4. Alkoholrelateret sygelighed og dødelighed

Alkohol er medvirkende årsag til 60 forskellige sygdomme. Det drejer sig om en bred vifte af sygdomme, herunder kræftsygdomme, mavetarmsygdomme, hjerte-kar-sygdomme, leversygdomme og blodtryksforhøjelse. Alkohol er årsag til 10% af den samlede sygdomsbelastning. Sygdomsbelastningen beregnes ved hjælp af antal tabte leveår som følge af sygdom og for tidlig død. Alkohol resulterer hvert år i 50.000 tabte leveår for mænd og 20.000 for kvinder.

Denne opgørelse viser følger af samt tilstande ved alkoholoverforbrug, der har givet anledning til kontakt til hospitalsvæsenet. Hospitalskontakten er inkluderet i opgørelsen, når det fremgår af diagnosekoden, at alkohol har været medvirkende årsag til kontakten. Dødsfald inkluderes i de tilfælde, hvor alkohol fremgår som direkte eller medvirkende dødsårsag på dødsattesten.

Hospitalskontakt og dødelighed pga. de øvrige ca. 60 forskellige sygdomme, hvor alkohol kan være medvirkende årsag, men ikke indgår direkte i diagnosen, indgår derfor ikke i opgørelsen. Der er således tale om et underestimat i antallet af alkoholrelaterede hospitalskontakter og dødelighed.

Tallene kan ikke direkte sammenlignes med de tidligere udredninger fra Sundhedsstyrelsen om sygelighed og dødelighed som følge af alkohol. Det skyldes, at de diagnosekoder, der er anvendt i denne publikation, og som det forventes fremover vil blive brugt, ikke er helt identiske med de tidligere anvendte diagnosekoder (jf. kapitel 2 Data og metode).

Denne opgørelse omfatter:

Alkoholrelaterede kontakter til hospitalsvæsnet, fordelt på somatiske og psykiatriske afsnit. Opgørelsen omfatter kontakter til hospitalsvæsenet i form af indlæggelse, skadestue- eller ambulant besøg, hvor der ved udskrivelsen er registreret en aktions- eller bidiagnose, hvor alkohol indgår direkte. De anvendte diagnosekoder fremgår af bilag 1.

Borgere med alkoholrelateret kontakt til hospital, fordelt på diagnosegrupper og alder. Opgørelsen omfatter borgere med kontakt til hospitalsvæsenet i form af indlæggelse, skadestue- eller ambulant besøg, hvor der ved udskrivelsen er registreret en aktions- eller bidiagnose, hvor alkohol indgår direkte. De anvendte diagnosekoder fremgår af bilag 1.

Dødelighed som følge af alkoholforbrug. Opgørelsen omfatter alkoholrelaterede dødsfald, og oplysninger er indhentet fra Dødsårsagsregistret. I undersøgelsen indgår de dødsfald, hvor alkohol indgår direkte af dødsattesten som den tilgrundliggende årsag eller fire supplerende dødsårsager. De anvendte diagnosekoder fremgår af bilag 2.

Tre indikatorer for alkoholoverforbrug:

• skrumpelever forårsaget af alkohol (Diagnosekode F70.3)
• dødsfald som følge af alkoholbetinget skrumpelever (Diagnosekode F70.3)
• unge med akut beruselse samt alkoholforgiftning (Diagnosekode F10.0 og T51)

Alkoholrelaterede kontakter til hospital

I 2008 er der i alt 94.039 alkoholrelaterede kontakter til hospitalsvæsenet blandt borgere over 14 år, heraf 62.486 mænd og 31.553 kvinder. Det svarer til et gennemsnit på 21 alkoholrelaterede kontakter for hver 1.000 borgere over 14 år i Danmark. Det dækker over 28 for mænd og 14 for kvinder. Kontaktmønstret viser en lille overvægt af kontakter til somatiske afsnit.

Alkoholrelaterede kontakter fordelt på kommunerne

Antallet af alkoholrelaterede kontakter til hospitalsvæsenet varierer kommunerne i mellem. I 2008 var det gennemsnitlige antal kontakter på landsplan 21 hospitalskontakter pr 1.000 borgere over 14 år. Men antallet svinger fra færre end fem i nogle kommuner til 64 kontakter pr. 1.000 borgere over 14 år i andre.

En mulig forklaring på variationen mellem kommunerne kan skyldes en reel forskel i andelen af borgere med et stort alkoholforbrug. Men også geografiske forskelle med hensyn til befolkningens brug af sundhedsvæsnet samt regionale forskelle med hensyn til arbejdsdeling mellem almen praksis og hospital har betydning.

Borgere med alkoholrelateret hospitalskontakt

I 2008 har i alt 25.736 personer over 14 år, heraf 17.513 mænd og 8.223 kvinder haft kontakt til hospitalsvæsenet som følge af deres alkoholforbrug.

Det er de 40-70 årige, der hyppigst har kontakt til hospital som følge af alkoholforbrug, men også de 15-19 årige er en aldersgruppe med hyppig kontakt til hospital med alkoholrelateret diagnose. Således har over 1.500 unge i alderen 15-19 år i 2008 haft kontakt til hospital som følge af alkoholindtagelse.

De fleste borgere, der har haft kontakt til et hospital på grund af alkoholforbrug, er psykisk relateret. Således er 77 % diagnosticeret inden for diagnosegruppen: psykisk og adfærdsmæssig forstyrrelse. Men også kroniske, somatiske følger af et stort alkoholforbrug har betydning. Over 5.000 borgere har i 2008 kontakt til et hospital pga. kronisk, somatisk følge af et for stort alkoholindtag.

