De anvendte registre
Den viden og de tal, der præsenteres i publikationen, er udtræk fra Det nationale diabetesregister, Landspatientregisteret (LPR) og Sygesikringsregisteret. Disse registre beskrives kort nedenfor:
Det nationale diabetesregister
Det Nationale Diabetesregister er etableret i 2006 som et led i regeringens diabeteshandlingsplan til brug for monitorering af diabetes i Danmark. Registeret indeholder oplysninger om personer med en diabetesdiagnose.
Diabetesregisteret er baseret på oplysninger om diagnoser, ydelser og medicin fra Landspatientregisteret, Sygesikringsregisteret og Lægemiddelstatistikregisteret. Ud fra disse oplysninger registreres med stor sikkerhed personer i Danmark med en diabetesdiagnose. Bopælskommune registreres fra cpr-registret.
Det er endnu ikke muligt at udtrække data specifikt på type 1 og type 2 diabetes, men der arbejdes med dette.
Populationen i denne publikation er personer, der er registreret i det nationale diabetesregister og bosiddende i en dansk kommune ved udgangen af 2008.
Landspatientregistret (LPR)
Aktiviteten i forhold til forbruget af hospitalsydelser for populationen af borgere med diabetes og øvrige borgere i Danmark er hentet fra Landspatientregistret (LPR), mens oplysningerne vedrørende de sundhedsøkonomiske udgifter er hentet fra det DRG-grupperede LPR, som foruden oplysningerne fra LPR er beriget med oplysninger om sygehusenes omkostninger.
LPR blev oprettet i 1977 og indeholder registreringer om indlæggelser, ambulante- og skadestuebesøg herunder blandt andet oplysninger om sygehus, tidspunkt for hospitalskontakten, kommune, alder og køn. For hver hospitalskontakt indeholder registret DRG-grupperede dataoplysninger om omkostningen for kontakten samt den kommunale medfinansiering (KMF).
I denne publikation bruger vi data fra LPR til at belyse komplikationer til diabetes og omkostninger til behandling.
De anvendte diagnoser og procedurer, som vedrører komplikationerne til diabetes kan ses i bilag 1.
Bilag 1
Anvendte diagnosekoder
Sygesikringsregistret
Sygesikringsregisteret indeholder oplysninger om ydelser foretaget hos praktiserende læger, speciallæger, tandlæger, psykologer, fodterapeuter, selvstændige laboratorier, optikere(briller), fysioterapeuter og kiropraktorer med støtte fra Den Offentlige Sygesikring.
Oplysningerne belyser borgernes brug af sundhedsydelser og ikke forekomsten af specifikke sygdomme. Dog kan registeret via ydelserne belyse forekomsten af enkelte sygdomme.
Med udgangspunkt i Sygesikringsregistret kan de sundhedsøkonomiske udgifter for brugen af sygesikringsydelser opgøres i forhold til antal kontakter og ydelser opgjort på bruttohonorar og kommunal medfinansiering. Registret indeholder oplysninger om sygesikringsydelser opdelt på alder, køn, kommune for sygesikringsmodtageren, lægens speciale mv.
Metode
Opgørelserne vedrører aktiviteten i 2008 for alle borgere med/uden diabetes, der havde hospitals- og sygesikringskontakt. Udgifterne er opgjort i 2009-priser. Alle data er formidlet så hver enkelt kommune kan se deres egne tal og sætte disse i relation til andre kommuner. Dette kan give den enkelte kommune et overblik over den nuværende situation og de fremtidige udfordringer i relation til diabetes.
Opgørelserne er derfor primært præsenteret i en version, der korrigerer for forskelle i kommunernes køns- og alderssammensætning (standardiserede nøgletal). De faktiske tal er medtaget i de tilfælde, hvor de skønnes at bidrage med relevant information. Fælles for de standardiserede nøgletal for de sundhedsøkonomiske udgifter er, at de opgøres i kroner pr. 1.000 borgere i kommunerne, mens komplikationerne som følge af diabetes er opgjort som andel af den samlede diabetes- eller befolkningspopulation.
Standardiseringen gør det muligt at sætte tallene for de enkelte kommuner i forhold til hinanden. Det er dog i denne sammenhæng vigtigt at holde sig for øje, at standardiseringen alene tager højde for køns- og alderssammensætningen og ikke andre demografiske forskelle som fx uddannelses- eller indkomstniveau eller forskelle i adgangen til sundhedsydelser. Derfor skal sammenligninger mellem kommunerne fortages med forsigtighed og en sund kritisk sans.
