Stor skrift Mellem skrift Lille skrift Send denne side Læst højt Print siden

Uddannelse til betjening af mammografer

For at kunne varetage funktionen som betjeningspersonale af mammografer ved screening for brystkræft, skal betjeningspersonalet som minimum have gennemført et oplæringsforløb omfattende mindst ti ugers teori og selvstændig udførelse af 200 mammografier.

Det er en forudsætning for at kunne begynde oplæringen i betjeningen af mammografer, at betjeningspersonalet har mindst to års erhvervserfaring, relateret til klienter/patienter indenfor det sundheds- eller socialfaglige område eller at betjeningspersonalet har gennemført en mellemlang videregående sundhedsuddannelse.  

Efter bestået kundskabsprøve samt gennemført og godkendt oplæringsforløb indsender uddannelsesstedet dokumentation herfor til Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen udsteder herefter en tilladelse til at betjene mammografer ved screening for brystkræft.