4. Komplikationer til diabetes

Diabetes indebærer en øget risiko for alvorlige komplikationer i bl.a. hjerte-karsystemet, øjne, nerver og nyrer. Det medfører ikke bare en overdødelighed i forhold til resten af befolkningen – selvom denne i de senere år har været faldende-, men også dårligere livskvalitet for den enkelte og betydelige udgifter til behandling og pleje for samfundet. Der er derfor mange gode grunde til at forebygge og begrænse udviklingen af komplikationer som følge af diabetes.

Typiske komplikationer til diabetes er: diabetisk øjensygdom, hjerte-kar sygdom, fodsår, nervebetændelse, nyresygdom, skinnebenssår, åreforkalkning.

I denne publikation har vi valgt at fokusere på fire komplikationer til diabetes:

• Hjerte-karsygdom
• Nyresygdom (udfra dialyse)
• Øjensygdom (udfra laserbehandling)
• Amputationer.

De præcise diagnose- behandlings- og ydelseskoder, der er brugt til udtrækkene i LPR-registret og i Sygesikringsregistret kan ses i bilag 1.

I tabellerne over komplikationer har vi valgt at medtage alle de diabetikere, der har været i behandling for den pågældende komplikation fra 1996/1999 frem til 2008. Dette valg er truffet, fordi det for den enkelte kommune er relevant at se på, hvor mange diabetikere, der er i live i 2008 og i den forudgående periode har været i behandling for den pågældende komplikation. Derved gives et mere retvisende billede af det potentielle behov og omkostninger. Fx vil en diabetiker, der er blevet amputeret i 1999 formentlig stadig have behov for en indsats i 2008, hvorfor det ikke vil være relevant kun at se på et enkelt år.

Komplikationerne er ikke standardiserede ud fra den betragtning, at hver enkelt komplikation sættes i forhold til antallet af borgere med diabetes i kommunen. Det er med andre ord den enkelte kommunes ”komplikationsbyrde” i forhold til diabetes, der er i fokus, for hver af de fire typer af komplikationer. Dette valg er truffet med henblik på at stille de mest relevante oplysninger til rådighed for hver enkelt kommune.

Det betyder dog, at tallene ikke ukritisk kan sammenlignes kommunerne imellem. Her må tages forbehold for kommunernes karakteristika – herunder befolkningssammensætningen. I den forbindelse er ikke mindst alder en væsentlig parameter, da der er en vis sammenhæng mellem alder og komplikationsraten.

Det skal også nævnes, at komplikationerne her behandles hver for sig, og at den samme borger med diabetes godt kan have mere end én komplikation. I den forbindelse er borgeren kun registreret én gang i forhold til hver enkelt komplikationstype. Det vil sige, at hvis den samme borger først får amputeret en fod og siden et ben, tæller det kun som et `tilfælde´. Mens en borger, der får både dialyse og amputation tæller med begge steder.

Hjerte-kar sygdom

En af de alvorlige komplikationer til diabetes er hjerte-karsygdom. Der er ikke specifikke diagnosekoder til hjerte-karsygdomme som følge af diabetes. Derfor er tallene her fremkommet ved at sammenholde den kendte diabetespopulation (fra diabetesregistret) med personer behandlet for hjerte-karsygdomme, hvor sammenhængen med diabetes er sandsynlig med henblik på at påvise diabetikernes overrepræsentation i forhold til hjerte-karsygdom (jf. bilag med oversigt over de anvendte diagnosekoder).

Som det fremgår af tabel 3, er der en betydelig del af de diabetikere, der levede i 2008, der i perioden fra 1996 til 2008 har været i behandling for hjerte-karsygdom. I gennemsnit gælder det 35,45% af diabetikerne. Dette skal sammenholdes med, at det ”kun” gælder ca. 14% af den øvrige befolkning (dvs. befolkningen minus diabetespopulationen). Der må dog tages forbehold for, at tallene ikke er standardiserede for alder og køn, og at der i diabetespopulationen er flere ældre end i den øvrige befolkning. Det betyder, at den reelle forskel på de to grupper formentlig er lidt mindre, end det fremstår her.

Tabellen viser også, at andelen af diabetikere med hjerte-karsygdom varierer kommunerne imellem. Spændet er fra 27,5% som den laveste andel til 41% som den højeste.

Det er ikke muligt på dette grundlag at komme med en entydig forklaring på forskellene. Men udover de demografiske forskelle kommunerne imellem kan lokale forskelle i forebyggelse og behandling af diabetes have betydning.

Dialyse (nyresygdom)

Når en diabetiker kommer i dialyse skyldes det alvorlig nyresygdom eller nyresvigt. Selvom tallene er relativt små, er denne komplikation taget med, fordi dialyse er en behandling, der griber dybt ind i den enkeltes liv og medfører betydelige økonomiske omkostninger. Med alle de forbehold der må tages for demografiske og geografiske forskelle kommunerne imellem, kan dialyse være en indikation på en mangelfuld forebyggende indsats i forhold til den enkelte diabetiker.

Tallene i tabel 4 er på given foranledning ved at blive undersøgt. De vil blive bragt igen, når undersøgelsen er færdig.

Diabetisk øjensygdom (laserbehandling)

Forandringer i de små kar i øjets nethinde betyder, at diabetikere har risiko for at udvikle øjensygdomme som en komplikation til deres diabetes. Øjensygdommen kan i værste fald føre til blindhed. Laserbehandling kan stoppe eller forsinke processen. Laserbehandling kan foregå i såvel sygehusregi som hos en privat praktiserende øjenlæge.

Tabel 5 viser andelen af diabetikere, der har fået foretaget en laserbehandling i perioden 1996-2008 fordelt på kommunerne. Gennemsnitsandelen er 4,49%, og spænder fra 2,34 % som den laveste andel til 7,72% som den højeste.

I relation til denne komplikation er det vigtigt at være opmærksom på, at det ikke kan konkluderes, at fx en høj andel af diabetikere, der er blevet laserbehandlet for diabetisk øjensygdom i kommunen, er udtryk for en manglende behandlings- eller forebyggelsesindsats. Tværtimod kan det være tegn på, at relevante aktører i kommune, almen praksis eller sygehusvæsenet opsporer og reagerer rettidigt på øjenproblemer. Dog er det også her nødvendigt at tage forbehold for lokale forhold. Fx er det ikke utænkeligt, at den geografiske afstand til nærmeste øjenspecialist kan virke ind på antallet af diabetikere, der gennemgår en laserbehandling.

Amputation

Større eller mindre amputationer kan være en komplikation til diabetes som følge af diabetiske karforandringer, der både har betydning for kredsløbet og nerveforsyningen. Amputationsraten er taget med, selvom der er tale om relativt små tal. Det skyldes, at amputation kan være et radikalt indgreb, som kan have store konsekvenser for den enkelte diabetiker og ofte vil indebære betydelige kommunale omkostninger til pleje, hjælpemidler og overførselsindkomster.

Tabellen viser, at gennemsnitlig 1,09% af diabetikerne i 2008 var blevet amputeret i perioden 1996-2008. Der er dog et betragteligt spænd kommunerne imellem fra den laveste andel på 0,54% til den højeste på 2,55%. Det skal bemærkes, at tallene vedr. amputation er ændret den 27. september, idet der har vist sig en programmeringsfejl i det udtræk, der blev publiceret i juni 2010. Generelt er tallene noget lavere end først antaget.