Type 1 og type 2 diabetes
Det har ikke i dette projekt været muligt at skelne mellem type 1 og type 2 diabetes, da der i forbindelse med registrering på landsplan endnu ikke er udviklet en valid metode til identificering af personer med henholdsvis den ene eller den anden type diabetes. Der arbejdes i Sundhedsstyrelsen på at finde en løsning på dette fx via udtræk fra Lægemiddelstatistikken, da visse lægemidler overvejende bruges til enten type 1 eller type 2 diabetes.
De opgørelser, der præsenteres i denne publikation, omfatter således både type 1 og type 2 diabetes. Alligevel er det muligt at udlede konklusioner om typer 2 diabetes, der er livsstilsrelatet og dermed forebyggelig. Meget tyder på, at stigningen i forekomsten af diabetes, der ses i de senere år, især skyldes en markant stigning i antallet af type 2 diabetes tilfælde, mens antallet af personer med type 1 diabetes har været svagt stigende og udgør ca. 10%
Komplikationer til diabetes
Publikationen viser endvidere en række tendenser og indikationer i forhold til diabetes. Fx er der udvalgt en række komplikationer til diabetes som indikatorer for komplikationstyngden. Disse er bl.a. valgt fordi diagnosen kan henføres til diabetes. De komplikationer der er medtaget er: diabetisk øjensygdom, nyresygdom (dialyse) og amputation. En række andre komplikationer med en kendt sammenhæng med diabetes kan ikke på samme måde isoleres, da disse diagnoser ikke udelukkende er forbundet med diabetes. Det gælder fx visse hjerte-kar-lidelser. Da hjerte-karsygdom imidlertid er en alvorlig komplikation til diabetes med store omkostninger både for den enkelte og for samfundet, har vi i publikationen valgt at vise forekomsten af udvalgte hjerte-karlidelser i diabetespopulationen fra Det nationale diabetesregister og sammenholde denne med forekomsten af (udvalgte) hjerte-karlidelser i befolkningen som helhed. Derved fås et billede af diabetespopulationens overhyppighed af hjerte-karlidelser.
De anvendte diagnoser, som vedrører komplikationerne til diabetes kan ses i bilag Bilag 1
Anvendte diagnosekoder
Sundhedsøkonomiske udgifter relateret til diabetes
I kapitlet om de sundhedsøkonomiske udgifter til diabetes er fokus rettet mod forbruget af sundhedsydelser for diabetikere med hospitals- eller sygesikringskontakt i 2008.
Det har ikke været muligt at identificere kontakter i primær eller sekundær sektoren, der udelukkende vedrører diabetesbehandling. Som følge heraf beregnes i publikationen de samlede udgifter til diabetikere. Hermed afspejler udgifterne også kontakter, der ikke direkte kan henføres til diabetesdiagnosen.
I lighed med ovenstående beregnes de samlede udgifter til de øvrige borgere i henholdsvis primær og sekundærsektoren. På baggrund af de samlede udgifter til diabetikere og øvrige borgere beregnes merudgifterne til diabetikere på lands- og kommuneniveau.
Udgifterne til diabetes i hospitalsvæsenet er baseret på DRG-takster, mens udgifter i primærsektoren er baseret på de fastsatte bruttohonorar i sygesikringen. De samlede udgifter til diabetikere samt den kommunale medfinansiering (KMF) fordelt på kommuner præsenteres i kapitlet om udgifterne relateret til diabetes.
Som følge af kommunernes medfinansiering af den stationære genoptræning i hospitalsvæsenet inkluderer opgørelserne udgifter for den stationære genoptræning. For opgørelser vedrørende sygesikring skal det bemærkes, at den vederlagsfri fysioterapi overgik til kommunernes fuldfinansiering medio 2008. I denne publikation er det dog valgt at medtage udgifterne til vederlagsfri fysioterapi for hele 2008.
I 2009 udgør KMF 30% af DRG/DAGS-taksten - dog maksimalt 4.804 kr. pr. indlæggelse og 320 kr. pr. skadestue/ambulant besøg. For genoptræning under indlæggelse udgør KMF 70% af genoptræningstaksten. I forhold til sygesikring udgør KMF 30% af honoraret, dog maksimalt 320 kr. pr. ydelse.