Stor skrift Mellem skrift Lille skrift Send denne side Læst højt Print siden
Tal på alkohol i kommunerne
Tal på alkohol i kommunerne

Webudgivelser

Tal på sundhed i kommunerne

Tal på sundhed i kommunerne er et pilotprojekt, som har fokus på en bedre udnyttelse og formidling af den viden, der findes i Sundhedsstyrelsens registre med relevans for kommunerne. I første omgang er der udarbejdet to analyser om hhv. alkoholområdet og diabetes.

6. Børn af forældre med alkoholproblemer

Pårørende til borgere med alkoholproblemer kan være mindst lige så belastede, som den der drikker. Det gælder følelsesmæssigt, socialt, helbredsmæssigt, arbejdsmæssigt og økonomisk. Børn er i særlig risiko for at udvikle en række psykiske, sociale og fysiske problemer både som børn og senere i livet. I 44 % af anbringelser af mindreårige børn uden for hjemmet spiller alkohol og stoffer en afgørende rolle.

Kommunerne har en særlig mulighed for at identificere børnene på et tidligt tidspunkt og sætte ind med den nødvendige hjælp inden problemerne vokser. Det kan være støtte i hverdagen i daginstitution/skole/hjemmet, behandling eller mere intensiv støtte. Forskningen vedrørende familiebehandling i forbindelse med alkoholbehandling er endnu sparsom, men tendensen er, at dette behandlingsperspektiv kan have en gunstig betydning for den der drikker og de pårørende, herunder børnene.

Opgørelsen viser omfanget af børn, der lever i familier med alkoholproblemer samt omfanget af behandlingstilbud, hvor familiebehandlingsperspektivet indgår. Tallene kan bruges til at udvikle strategier for tidlig identifikation og hjælp til børnene og deres familier samt til brug for udvikling af målrettede alkoholbehandlingstilbud.

Ud fra registrene opgøres:

  • omfanget af børn under 18 år, som har forældre, der i 2008 har haft alkoholrelateret kontakt til hospital (registreret i LPR)
  • omfanget af hjemmeboende børn under 18 år, med forældre, der i 2008 har modtaget offentlig betalt alkoholbehandling (registreret i NAB)
  • omfanget af alkoholbehandlinger med familiebehandling (registreret i NAB).

Som det fremgår belyses omfanget af børn i familier med alkoholproblemer særskilt for forældre, der optræder i henholdsvis NAB og LPR. I begge opgørelser er borgere med børn under 18 år identificeret, og antallet af børn er efterfølgende summeret. Da der er tale om to uafhængige opgørelser vil summen af de to opgørelser formentligt overstige det reelle antal, da borgere kan optræde i begge registre.

Hospitalskontakt

I alt har 4.847 børn under 18 år en forælder, der i 2008 havde alkoholrelateret kontakt til hospitalvæsenet.

I gennemsnit drejer det sig om fire børn ud af 1.000 børn i den pågældende aldersgruppe. Opgørelsen viser endvidere, at der er stor variation kommunerne i mellem, med en variation fra 1 til 8 børn ud af 1.000 børn i aldersgruppen.

I andre undersøgelser er det vurderet at 120.000 børn i Danmark vokser op i en familie med alkoholproblemer. Tallene kan ikke direkte sammenlignes. Dels viser vores opgørelse udelukkende børn, hvor forældrene har haft hospitalskontakt som følge af alkoholoverforbrug, og dermed sværere alkoholproblemer, og dels omfatter undersøgelsen ikke hele barnets barndom, men udelukkende året 2008.

Tabel 18

Børn med forældre med alkoholrelateret kontakt til hospital i 2008 fordelt på kommuner

Offentlig betalt alkoholbehandling

Blandt borgere i offentlig betalt alkoholbehandling, som har svaret på spørgsmålet om hjemmeboende børn under 18 år, angiver omkring 20 % at have hjemmeboende børn under 18 år. Heraf har hovedparten et eller to børn. Det drejer sig om i alt 3.424 børn under 18 år, der bor sammen med en borger i alkoholbehandling.

Der er en del familier, hvor det er uoplyst, om der er hjemmeboende børn. I alt drejer det sig om 2.333 borgere i offentlig betalt alkoholbehandling, svarende til omkring 19 % af de, der er registreret i behandling.

Tabel 19

Hjemmeboende børn til borgere i offentligt finansieret alkoholbehandling i 2008

Familiebehandling som led i alkoholbehandlingen

Opgørelsen fra NAB viser også, at kun ganske få borgere - 70 i alt, har modtaget familiebehandling. Det lave antal kan ikke kun ses som udtryk for, at få modtager familiebehandling, men må også ses i lyset af, at behandlingsoplysningerne først blev obligatoriske at indberette midt i 2008 og den generelle underrapportering i NAB.