4
KMF diabetes sygesikring
Af tabel 12 fremgår merudgiften for sygesikringskontakter, der er relateret til diabetes i kommunerne. Merudgiften er opgjort i kroner pr. 1000 diabetikere i kommunerne for hhv. bruttohonorar og KMF.
For nogle kommuner vil merudgiften være negativ, hvilket indikerer at udgiften til kommunens øvrige borgere er højere end udgifterne til kommunens borgere med diabetes. Merudgiften for hhv. bruttohonorar og KMF er standardiseret for alder og køn.
Tabel 12
Merudgift til borgere med diabetes, sygesikringskontakt 2008