Borgere med alkoholrelateret kontakt til hospital fordelt på kommunerne

Antallet af borgere med alkoholrelateret kontakt til hospital er ikke jævnt fordelt i kommunerne. I gennemsnit har seks ud af 1.000 borgere over 14 år haft alkoholrelateret kontakt til hospitalsvæsenet i 2008. Antallet varierer fra tre til 11 borgere pr. 1.000 borgere over 14 år.

Forklaringen på denne variation kan både være en reel forskel i antallet af borgere med et stort alkoholforbrug kommunerne imellem. Men også geografiske forskelle i borgernes brug af sundhedsvæsenet og regionale forskelle i forhold til fx arbejdsdeling mellem almen praksis og hospital kan have betydning.

Dødelighed som følge af alkoholforbrug

Antallet af alkoholrelaterede dødsfald har ligget ret stabilt i perioden fra 2002 til 2005. Der ses dog en stigende tendens de seneste tre år. Denne stigning skal formentlig overvejende forklares i den større opmærksomhed på alkoholaspektet i forbindelse med diagnosticeringen og næppe i en reel stigning i alkoholrelaterede dødsfald. Danskernes alkoholforbrug har ligget forholdsvist stabilt gennem en lang årrække og tilmed vist en faldende tendens de senere år.

I 2008 lå antallet af alkoholrelaterede dødsfald på 1.950 svarende til 3,6 % af samtlige dødsfald i 2008. Flest mænd (73 %) dør som følge af et alkoholrelateret dødsfald og flest dødsfald ses blandt de 50-69 årige. Alkohol spiller en stor rolle som dødsårsag i denne aldersgruppe, således står de 50-69 årige for 67 % af alle alkoholrelaterede dødsfald i 2008.

I den erhvervsaktive gruppe fra 35 år til 54 år udgør antallet af alkoholrelaterede dødsfald 11 % og 18 % af henholdsvis kvinders og mænds totale antal dødsfald.

I gruppen af unge (15-29 år) var der i perioden 2002-2008 ialt 25 dødsfald. Heraf var 17 mænd.

Dødsfaldene fordeler sig således på de forskellige aldersgrupper:

• 15-19 år var der mindre end fem dødsfald
• 20-24 år var der mindre end fem dødsfald
• 25-29 år var der 19 dødsfald

Alkoholrelaterede dødsfald fordelt på kommune

Det gennemsnitlige antal alkoholrelaterede dødsfald er på 0,4 dødsfald per 1.000 borgere over 14 år. De kommuner med det højeste antal alkoholrelaterede dødsfald er bl.a. Tårnby og København med omkring 0,9 dødsfald per 1.000 borgere over 14 år. Blandt kommuner med det laveste antal alkoholrelaterede dødsfald finder vi bl.a. Egedal og Hedensted.

Indikatorer for borgernes alkoholforbrug

Der er en stærk sammenhæng mellem et stort alkoholforbrug og udvikling af skrumpelever og for død som følge af skrumpelever. I denne opgørelse har vi derfor valgt at se på disse to indikatorer: borgere med kontakt til hospital, som følge af alkoholrelateret skrumpelever og dødsfald pga. alkoholrelateret skrumpelever.

Herudover er der suppleret med en indikator for unges brug af alkohol – de 15-19 åriges og de 20-29 åriges kontakt til hospital pga. akut alkoholberuselse eller alkoholforgiftning.

Hospitalskontakt som følge af alkoholbetinget skrumpelever

I alt har 2.838 borgere over 14 år i 2008 haft kontakt til hospital pga. alkoholbetinget skrumpelever, heraf 1.904 mænd og 934 kvinder. Hyppigheden er størst i aldersgrupperne 50-70 år. Men allerede i alderen 20-29 år er der unge, der har udviklet alkoholbetinget skrumpelever.

Dødsfald som følge af alkoholbetinget skrumpelever

I 2008 døde knap 700 borgere med alkoholbetinget skrumpelever som dødsårsag, svarende til 0,1 borgere per 1.000 borgere. Langt de fleste dødsfald ses i aldersgruppen 50 og 69 år.

For personer under 40 år er antallet af dødsfald i 2008 på landsplan knap 20 og godt tre-fjerdedele af dem er mænd.

Hospitalskontakt som følge af akut beruselse eller forgiftning med alkohol

I 2008 har 1.509 unge i alderen 15-19 år, heraf 831 mænd og 678 kvinder, og 1.506 unge i alderen 20-29 år, heraf 930 mænd og 576 kvinder, haft kontakt til et hospital pga. akut beruselse eller forgiftning med alkohol.

De helt unge er den aldersgruppe, der oftest har kontakt til hospital med akut beruselse eller forgiftning, hvilket er knap dobbelt så hyppigt som de 20-29 årige, som har det næst hyppigste antal hospitalskontakter blandt alle aldersgrupper af denne årsag. Blandt de yngste 15-19 år har næsten lige så mange kvinder som mænd haft kontakt til hospital.  Dette i modsætning til de ældre aldersgrupper hvor mænd i gennemsnit næsten dobbelt så hyppigt har kontakt med hospital pga. akut beruselse eller forgiftning med alkohol.

I tabel 12, 13 og 14 ses antallet af borgere med kontakt til hospital i 2008 pga. akut alkoholberuselse eller alkoholforgiftning fordelt på aldersgrupper.